Politikere: Markedet skal styre udviklingen, men vi kan hjælpe
Madspild et personligt ansvar man som borger eller virksomhed selv må tage på sig, og markedet må bestemme udviklingen, siger regeringen. Men markedet er ikke stort nok, så det bør støttes mere politisk, siger oppositionen.
Når det kommer til de politiske rammer omkring kampen mod madspild i Danmark, så er de to repræsentanter for henholdsvis regering og opposition, som CSR.dk har talt med, langt hen ad vejen enige om, at det grundlæggende er op til markedet at diktere udviklingen.
Samtidig er der dog en vis uenighed om, hvornår, hvordan og i hvilket omfang det offentlige skal træde ind og skubbe markedet i den rigtige retning. Her er man i blå blok mest indstillet på en mere tilbagetrukket rolle.
”Vi har alle sammen et ansvar for at udnytte vores ressourcer optimalt, og derfor mener jeg, at det at begrænse madspild må være et personligt ansvar, som alle må tage på sig, både som privatperson og som virksomhed. Her skal det offentlige være klar til at rådgive og vejlede”, siger MF og fødevareordfører for Venstre, Erling Bonnesen.
På den anden side af midten gerne vil man imidlertid gerne gøre mere, specielt omkring økonomien.
”Markedet omkring det her er ikke stort nok endnu, og derfor kan vi fra politisk hold godt gøre mere for at understøtte den spirende udvikling. For jeg er overbevist om, at vi kun har set begyndelsen. Der hvor vi kan sætte ind, er ved eksempelvis at overveje en form for præmie til dem, der gør det miljømæssigt rigtige. Det er jo velkendt at virksomheder skal kunne mærke det på pengepungen, før de handler”, siger fødevareordfører for Radikale Venstre, Sanne Bjørn.
Juridiske udfordringer omkring madaffald
I forhold til den konkrete kritik fra Merete Holst omkring besværlighederne ved at donere overskudsmad til dyrefoder, giver Sanne Bjørn Meyersdirektøren medhold. I samme åndedrag understreger hun dog også de udfordringer, der rent juridisk er på området.
”Hun har helt ret, og det er noget vi bør undersøge. Men det er jo kommunerne, der håndterer affaldet, og det gør det svært for os her på Christiansborg at lave rammer. Vi har sat nogle mål, som skal være realistiske, og som vi håber vil blive fulgt”, siger Sanne Bjørn og peger i øvrigt på, at dagligvarekæderne har et mindst lige så stort ansvar, og at man også her kunne overveje økonomiske incitamenter.
Tiltag af den type vil Erling Bonnesen ikke umiddelbart forholde sig til, men han understreger, at man er villig til at undersøge mulighederne.
Åben for nye idéer
”Generelt er vi altid lydhøre for nye idéer og nytænkning på et område som dette. Madspild har et bredt politisk fokus, og friske idéer er velkomne fra alle sider, også erhvervslivet selv. Mindre madspild er jo i alles interesse”, siger han.
V-LA-K-regeringen har madspild med i sit regeringsgrundlag, hvor man på side 28 kan læse, at ”Regeringen vil komme med et udspil – Gastro 2025 – som sætter rammerne for en styrket udvikling af den danske gastronomi. Gastronomien skal bruges som løftestang for en styrket afsætning af danske fødevarer på eksportmarkederne, udvikling af bedre måltidsvaner, modvirke madspild og understøtte udviklingen af Danmark som en interessant turistdestination.” Derudover henter man også inspiration i udlandet.
Hos de Radikale vil man også madspild til livs. Konkret påpeger partiet bl.a. at man i valgkampen i 2015 bl.a. foreslog, at ”offentlige institutioner over en femårig periode halverer deres madspild, at vi sammen med detailhandlen fjerner regler, der forhindrer, at butikker kan reducere madspild, at vi hjælper producenter til at anvende ny fødevareemballage, der minimerer madspild og støtter fødevarebankkonceptet, hvor overskudsmadvarer distribueres til organisationer, der arbejder for at hjælpe udsatte borgere.”
Denne artikel er del af et tema:
I fokus: madspild