Project Drawdown: 76 grønne tiltag for planetens overlevelse
Vi kender allerede til de løsninger, der skal tages i brug, hvis planeten skal reddes. En ny rapport fra det anerkendte Project Drawdown viser, hvilke tiltag, der skal implementeres samtidig.
Vindmøller og solcelleanlæg kan ikke gøre det alene - der skal mere til, hvis planeten skal reddes. Arkivfoto..
De løsninger, verden skal bruge for at tackle klimaforandringer, er allerede opfundet. Det skriver Project Drawdown - en uafhængig non-profit organisation, som arbejder for at udbrede viden og skabe opmærksomhed om "de bedste" klimaløsninger.
Læs også: EU-ministre: Grøn omstilling skal være vækstmotor efter krisen
En ny rapport fra organisationen har analyseret potentialet i en masse forskellige løsninger, og har fundet ud af, at vi kan opnå det, organisationen kalder ”drawdown” – det punkt, hvor niveauet af drivhusgasser topper i atmosfæren og efterfølgende begynder at falde – allerede i 2040, hvis alle løsningerne lægges sammen.
Selvom alle de mulige løsninger skal tages i brug samtidig, er der nogle af dem, der har større virkning end andre – og det er ikke nødvendigvis dem, man først tænker på.
I den version af analysen, der undersøger, hvad det ville kræve at begrænse den globale opvarmning til 2 grader, ligger mindre madspild i toppen af listen over tiltag med størst effekt – det ville kunne reducere CO2-udledningen med op til 87 procent over de næste årtier.
Også sundhed og uddannelse har stor effekt. At uddanne kvinder og at forbedre den reproduktive sundhedspleje vil resultere i, at unge kvinder får færre børn, hvilket har en enorm effekt på klimaet.
På en tredjeplads over tiltag, der skal reducere CO2-udledningen, er at få langt større dele af befolkningen til at skifte til en plantebaseret diæt, eftersom produktionen af kød og mælkeprodukter er en stor klimasynder.
Virksomheder i nøglerolle
En anden version af analysen beskriver, hvordan vi kan sænke den globale opvarmning endnu hurtigere og stoppe den ved en stigning på 1,5 grader. Her kommer løsningerne i en lidt anden rækkefølge, og onshore vindmøller og solcelleanlæg ligger i toppen.
Selvom listerne er interessante er det faktisk ikke vigtigt at vide, hvilke tiltag der har den største effekt, siden alle tiltagene skal igangsættes på samme tid, for at de virker. Udfordringen består i at få sat ændringerne i gang indenfor politik, erhvervsliv, byplanlægning og kultur.
Rapporten estimerer, at implementeringen vil koste 23,4-26,2 billioner dollar (ca. 160-180 bio. kr.), men kan spare op mod 143,5 billioner dollar (985 bio. kr.).
For at det kan lade sig gøre, skal virksomheder spille en vigtig rolle, mener Jonathan Foley, administrerende direktør hos Project DrawDown:
Læs også: COP26 er udskudt - men klimaforskningen fortsætter
”Virksomhedsledere kan virkelig vise, hvad de er gjort af og lede i stedet for at følge strømmen og lade sig skubbe af regeringerne. De kan måske endda hjælpe med at forme, hvilke fremtidige reguleringer der skal tages i brug, for at man kan drage fordel af denne nye form for vækstøkonomi. De smarte virksomheder lader sig ikke trække sparkende og skrigende ind i en klimasikker fremtid. De skaber den”.
Hele listen over de 76 tiltag, der skal spille sammen, ligger på Project DrawDowns hjemmeside. Organisationen planlægger at udgive en revurderet version af listen hvert år.
- SMF
