16.02.2021 | Klima, miljø og energi
Anmeldelse af Bill Gates' nye bog 'Sådan undgår vi en klimakatastrofe'
Indhold fra partner Hvad er dette?
Den overordnede pointe i Bill Gates nye bog - 'Sådan undgår vi en klimakatastrofe' - er behovet for investeringer. Investeringer i innovation og udvikling af nye løsninger - og investeringer i udbredelse af eksisterende løsninger.
Illustration:7-årige Aminit fra Kenya mærker klimaforandringerne tydeligt på egen krop. Foto: Jakob Dall.
Af Mattias Söderberg, chefrådgiver, Folkekirkens Nødhjælp
Bill Gates er ikke blot rig og verdensberømt. Han er også optimist – og meget bekymret over klimaforandringerne. Hans nye bog 'Sådan undgår vi en klimakatastrofe' er en gennemgang af klimakrisens apokalyptiske udsigter, men også et solidt bud på, hvordan vi med hjælp af teknologi og politisk vilje kan redde verden.
Bill Gates forsømmer ikke en god anledning til at fortælle, hvor god han er, og hvor mange gode initiativer han bidrager til. Men ikke desto mindre har jeg stor respekt for hans kæmpe engagement - og en tro på, at hans ord bliver fulgt af handling. For hvis der er noget en milliardær som Bill Gates kan, så er det at sikre handling.
Bogens overordnede pointe er behovet for investeringer. Investeringer i innovation og udvikling af nye løsninger - og investeringer i udbredelse af eksisterende løsninger.
Det handler om alt fra bedre batterier og CO2-neutrale alternativer til dagens cement, til klimavenlig mad og tørkeresistente afgrøder. Men techmilliardæren understreger samtidig, at investorer ikke kan løse klimakrisen alene. Det kræver de rigtige politiske rammer, der kan åbne op for markeder, innovation og udvikling.
Og derfor spiller politikerne en afgørende rolle i forhold til klimakrisen – og det betyder igen, at vi som vælgere spiller en helt afgørende rolle, ifølge den tidligere Microsoft-direktør. At vi som vælgere gennem vores handlinger og stemmer viser, at der findes vilje og engagement til at bakke op om den politiske handling, der er brug for.
Se også: Bliv klimaambassadør i Nepal
Bill Gates er fra Amerika og bogen henvender sig også primært til USA. Jeg er dog glad for hans forståelse for ulandenes situation og behovet for at sætte fokus på de fattigste. Når vi taler om klima, så handler det ikke blot om at reducere antallet af drivhusgasser i atmosfæren. Det handler lige så meget om at tilpasse os og lære at leve med de klimaforandringer, der allerede er en realitet.
Og her kommer bogen også med mange bud på handling. Der skal investeres i klimatilpasning og landbrug, og det skal sikres, at de fattigste, som har mindst ansvar for den globale opvarmning, stadigvæk får mulighed for vækst og udvikling.
Den sidste pointe gentager Bill Gates igen og igen, som var det opdateringer af Microsoft styresystem. Og der er jeg helt enig. Alle lande skal have mulighed for at blive rigere og for at få adgang til velfærdsgoder og tryghed. Men med den voksende rigdom kommer et øget forbrug, mere transport og større efterspørgsel på energi. Når vi taler om, at drivhusgasserne skal reduceres, skal vi derfor huske, at vi samtidig skal sikre vækst og udvikling for lande, som i dag har meget små udledninger af drivhusgasser.
Den eneste løsning er at kigge nøgternt på opgaven og finde måder, hvorpå transport, landbrug, energi og fremstilling af materialer og produkter kan gøres på en bæredygtig måde. Vi har allerede udviklet mange bæredygtige løsninger med blandt andet sol og vind, men er slet ikke i mål i forhold til lagring af vedvarende energi og supplerende former for energiproduktion. Og så er vi tilbage ved teknologiudvikling, som er et af Bill Gates favorittemaer.
Se også: Vi løser kun klimakrisen ved at reducere vores CO2-udledninger
Teknologi er helt sikkert vigtigt, og vi kan ikke undgå en klimakatastrofe, uden at der også kommer flere tekniske løsninger. Jeg er dog ikke enig i, at teknologier kan løse klimakrisen alene. Der er også brug for store forandringer i vores kultur. Når vi skal finde nye måder at forbruge, konsumere, og transportere os på, og vi skal lære os at mindske vores madspild.
Det var inspirerende at læse 'Sådan undgår vi en klimakatastrofe'. Dels fordi det er en bog, som ikke kun beskriver, hvor stor klimakrisen er, men som også peger på, at der findes løsninger.
Klimadebatten kommer ofte til at handle om et lille udsnit af de udfordringer, vi står overfor. Men med Bill Gates bog får vi et mere nuanceret overblik, der inddrager klimakrisens globale karakter og konsekvenser - og løsninger for verdens fattigste lande. Klimakrisen er alvorlig, men jeg deler bogens håb. Vi kan undgå en klimakatastrofe!
Se også:Tegn en klimaaftale for din virksomhed og hjælp verdens fattigste
Klima, miljø og energi

Global klimatilpasning: Behov for en holdindsats
Nyt partnerskab mellem Danfoss, Folkekirkens Nødhjælp og Udenrigsministeriet om hjælp til småbønder i Kenya.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Wefood-konceptet fejrer syv år med succes
For syv år siden slog Wefood første gang dørene op på Amagerbrogade i København til et supermarked med overskudsvarer. Her er nogle af resultaterne siden åbningen.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Gavmilde danskere og tæt samarbejde med Salling Group sikrer 11 millioner kroner til verdens brændpunkter
Søndag den 12. marts blev der indsamlet 11 millioner kroner til Folkekirkens Nødhjælps årlige indsamling. Salling Groups butikker var behjælpelige med at tage imod de mange kontante bidrag, som står for over halvdelen af det samlede beløb.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Salling Fondene og Salling Group støtter ofre for jordskælvskatastrofe gennem Folkekirkens Nødhjælp
Salling Fondene og Saling Group, der ejer kæderne Netto, føtex og Bilka, donerer 1 mio. kr. til hjælpearbejdet efter jordskælvet i grænseområdet mellem Tyrkiet og Syrien.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Salling Group stiller butikker til rådighed for Folkekirkens Nødhjælp
Saling Group, der ejer kæderne Netto, føtex og Bilka, stiller i år føtex og Bilka til rådighed ved at modtage og håndtere kontanter fra Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling.
Indhold fra partner
Samfund

Giv et rentefrit lån til cambodjanske risbønder
Ny folkelig finansiering hjælper fattige landmænd ud på verdensmarkedet
Indhold fra partner