07.05.2021 | Samfund
Perspektivrigt dansk-svensk samarbejde om klimatilpasning
Et dansk-svensk partnerskab med bl.a. Københavns Kommune, Malmö Stad og Helsingborg Kommun vil skabe klimatilpasningens svar på Silicon Valley.
Oversvømmelser koster dyrt, og det nye partnerskab vil samkøre data, så tunge regnskyl bedre kan forudsiges.
Konsekvenserne af klimaforandringerne mærkes allerede – og de tager til. Ved at dele viden, data og afprøve innovative løsninger i et levende laboratorium, vil Danmark og Sverige få mest muligt ud af milliardstore samfundsinvesteringer i klimatilpasning, kloakering, rensningsanlæg og regnvandsafledning.
”Klimaudfordringerne er en af de største udfordringer, vi står overfor. Med dette initiativ, som vi kalder ’et klimarobust Greater Copenhagen’, tager vi nu et stærkt skridt mod at indfri det potentiale, som både de danske og svenske parter i fællesskab har for at fremtidssikre vores samfund mod øgede mængder vand. Samtidig er vi stolte af, at vi kan bidrage til både den danske og den svenske regerings igangværende klimatilpasningsplaner”, siger Heino Knudsen, der er talsperson for Greater Copenhagen Green og regionsrådsformand i Region Sjælland (S).
De 12 partnere bag initiativet
1. Region Hovedstaden
2. Malmö Stad
3. Hälsingborg Stad
4. Københavns Kommune
5. HOFOR
6. NOVAFOS
7. NVSA
8. VA Syd
9. Sweden Water Research
10. Det Nationale Netværk for Klimatilpasning
11. Greater Copenhagen
12. Den danske ambassade i Stockholm
Fire indsatsområder
Partnerskabet har defineret fire indsatsområder, som går under navnet ”de fire d’er”:
- Decarbonificering: Investering i og dimensionering af spildevandsrensningsanlæg har stor betydning for regionens samlede CO2 udledning. Derfor er det afgørende at lave de rigtige investeringer, der hvor pengene gør mest nytte.
- Decentralisering: Kapacitetsudvidelse af eksisterende infrastruktur for regnvandsafledning sker ofte ved en række decentrale løsninger til håndtering af regnvand. Eksempelvis bliver byers vandafledning i stigende grad håndteret af lokale og billige løsninger som LAR-anlæg og regnbede.
- Deling af viden: Arbejdet med klimatilpasning skal baseres på at forbedre mulighederne for sammen at skabe, samle og dele viden mellem Danmark og Sverige
- Digitalisering: Dataindsamling har traditionelt været forbeholdt statslige institutioner – men der er nu også fokus på forsyningsselskabernes data, og på en ”demokratiserede” dataproduktion med deltagelse af borgere og virksomheder. Digitalisering giver muligheder for at inddrage borgere, brugere og virksomheder til en reel samskabelse af den mest optimale klimasikring.
Læs også: Anmeldelse af Bill Gates' nye bog 'Sådan undgår vi en klimakatastrofe'
Problem: Mere vand fra oven, fra neden og fra siden
En enkelt google-søgning på det store skybrud i 2011 i regionen kan få de fleste til at blive enige om, at over 100 år gamle kloaker og bebyggelse på lavtliggende eller kystnære områder ikke er tidssvarende. Samfundsøkonomiske beregninger fra Region Hovedstaden viser også, at alene for den danske del af regionen vil regningen for en stormflod løbe op i 22 milliarder kroner.
”Klimaændringerne kender ikke til landegrænser, og det er derfor logisk, at vi går sammen på tværs af landegrænser og udvikler løsninger, der bl.a. kan forudsige, hvornår næste voldsomme vejr rammer os. Med digitalisering kan vi gøre vores klimatilpasning smartere, så vi optimerer vores offentlige investeringer i både vand- og miljøsektoren på begge sider af sundet”, siger den drivende kraft bag projektet, Frank Brodersen, Forperson for Det Nationale Netværk for Klimatilpasning og uddyber, at der er store investeringer i størrelsesordenen tocifrede milliardinvesteringer over de næste 20 - 30 år på spil, og at man i den offentlige debat hører tal på langt over 60 mia. danske kroner.
Frank Brodersen fremhæver, at det er helt unikt med et dansk-svensk samarbejde om klimatilpasning, som kan bygge videre på gode regionale projekter.
”Initiativet er åbent for alle, og jeg vil opfordre både myndigheder, virksomheder og vidensinstitutioner til at tage del i at opbygge et globalt kraftcenter for klimatilpasning”, slutter Frank Brodersen.Greater Copenhagen er et politisk samarbejde mellem Region Sjælland, Region Skåne, Region Hovedstaden og samtlige 85 kommuner i Greater Copenhagen. Samarbejdet blev etableret i 2015 og har til formål at skabe vækst og beskæftigelse i hele Greater Copenhagen-regionen.
- EHS
Klima, miljø og energi

Flexible Energy Denmark: Vi både kan og bør udnytte vedvarende energi meget bedre
Et nyligt afviklet digitaliseringsprojekt viser, at der er stor værdi i at frisætte energi- og forbrugsdata på tværs af energisystemer – en smart styring af energiforbruget har nemlig vist besparelser på mindst 5 procent og nogle steder over 30 procent.
Klima, miljø og energi

Landmænd viser stor interesse for opsætning af solceller
LanboNord oplever massiv interesse fra landmænd, der gerne vil etablere solceller i landbruget. Det er nemlig god forretning, lyder det.
Strategi & ledelse

Spirii kåret til verdens bedste grønne startup
Den danske eMobility-platform Spirii er netop kåret til verdens bedste ved årets prisuddeling til Global Startup Awards. Spirii blev den eneste nordiske startup, der tog en pris med hjem.
Klima, miljø og energi

Nu går Det Grønne Forskernetværk i luften
Der var mere end fuldt hus, da forskere fra landets universiteter inviterede til lanceringen af Det Grønne Forskernetværk – et netværk, der skal styrke deres stemme i den offentlige debat, presse universiteter mod en grønnere retning og etablere nye indbyrdes samarbejder.
Klima, miljø og energi

Nyt projekt skal udvikle national standard for måling af biodiversitet
Projektet ’Udvikling af en national metode til kortlægning af bynatur’ skal det næste år være med til at finde en standard for, hvordan man kan måle og registrere biodiversitet i områder med bebyggelse.
Strategi & ledelse

Sådan kan virksomheder reagere på IPCC-rapporten
Udsigterne i FN-organets opsamlingsrapport er dystre. Hvad kan virksomheder gøre for at trække udviklingen i en bedre retning? Der er i hvert fald fem muligheder.