Prisvindende figurmalingsvirksomhed tænker bæredygtigt

The Army Painter er historien om en virksomhed, der for 14 år siden startede med baggrund i en stor entusiasme for spil med miniature figurer, og som nu er førende inden for fremstilling af maling til brætspils- og krigsspilsfigurer.

De er nået så langt i deres niche-branche, at de i udlandet ofte bliver refereret til som markedsledere eller såkaldte ”trail blazere”.

Virksomheden har udviklet produkter som er så gode, at de er blevet blåstemplede af de største spilaktører med Disney i spidsen. Figurmalingen fra The Army Painter rammer nemlig de helt rette nuancer til at kunne bruges i Star Wars og Dungeons and Dragons spil.

De vandt Dansk Industris Initiativpris 2020, og i sidste uge vandt de Erhvervsstyrelsens pris som Årets Digitale SMV, for at have automatiseret deres produktionslinje og skabt en markant højere omsætning.

Fremtiden er bæredygtig
Et af de næste skridt i The Army Painters udvikling er at blive mere bæredygtige. I denne udvikling er der et stort fokus på ændringer i deres emballage, som i dag består af en del plastik.

”Bæredygtighed er i den absolutte Top 3 af tiltag vi altid kigger på og snakker om i ledelsen. Første skridt er at komme væk fra vores udenlandske emballage – specielt plastik. Vi starter med æskerne til vores malesæt og næste skridt er malersættets plastik trays. På sigt skal emballagen til vores hobbyværktøj også laves i et bæredygtigt alternativ”, fortæller Bo Mørck Penstoft, som er medstifter af og CEO hos The Army Painter.

Endnu et bæredygtighedstiltag, som indgår i virksomhedens strategi for de næste 5 år indebærer, at de ikke vil have leverandører, som er længere væk end 1 uge fra bestilling til levering. Dette udelukker eksempelvis Asien og er med til at reducere transporttid og CO2 udledning.

Vil gerne skubbe til konkurrenter
The Army Painter vil gerne udnytte deres position som markedsledere indenfor deres branche, og ser det som en god mulighed for at påvirke konkurrenterne til at blive mere bæredygtige. Hvis de selv kan gøre det nemt og billigt, så kan deres konkurrenter også:

”Lige så snart vi har udviklet et bæredygtigt alternativ til malersættes plastik tray, vil vi dele tegningen af æsken på vores sociale medier. Æsken er nemlig en standard størrelse i industrien, så vores konkurrenter kan blive inspireret, og selv samle tråden op. På den måde kan vi forhåbentlig vise andre, at det ikke behøver at være dyrt og svært at gå fra Kina plastik til bæredygtighed.”

Da The Army Painter skulle udvikle den nye og bæredygtige emballage til deres malesæt, skulle alt selvfølgelig passe ind i deres bæredygtighedsstrategi. Virksomheden vægtede muligheden for at få Cradle to Cradle certificeret emballage højt, fordi det også er 100% CO2-neutralt, og så var det et klart plus at finde en leverandør, som var lokaliseret i Danmark.

”Da vi bruger meget indpakning der typisk bliver smidt ud efter køb, så er det vigtigt, at vi ikke forurener mere end højst nødvendigt. KLS PurePrint er danske og kan levere inden for 1 uge, de er til at arbejde med i udviklingen af ny emballage og så kan emballagen være bæredygtig og 100% CO2-neutral. Det er 3 fluer med et smæk.”

LÆS MERE OM THE ARMY PAINTER HER.

14.05.2024KLS Grafisk Hus A/S

Sponseret

Nye regler for emballage udfordrer kosmetikbranchen: Sådan arbejder Rudolph Care med bæredygtighed

06.10.2023KLS Grafisk Hus A/S

Sponseret

Vilde resultater: Natur i erhvervsområde gør en kæmpe forskel

25.05.2023KLS Grafisk Hus A/S

Sponseret

Ny typografi kan spare miljøet for 76 mio. Trykte sider!

10.03.2023KLS Grafisk Hus A/S

Sponseret

Verdens første Cradle to Cradle guld-certificerede emballage til Devi by Danfoss

07.03.2023KLS Grafisk Hus A/S

Sponseret

KLS Pureprint – Fra bronze til Cradle to Cradle guld-certificeret

12.12.2022KLS Grafisk Hus A/S

Sponseret

FAQ om producentansvar for emballage