21.12.2018  |  Strategi & ledelse

Paradigmeskifte på vej i erhvervslivet – farvel til korruption, bedrag og hvidvask

Indhold fra partner Hvad er dette?

Der går næppe en uge uden at vi møder nye historier i aviserne om korruption, bedrag og hvidvask i det danske samfund. Det er som om vi er inde i en periode, hvor skandalerne bare står i kø for at blive fortalt. Det er specielt finansverdenen der er ramt.

Har vi et etisk problem?

Vi har bygget vores samfund op på de tre søjler: det offentlige, erhvervslivet og organisationer (det vi også kalder civilsamfundet).

Som udgangspunkt har vi i Danmark en meget høj grad af tillid til alle offentlige institutioner. Dette fordrer selvfølgelig at disse institutioner over en lang årrække kan leve op til vores tillid, og dermed udgøre en solid rygrad i samfundet. De eklatante fejl og tilfælde af direkte bedrag i fx Skat og Socialstyrelsen vi har set i 2018, ryster dette fundament betragteligt. Der er derfor behov for at tage en genopbygning af tilliden yderst alvorligt.

I forhold til erhvervslivet ved vi godt at virksomheder er sat i verden for at tjene penge. Og derfor har vi ikke altid den højeste tillid til deres opførsel. Vi vælger dog i højere og højere grad at støtte virksomheder, der opfører sig samfundsansvarligt. Derfor ser vi også flere og flere virksomheder, der offentligt viser deres samfundsansvar, fordi det kan veksles direkte til nemmere rekruttering, mere salg, højere priser og dermed i sidste ende en højere aktiekurs.

Uetiske handlinger i de offentlige institutioner er dermed et samfundsproblem, hvorimod snyderi i private virksomheder i længden blot vil blive virksomhedens eget problem.

Hvad er der galt i erhvervslivet?

Verdens største hvidvaskningssag. Intet mindre. Det er hvad vi er vidner til med en indgroet og langstrakt praksis i Danske Banks estiske filial. 1.500 milliarder kroner er muligvis det beløb som banken har hvidvasket. Tallet er så stort, at det nærmest er umuligt at fatte for os almindelige dødelige. Hvordan kan det gå til? Og hvordan kan ledelsen tillade dette som en del af bankens almindelige forretning? Svaret må findes internt i bankens kultur og ledelse. Topdirektøren valgte selv at gå da han kunne læse skriften pænt tydeligt på væggen. Og han blev fulgt til porten af klapsalver og gyldne håndtryk fra bestyrelsen.

Danske Bank er nok den største synder i det danske erhvervsliv i øjeblikket, men en lang række andre sager finder vej til medierne. ATP – alle danskeres pensionsselskab – blev sammen med mange andre indblandet i sagen om snyderiet af den danske stat for milliarder af kroner. Omdrejningspunktet var refundering af udbytteskat som aldrig var blevet betalt. Nordea var en af de aktive på området, og direktøren blev senere chef for netop ATP. Da sagen kom for en dag valgte han - med store skulderklap fra bestyrelsen - at forlade ATP med en stor afskedsbonus.

Der dukker mange sager op af denne slags, og fælles for dem alle er typisk at virksomheden

  • bliver fanget i at snyde helt bevidst
  • har gjort det systematisk i en årrække
  • har tjent en masse penge på snyderiet
  • forsøger at feje det ind under gulvtæppet
  • tager pænt afsked med de ansvarlige og typisk med et gyldent håndtryk
  • havde regnet med at det aldrig blev opdaget

Snyd bliver opdaget

Men det bliver altid opdaget – før eller siden! Den globale verden er blevet mere og mere transparent. Det sker fx via sociale medier, IT overvågning og krav til afrapporteringer. Og den stigende kompleksitet med mangegrenede kommando- og kommunikationsveje gør, at det bliver sværere at skjule og afgrænse viden til en lille gruppe mennesker. Specielt hvis ikke alle har den samme dagsorden. Og i dag har vi alle hver vores dagsorden.

Der er samtidig sket en stor stigning i fremkomsten af mere eller mindre anonyme anmeldelser. Mange virksomheder har implementeret en såkaldt whistleblowerordning, hvor man helt anonymt kan fortælle om alle de ulovlige eller uetiske handlinger, der sker under overfladen. Det er dog typisk i organisationer uden whistleblowerordning, at man ser de fleste anonyme anmeldelser (det er jo nok her der er det største behov).

Der er ikke længere penge i at snyde

Det er en no brainer at sige til erhvervslivet at de skal opføre sig ordentligt, fordi det skal de bare som del af et samfund. Det er typisk bare ikke noget der sådan ændrer det store.

Hvis man derimod kan koble en virksomheds økonomiske bundlinje sammen med dens samfundsansvar, så er der oftest noget kortere vej fra tanke til handling.

Og der er virkeligt penge at tjene på at opføre sig ordentligt. I det gamle paradigme i erhvervslivet kunne man godt acceptere, at en virksomhed opførte sig uetisk. Den kunne stadig godt finde kvalificerede ansatte og kunne afsætte sine produkter til en fornuftig pris.

det nye paradigme som vi ser mere og mere i dag (nej, det er ikke bare langt ude i fremtiden) går den ikke længere:

  • alt snyd bliver opdaget – før eller siden
  • pressen og NGOerne er hårde ved snyderne og det skaber hurtigt en shitstorm i pressen
  • den yngre generation (kaldet millennials) gider ikke arbejde for snydere
  • den yngre generation gider ikke købe varer eller services fra snydere
  • investorer gider ikke investere i et selskab der snyder (det er dårlig business)

Anbefaling til virksomhederne

Den smarte (og dermed langtidsholdbare) virksomhed vil derfor

  • sætte ekstra ind på at gennemgå hele organisationen for fejl og snyd
  • indføre stærke kontrolsystemer så det bliver meget svært at snyde
  • melde offentligt ud at man ikke accepterer snyd
  • indføre politikker for anti-korruption, hvidvask mv, og uddanne sine medarbejdere i disse
  • indføre en whistleblowerordning så det bliver nemmere at anmelde snyd
  • gennemgå alle ansættelsesaftaler så der ikke gives gyldne håndtryk ved afskedigelse for snyd

I tilfælde af at virksomheden finder tilfælde af snyd vil den

  • igangsætte handlinger for at stoppe de forkerte handlinger
  • melde offentligt ud om sagen
  • tage skarpt afstand fra handlingerne og herunder afskedige eller på anden måde straffe de ansvarlige
  • finde smuthullerne i systemet og lappe dem, så det bliver sværere at snyde fremover
  • tegne en streg i sandet og meddele alle at dette ikke skal ske igen

Disse handlinger vil om ikke styrke, så i hvert fald efterlade virksomheden som en handlekraftig og troværdig partner i offentlighedens øjne. Det er desværre meget sjældent, at danske virksomheder kan sætte flueben ved ret mange af ovennævnte anbefalinger.

Om forfatteren

Dennis Friis Thaagaard er CEO & founder af Sustainor ApS, der hjælper virksomheder med at tjene penge på at tage et samfundsansvar. Dette kaldes også CSR (corporate social responsiblity) eller bæredygtighed. De typiske områder man kigger på er miljø, klima, menneskerettigheder, arbejdsforhold og antikorruption.

Mere fra Sustainor ApS

Sustainor ApS

sustainor.dk

Praktisk rådgivning til virksomheder der vil arbejde med CSR og bæredygtighed. Fokus på rådgivning af store virksomheder der er underlagt Årsregnskabslovens § 99. Lad Sustainor være din CSR afdeling!Nøgleord: CSR, ÅRL §99a+99b, UK Modern Slavery Act, leverandørstyring, Code of Conduct, CSR strategi, analyser, politikker, CSR rapportering, UN Global Compact, SDG, KPIer, undervis…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere