07.05.2021 | Klima, miljø og energi
Nyt innovationssamarbejde har gamechanger-potentiale
En gruppe centrale aktører vil flytte grænserne for genanvendelse af tekstiler gennem design og ny teknologi.
En mindre revolution inden for design og genanvendelse af tekstiler er på plakaten de næste tre år, hvor Teknologisk Institut har samlet en række nøglespillere inden for tøjdesign, genanvendelsesteknologi og forbrugeradfærd.
Sammen skal de skabe mere bæredygtighed i tekstilindustrien – og genanvendelse af alt tekstilaffald i Danmark. Projektet hedder ReSuit (Recycling Technologies and Sustainable Textile Product Design), og Innovationsfonden har investeret 13 mio. kr. i projektet, der har et samlet budget på 22,8 mio. kr.
Læs også: Arbejdsforholdene på tekstilfabrikkerne i Bangladesh halter stadig
Deltagerne i projektet kommer fra virksomheder og institutioner inden for tøj og tekstiler (BESTSELLER, Elis og Designskolen Kolding), råvareproduktion (A/S Dansk Shell), forbrugeradfærd (Naboskab) og nye genanvendelsesteknologier (Aarhus Universitet, tyske Fraunhofer og Teknologisk Institut).
”Hvert år bliver der på verdensplan produceret 100 milliarder tekstilenheder, der i det store og hele behandles som engangsbestik. Materialer til en værdi af 400 milliarder euro går tabt, fordi vi mangler en infrastruktur og robuste genanvendelsesteknologier i meget stor skala,” fortæller faglig leder Anders Lindhardt (ph.d.) fra Teknologisk Institut, der leder projektet.
”Vi ønsker i dette projekt at få alt tekstilaffald i Danmark ind i et kredsløb, hvor det kan blive til nye tekstiler eller råvarer til andre produkter. Hvis det lykkes, kan det blive en gamechanger,” fortsætter han.
Angreb fra to sider
ReSuit vil angribe tekstilproblematikken fra to sider:
- Hvordan bliver tekstilindustrien bedre til at designe bæredygtigt?
Her vil der være fokus på bæredygtigt design af tekstilprodukter – det vil sige tekstiler, der er designet med henblik på at blive genanvendt. Arbejdet skal så vidt muligt munde ud i udfasning af stoffer, der ikke egner sig til genanvendelsesteknologier eller kan indgå i designguides for bæredygtige tekstilprodukter.
- Hvilke teknologier kan skabe et cirkulært kredsløb for forbrugernes tekstilaffald?
I dette spor vil man for det første modne teknologi baseret på kemisk oprensning til at recirkulere polyestermaterialer, så de kan vende tilbage til tekstilindustrien. Det har omfattende forandringspotentiale, da halvdelen af alle tøjfibre i verden ifølge Anders Lindhardt er polyester. For det andet vil man nedbryde resten af tekstilprodukterne ved hjælp af såkaldt HTL-teknologi, eller hydrotermisk likvefaktion. Det er en proces, der gør det muligt at omdanne mange forskellige tekstiler til olieprodukter, der kan bruges til at lave nye råmaterialer, fx plast, brændsel eller syntetiske tøjfibre. HTL er en kendt og robust teknologi, men det er banebrydende at anvende den på tekstile, og projektet skal modne og opskalere den i samarbejde med A/S Dansk Shell, som ser muligheder for genanvendelse af flere typer olieprodukter.
Stort problem kræver konkrete resultater
Hvert år havner der i Danmark alene 85.000 ton tøj og tekstiler, der hvert år forbruges af danskerne. Af disse materialer ender over halvdelen i sidste ende i affaldsforbrændingen. Fra 2022 skal danske husstande affaldssortere tøj separat – og fra 2025 gælder det også resten af EU. Hvis de store mængder indsamlet affald ikke blot skal gå til forbrænding eller ende helt uden ny værdi, så skal der findes nye løsninger..
Læs også: Modebranchens cirkulære udfordring og løsninger
Samtidig er modebranchen udmærket klar over, at den er en del af et affaldsskabende system, og flere aktører vil gerne bidrage til at gøre denne belastning mindre.
”Cirkularitet er ikke en hyldevare. Der er brug for banebrydende innovation inden for området for at skabe de cirkulære løsninger, vi i BESTSELLER stræber efter. Det er enormt komplekst, og vi arbejder derfor flerstrenget for at kunne sikre fremtidens bæredygtige tøjproduktion. Det afgørende for os er, at vi ikke spilder tiden på gode intentioner, men skaber konkrete resultater, der rykker på denne dagsorden. Med ReSuit er vi en del af et ambitiøst og multifacetteret samarbejde, hvor de udviklede teknologier og løsninger kan få vidtrækkende betydning. Ikke kun i Danmark og ikke kun for BESTSELLER. Og det er præcis, hvad vi sigter efter,” siger Camilla Skjønning Jørgensen, Sustainable Materials & Innovation Manager, BESTSELLER.
Et sidste element i projektet er, at virksomheden Naboskab, der er specialiseret i at forstå og ændre forbrugeradfærd, vil kortlægge hvordan forbrugerne kan motiveres til at agere bæredygtigt.
- EHS
Klima, miljø og energi

Ny UV-teknologi skal nedbringe madspild i husholdninger
Madspild er et globalt problem, hvor verdens husstande står for over halvdelen af det totale madspild. Det skal et nyt bakteriedræbende UV- produkt være med til at nedbringe og forlænge madvarernes liv i køleskabet med op til 300 procent.
Strategi & ledelse

Non-profitordning udvikler beregner forud for producentansvar
Grundet omkostningsusikkerheder har Emballageretur udviklet et prisværktøj, som kan give virksomheder klarhed over, hvad det kommende producentansvar kommer til at koste.
Klima, miljø og energi

Nestlé rangerer øverst i kaffebæredygtighed
Nestlé lander øverst i et nyt indeks, der rangerer virksomheders sociale, grønne og økonomiske facetter af kaffeproduktion.
Klima, miljø og energi

Rapport: Seks ud af ni grænser er overskredet
I et opdaterende studie kan forskere nu vise, at seks ud af ni grænser for klima og miljø er overskredet som følge af menneskelig påvirkning.
Samfund

Kammeradvokaten: Domstol afgør snart, om Danmark dømmes for manglende klimahandling
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er i øjeblikket i gang med at behandle tre sager, som kan have betydning for, om sundt klima er en menneskerettighed.
Strategi & ledelse

Cirkulær økonomi er et opgør med mainstream
Hvis ens cirkulære løsninger ikke radikalt ændrer måden at drive virksomhed på, er det ikke cirkulære løsninger. Til gengæld er det bydende nødvendigt at finde netop disse.