Plast som et skridt på vejen mod færre klimagasudledninger
Et nyt svensk studie viser, hvordan en overgang fra fossil til biobaseret eller genanvendt plast kan nedbringe drivhusgasudledningerne i tilfælde af, at materialerne ender til forbrænding.
Ligesom i Danmark, har man i Sverige en ambition om at blive klimaneutral, hvilket bl.a. skal ske ved at nedbringe drivhusgasudledningerne fra affaldsforbrænding. I et nyt studie, som er udarbejdet på foranledning af den svenske miljøstyrelse, Naturvårdsverket, har man derfor undersøgt hvilke foranstaltninger, der vil kunne nedbringe udledningerne fra forbrænding samt den forventede effekt af tiltagene. Studiet tager udgangspunkt i en livscyklusanalyse og afspejler ikke nødvendigvis hvad der er praktisk muligt at gennemføre, men giver således en indikation af den forventede størrelse på effekterne.
Næsten alle drivhusgasserne stammer fra afbrænding af det fossile plast
I den nye undersøgelse har man først og fremmest konstateret, at fossil plast udgør hovedparten af drivhusgasudledningerne fra energiudnyttelse af affald. I det svenske tilfælde er det helt op imod 92-97% af drivhusgasudledningerne fra energiudnyttelse af affald i el- og fjernvarmesektoren der stammer fra afbrænding af fossil plast. Med udgangspunkt i denne erkendelse har man dernæst udforsket forskellige muligheder for at nedbringe netop disse udledninger.
Undersøgelsen viser bl.a., at overgang til biobaseret plast som udgangspunkt vil medføre en større reduktion i klimagasudledningerne (ca. 67%) end overgang til genanvendt plast (mellem 43 og 77%). Den betydelige variation inden for effekten af at anvende genanvendt plast skal ifølge forfatterne især ses i lyset af, at der under de nuværende forhold påregnes et betydeligt spild i forbindelse med genanvendelsen. Spildet bliver i sig selv brændt og ”resterne” skal samtidig erstattes af fossilt baseret plast, hvilket tilsammen betyder, at dette spild får en betydelig effekt på klimagasudledningerne. Bliver genanvendelsesteknologierne mere effektive, vil det således kunne ændre på forholdet mellem effekterne af hhv. det genanvendte og det biobaserede plast.
I studiet diskuteres muligheden for at udfase plast og/eller erstatte plast med andre materialer også. Her vil det bl.a. være den forventede levetid af produkterne, der bliver afgørende, hvorfor plastprodukter i eksempelvis bilindustrien og byggebranchen kan besværliggøre udfasningen mens det inden for emballageprodukter i højere grad vil være praktisk muligt at udfase den fossile plast. Forfatterne påpeger i den forbindelse imidlertid også, at det er vigtigt at vurdere hvert enkelt produkt ud fra en case-by-case betragtning i forhold til om det giver klimamæssig mening at substituere den fossile plast med et andet materiale.
Data er en mangelvare
I undersøgelsen peger forfatterne også på, at der mangler (bedre og flere) data for sammensætningen af plastmaterialer i det brændbare affald samt hvilke plastfraktioner, man sender til forbrænding, herunder også om de indeholder uønskede stoffer, som (fortsat) bør brændes frem for at blive genanvendt og dermed recirkuleret. Denne slags data vil være afgørende for tilstrækkeligt at kunne vurdere effekten af forskellige tiltag, virkemidler og strategier samt for at kunne gennemføre tilstrækkelig opfølgning på iværksatte tiltag.
Læs mere
Det er vigtigt at understrege, at undersøgelsen er udarbejdet med udgangspunkt i svenske forhold og med fokus på de udledninger, som sker inden for de svenske grænser, set i et livscyklusperspektiv. Det er dermed ikke sikkert, at resultaterne kan overføres direkte til danske forhold.
Du kan finde hele undersøgelsen ”Hållbar plastanvänding - Olika åtgärders potentialer för att minska växthusgasutsläppen från förbränning av fossilbaserad plast” her.
