Nyt om automatisk sortering af ikke-genbrugsegnede tekstiler
Det EU-finansierede Fibersort-projekt er nu afsluttet og afrapporteret. I sidste uge blev resultaterne præsenteret mens fremtidens muligheder og udfordringer for genanvendelse af tekstiler blev diskuteret.
Det hele skete på en konference, der, i anledning af den europæiske COVID-19 situation, blev afholdt som et webinar, hvor projektparterne først og fremmest præsenterede den rejse, som de har været på siden 2016, hvor projektet startede. Ifølge Hans Bon, direktør for projektets sorteringsvirksomhed Wieland, blev idéen født efter at han og hans team havde været på en studietur til Indien, hvor de med egne øjne så de massive mængder europæisk tekstilaffald, som primært børn behandlede under stærkt kritisable arbejds- og miljøforhold. Her indså de, at Europa har brug for at finde og etablere konkrete løsninger, så vi i Europa kan behandle de mængder affald, som vi selv genererer og som ifølge både indsamler og sorteringsvirksomhed er kraftigt stigende.
I begyndelsen af 2018 stod et automatisk sorteringsanlæg klar til at modtage de tekstiler, der er blevet frasorteret i en indledende manuel sorteringsproces, hvor de er blevet vurderet som værende uegnede til direkte genbrug. Anlægget kan ved hjælp af en NIR-teknologi identificere det enkelte tekstils materialesammensætning og herefter udsortere det i en række prædefinerede kategorier. DAKOFAs netværk for tekstiler besøgte kort efter åbningen det hollandske anlæg og du kan læse mere om besøget her
Siden åbningen har projektparterne udvidet kapaciteten på anlægget således, at det nu kan udsortere mængderne hurtigere og i flere fraktioner – bl.a. gennem tilføjelse af en robotstyret ”feeding”-mekanisme således, at tekstilerne bliver adskilt og fordelt automatisk, forud for sorteringen. Anlægget er dermed nu klar til at producere store, ensartede mængder med henblik på genanvendelse, men projektparterne understreger samtidig, at de endnu har meget at lære.
En kompleks fraktion
En af de primære erfaringer har været, at tekstilerne er en yderst kompleks og sammensat fraktion – ofte at sammenligne med plastfraktionen – hvilket besværliggør genanvendelse af høj og ensartet kvalitet. Ved hjælp af NIR-teknologien kan Fibersortanlægget nu udsortere enkelte stykker tekstil baseret på fibersammensætning (både mono-materialer og blandingsfibre), men en af de konkrete, udestående udfordringer er de tekstiler, der er sammensat af flere forskellige materialer som eksempelvis en uld-jakke med nylonfor. Lige nu skal denne type tekstilprodukter stadig udsorteres manuelt forud for den automatiske sortering, idet maskinen ikke kan skille de to ad.
En anden udfordring er de vaskemærker, der som regel sidder i tøj, og som primært produceres i polyester. Om end de som regel er små i forhold til den samlede mængde tekstil i et produkt, er de nuværende genanvendelsesteknologier så skrøbelige, at vaskemærkerne kan udgøre et væsentligt problem i forhold til at forurene ellers ensartede mængder. Teknologien kræver dermed stadig, at det er nødvendigt med en (manuel) proces ift. at fjerne lynlåse, knapper, vaskemærker og andet, hvis den efterfølgende genanvendelse skal blive af en høj kvalitet.
En fordel for efterfølgende mekaniske og kemiske processer
Under dagens debat gjorde projektparterne det klart, at man er yderst tilfreds med den nye sorteringsteknologi og at den er et vigtigt skridt på vejen mod egentlig fiber-til-fiber genanvendelse af tekstilerne. Til projektet har været tilknyttet to virksomheder, der arbejder med hhv. mekanisk og kemisk genanvendelse. Den mekaniske genanvender Proctex, på webinaret repræsenteret af Martijn Lopes, havde tidligere et udmærket marked for at sælge neddelte fibre til fyld i madrasser. Men i takt med at markedet blev mættet og at værdien i denne fraktion faldt, valgte Proctex allerede for seks år siden helt at lukke ned for denne del af deres produktion – der var simpelthen ikke længere værdi i markedet for madrasfyld. De er derfor nu glade for, at de i samarbejde med det øvrige Fibersort team nu har identificeret en ny mulighed for de neddelte og genanvendte fibre. I løbet af projektet fik holdet produceret en sweater og et tæppe af den udsorterede og mekanisk neddelte uld-fraktion, der ifølge projektparterne nu er klar til salg i butikkerne. Proctex ser et stort potentiale inden for denne fraktion, men er mere skeptisk over for de mængder, der i øjeblikket stadig er billige i virgin form, som eksempelvis bomuld. Ifølge Proctex mangler der simpelthen stadig en (mere) brændende platform, førend der vil komme en egentlig markedsefterspørgsel efter disse fraktioner.
For de sammensatte fibre er den mekaniske proces imidlertid ikke tilstrækkelig, hvis målet er egentlig fiber-til-fiber genanvendelse. Projektets kemiske genanvender, Worn Again, har derfor arbejdet med denne fraktion og har indtil videre taget udgangspunkt i forskellige polyester-/bomuldsmix, idet det på nuværende tidspunkt er den mest anvendte fibersammensætning. Ifølge Worn Again har Fibersort teknologien gjort deres arbejde en hel del lettere og langt mere effektivt – ja den er faktisk blevet helt central for deres forretningsmodel – idet de dermed på forhånd ved, hvad det materiale, de arbejder med, indeholder. Worn again er endnu ikke klar med en fuldt ud skalérbar løsning, men er ifølge virksomheden kommet et rigtig godt stykke videre som følge af samarbejdet under Fibersort projektet.
Det næste ”missing link”
Næste skridt er nu ifølge alle projektets parter, at producenterne kommer på banen og skaber et marked for anvendelse af de genanvendte fibre. En af de største udfordringer for projektteamet har gennem den seneste tid været at blive kloge på, hvilke kategorier de med fordel kunne fokusere på at udsortere, idet der endnu ikke er en egentlig efterspørgsel efter materialerne. Så længe der ikke er en stor efterspørgsel efter mængder til genanvendelse, har man været nødt til at fokusere på det, som man tror, der vil komme en efterspørgsel på i fremtiden. Selvom projektet er slut, ønsker hele holdet derfor nu at arbejde videre med nye aktører, og altså især producenterne, for at skabe en egentlig efterspørgsel efter Fibersorts materialer og dermed også forfine og tilpasse anlæggets processer og arbejdsgange yderligere.
I maj 2020 vil Wagön Innovation i Sverige installere en lille Fibersort-enhed. I november 2019 besøgte DAKOFA Wagön Innovation – du kan læse mere om turen her (link: Arrangement: Studietur: Separat indsamling af tekstiler i 2025).
Projektet har været finansieret af EU’s LIFE-midler med deltagelse fra følgende projektparter:
Circle Economy – projektleder (Holland)
Frelsens Hær – indsamler (Holland)
Wieland – sorteringsvirksomhed (Holland)
Valvan – teknologiudvikler (Belgien)
Proctex – mekanisk neddeling og fiberbehandling (Belgien)
Worn Again – kemisk neddeling og genanvendelse (UK)
Læs mere
Projektet er nu afsluttet, men hvis du vil lære mere om projektet kan du finde alle rapporter og uddybende materiale på projektets hjemmeside. Her kan du bl.a. finde en interessant og omfattende liste over ”end-markets” for genanvendelse af fibre, som er blevet udarbejdet i løbet af projektperioden.
Den sidste afrapportering finder du her
