Rapport: Deleøkonomiens største potentiale for CO2-reduktion ligger i transportsektoren
En ny rapport fra Nordisk Ministerråd viser, at det kan være en god idé at benytte sig af en delebilsordning - den kan nemlig sænke CO2-aftrykket per husholdning med mellem 140 og 980 kilo årligt.
I en ny rapport evaluerer Nordisk Ministerråd klimakonsekvenserne af deleøkonomi, og her er konklusionen klar: Det største potentiale for CO2-reduktion ligger i transportsektoren.
Således vurderer rapporten, baseret på tidligere undersøgelser, at delebilsordninger kan sænke CO2-aftrykket per husholdning med mellem 140 kilo og 980 kilo årligt, skriver Ingeniøren.
Det skyldes primært, at delebilsordninger ændrer medlemmernes forbrugeradfærd, så de vælger at benytte bilerne mindre. Samtidig produceres der færre biler, når folk benytter sig af samkørsel.
Medlemmer kører mindre
Ifølge rapporten betaler man for eksempel et fast kontingent årligt samt et beløb, hver gang man vælger at benytte en delebil – og et sådant medlemskab kan give en stor klimagevinst.
Den største CO2-reduktion kommer nemlig af, at medlemmer i gennemsnit kører mindre, hvilket blandt andet skyldes omkostningerne ved enkeltture og det faktum, at man har mindre direkte adgang til bilen.
Ifølge en hollandsk undersøgelse fra 2015 fører det til en reduktion i den kørte distance på 15 til 20 procent, hvilket svarer til en årlig CO2-reduktion per husholdning på 90 kilo. En anden undersøgelse fra 2011 i USA giver en reduktion på hele 840 kilo.
Den mere intuitive virkning af delebilsordninger er, at langt færre ejer biler. I en amerikansk undersøgelse fra 2016 med over 6.000 adspurgte medlemmer af delebilsvirksomheden car2go fandt man, at hver af virksomhedens biler har fjernet syv til 11 privatejede biler fra vejene.
I en dansk undersøgelse fra 2015 svarede 31 procent af adspurgte delebilsmedlemmer hos Letsgo, at de ville eje en bil, hvis ikke de var medlemmer.
Forbrugeradfærd har betydning for klimaeffekten
Hvordan delebilsordninger påvirker forbrugerens adfærd har stor betydning for klimaeffekten, og for hvordan konceptet vil forme transportsektorens CO2-aftryk i fremtiden.
Først er der ’pris-effekten’, hvor lavere omkostninger og fraværet af store oprindelige investeringer kan betyde, at flere erstatter offentlig og andet mere miljøvenlig transport med bilen, skriver Ingeniøren.
Dernæst kommer ’indkomst-effekten’, der omhandler, hvor husholdningerne vælger at bruge de penge, der kan spares i transportudgifter. Hvis de sparede midler bliver brugt på flyrejser, går en stor del af gevinsten selvsagt i fløjten.
Læs også: Uber vil køre elektrisk i London
På trods af det store potentiale i en fremtid fuld af delebiler konkluderer rapporten i øvrigt, at den overordnede virkning i de nordiske lande vil blive minimal på grund af den eksisterende CO2-beskatning.
- EL