Ny ordning forener social og miljømæssig ansvarlighed

Byggekæden Bygma udvider deres take back-ordning så den både fremmer genanvendelse og gavner socialt udsatte.

Foto: 123rf.com.

14.11.2024

CSR.dk

Gennem et samarbejde med Kofoeds Skole i København kan Bygmas kunder nu donere resttræ fra byggepladser eller lagre til skolen. Træet bruges på skolens værksteder, hvor det hjælper socialt udsatte elever med at udvikle kompetencer, der kan bringe dem tættere på arbejdsmarkedet.

Skolen har et stort behov for materialer som fyr, eg, bøg og krydsfiner til deres træværksteder. Her forvandler eleverne det donerede træ til brugsgenstande som fuglehuse og insekthoteller, der sælges i skolens socialøkonomiske butikker.

Bygma fungerer som bindeled mellem deres kunder og Kofoeds Skole. Når en kunde ønsker at donere resttræ, sørger Bygma for, at materialerne nemt kan overføres til skolen.

Elnaz Ehsani, Bygmas klima- og bæredygtighedsdirektør, understreger værdien af samarbejdet:
”Vi er stolte af at kunne tilbyde en take back ordning, der både fremmer genanvendelse i byggebranchen og gør en forskel for mennesker, der har brug for støtte og muligheder. Vi ønsker at skabe værdi på flere niveauer – både for miljøet og for samfundet”, udtaler Elnaz Ehsani, klima- og bæredygtighedsdirektør i Bygma, i en pressemeddelelse.

Skaber værdi for alle

Ordningen er blandt andre blevet benyttet af byggefirmaet Enemærke & Petersen, der har doneret resttræ fra renoveringen af det tidligere DMI-hovedkontor – et projekt, der både skal DGNB Guld-certificeres og leve op til EU’s taksonomi-krav.

Ifølge Thea Hørlyk, byggeleder hos Enemærke & Petersen, fungerer ordningen som en naturlig forlængelse af renoveringens fokus på at genbruge og genanvende materialer og reducere miljøpåvirkningen. Hun uddyber:

”Sådanne ordninger er en proces, der kræver gensidig interesse fra alle involverede parter. I dette tilfælde er både vi, Kofoeds Skole og Bygma utrolig engagerede, hvilket gør samarbejdet problemfrit. Da der ikke er nogen omkostninger forbundet med det, er det en nem og enkel løsning for os. Hvis Kofoeds Skole ikke kan anvende vores øvrige restprodukter, træder Bygma til og hjælper med at finde andre passende take back-ordninger”, fortæller hun til Retail News

- lhs

Dansk Standard

Sponseret

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Relateret indhold

24.04.2025CSR.dk

Ny måling: Klimakrisen rasler ned på danskernes bekymringsliste

23.04.2025UN Global Compact Network Denmark

Sponseret

Sanda Ojiambo: Ansvarlig forretning er nøglen til fremtidens vækst

23.04.2025CSR.dk

Tilbagetog? Bilproducenter går efter alternativer til elbilen

23.04.2025CSR.dk

Jobopslag: Fagmedie eller jobportal – hvad virker bedst?

22.04.2025Lemvigh-Müller

Sponseret

Lemvigh-Müller er valgt som en af InstallatørGruppens foretrukne grossister

22.04.2025CSR.dk

Sol og vind står stærkest: Dansk superfond justerer kursen i det grønne investeringslandskab

22.04.2025Klimaklar

Sponseret

Mød os på LOOP Forum - og book 20 min gratis sparring med Klimaklar-rådgiver

18.04.2025CSR.dk

Mangfoldighed under pres: Danske erhvervsgiganter står fast

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle