08.12.2022 | Klima, miljø og energi
Pensionsselskaber halter bagefter på biodiversitetsområdet
I går startede FN’s topmøde, COP15, i Montreal i Canada. Biodiversitet er på dagsordenen og her skal danske pensionskasser for alvor i gang, hvis de vil være frontløbere på området, viser rapport.
Pensionskassernes manglende investeringer, som fremmer og bevarer biodiversitet, kan ligge i manglende retningslinjer på området. Arkivfoto.
Mens danske pensionsselskaber er gået forrest i kampen mod klimaforandringerne, er det ikke mange pensionskroner, der bliver målrettet til at afbøde den naturkrise, som verden også står i.
En rapport fra F&P viser, at det kun er omkring 3 ud af 14 danske pensionsselskaber, der i øjeblikket arbejder med en ny rapporteringsstandard for biodiversitet, TNFD.
Alle 14 pensionskasser arbejder dog efter den tilsvarende standard for klimaet, TCFD.
Det skriver Finans.
Læs også: Pensionsselskaber: Bæredygtighedsrapport favoriserer de store aktører
Tom Vile Jensen, underdirektør i F&P, forklarer, at grunden kan findes i de miljømål, som man i EU trækker ned over den finansielle sektor, der hovedsageligt handler om klima.
EU’s miljømål indeholder også punkter med biodiversitet, men man regner med, at de først bliver vedtaget i løbet af 2023.
Ifølge Kristina Øgaard, rådgiver for den finansielle sektor om bæredygtighed hos konsulenthuset Accenture, er biodiversitet desuden et svært område at måle på, og derfor mener hun, at det er forståeligt, at pensionsselskaberne halter bagud på området.
Læs også: Rapport: Flere pensionsselskaber nøler med aktivt ejerskab
Det kan FN’s topmøde, COP15, i Montreal i Canada måske hjælpe med. I går begyndte mødet, hvor 200 lande skal nå til enighed om en aftale, der rummer fælles målsætninger for, hvordan man kan bevare biodiversitet – i stil med Parisaftalen fra 2015.
Og en rapport fra World Economic Forum, der viser, hvordan halvdelen af den internationale BNP er bundet op omkring verdens ressourcer, er også grunden til, at Mads Steinmüller, chef for ansvarlige investeringer i Danica Pension, vender snuden mod COP15 i næste uge.
”Det er virkelig tankevækkende, at over halvdelen af verdens BNP enten er moderat eller meget påvirket af biodiversiteten og naturen. Derfor er vi som investor også nødt til at forstå, hvordan det kommer til at påvirke vores investeringer, hvis den natur eller de materialer, som virksomhederne bruger, ikke længere er tilgængelige,” siger han til Finans.
- HCL
Klima, miljø og energi

Energikoncern stopper med at sælge ”grøn strøm”
Danske Norlys vil ikke længere være en del af Forbrugerombudsmandens mærkningsordning for Grøn Strøm. ”Mærkningen giver ikke mere grøn strøm”, lyder forklaringen.
Kommunikation

EU melder ud om bindende anti-greenwashingkrav
EU's udgave af regler om vildledende markedsføring med grønne påstande lbekræfter den danske tilgang - og skruer op for dokumentationskravene.
Klima, miljø og energi

Rapport: Op mod 44 procent af det træ, der fældes i Danmark, kan ikke spores
I den første rapport over Danmarks samlede forbrug af træ konkluderer forskere fra Københavns Universitet, at vi ikke ved, hvor næsten halvdelen af det træ, der fældes i Danmark, kommer fra. Og det er et problem, lyder det fra forskerne bag rapporten, da viden om vores træforbrug er vejen til mere bæredygtighed på området.
Supply chain

Alternativt byggemateriale: Ny teknologi skal erstatte nyopgravet sand og beton med nedrevet beton
Verdens naturlige råstoflagre af sten og sand er under pres, og kan ikke blive ved med at forsyne bygge- og anlægssektorens behov. Derfor er seks byggeaktører gået sammen om at sikre cirkulært producerede råstoffer til nye projekter – blandt andet nedrevet beton fra tidligere byggerier.
Klima, miljø og energi
AP Pension vinker farvel til fossile virksomheder i investeringsporteføljen
73 virksomheder er ikke længere en del af AP Pensions investeringsaktiviteter – blandt andet Shell og Total.
Strategi & ledelse

Mærsk offentliggør nye klimatal senere i år
For første gang vil Mærsk i år fremlægge en række reduktionsformål for en del af udledningerne fra blandt andet fragtindkøb.