25.04.2022 | Klima, miljø og energi
Regeringens udspil til CO2-afgift kan gøre affaldsvarme billigere
Indhold fra partner Hvad er dette?
Regeringens udspil til en grøn skattereform vil omlægge energiafgiften på rumvarme, så dele overgår til en afgift på fossilt CO2.
Affaldsforbrændingsanlæggene vil i 2030 skulle betale 1.125 kr./ton udledt fossilt CO2, inkl. EU’s kvotepris, og få lavere afgifter på varme fra biogent affald. Der ønskes en ”negativ afgift” på fangst af biogent CO2 via en tilskudssats på op til 850 kr. pr. ton CO2.
Regeringen offentliggjorde den 20. april sit udspil til en dansk CO2-afgift, som også vil få stor betydning for affaldssektoren. Udspillet bygger som udgangspunkt på model 2 i Ekspertgruppen for en Grøn Skattereforms første delrapport fra februar.
Regeringen foreslår at indfase en dansk CO2-afgift i perioden 2025 -> 2030:
- 350 -> 750 kr./ton for virksomheder ikke omfattet af EU’s kvoteordning
- 75 -> 375 kr./ton for kvoteomfattede virksomheder, inkl. de fleste affaldsforbrændingsanlæg
- (730 -> 1.125 kr inkl. EU’s kvotepris)
- 75 -> 100 kr./ton for mineralogiske processer for visse virksomheder, fx Aalborg Portland
- (730 -> 850 kr inkl. EU’s kvotepris)
De foreslåede CO2-afgifter for de kvoteomfattede virksomheder er en minimumssats, som skal forhøjes, hvis ikke EU’s kvotepris stiger som forventet (markedsprisen for EU’ CO2-kvoter var den 20. april 2022 ca. 647 DKK, kvotepris kan ses her). Gratis tildelinger af EU CO2-kvoter udgør i dag op til halvdelen af virksomhedernes udledninger, men EU ønsker at mindske/udfase andelen af gratis CO2-kvoter.
Støtte til investeringer i CCS-anlæg og tilskud til fangst af biogent CO2
Regeringen foreslår også at støtte med 3 mio. kr. til investeringer i teknologi til fangst og lagring af CO2 og som tilskud til negative CO2-udledninger i perioden 2025-2030. Det suppleres med forslag om at yde omstillingsstøtte til visse virksomheder på i alt 4 mia. i perioden. Der vil blive stillet krav i forbindelse med evt. tildeling af omstillingsstøtte, herunder et udvidet energitilsyn i form af et klimasyn om CO2-reduktionspotentialer.
Tilskuddet til negative udledninger skal ses som en ”negativ afgift” via en tilskudssats på op mod ca. 850 kr. pr. ton CO2 ved fangst og lagring af CO2. Negative udledninger kommer fx fra fangst og lagring af CO2 (CCS) af biogas, biomasse eller biogent affald, som fjerner CO2 fra atmosfæren.
Omlægning af energiafgifter på rumvarme kan gøre affaldsvarme billigere
Affaldsforbrændingsanlæggene m.fl. vil få indfaset den danske CO2-afgift med en samtidig justering af rumvarmeafgifterne, som dermed påvirker fjernvarmekunderne (jf. Boks 1 i Regeringens udspil): ”For rumvarmeafgifterne, dvs. energiafgifterne for kollektiv og individuel varme, omlægges en del af energiafgiften til CO2-afgift svarende til størrelsen på den generelle CO2-afgift i ikke-kvotesektoren (dvs. 750 kr. pr. ton). CO2-afgiften vil således være ens på tværs af anvendelser.” Målet er overordnet en uændret samlet energiafgift på rumvarme i forhold til i dag, hvilket er uddybet for rumvarme med naturgas som eksempel (jf. Figur 3 i Regeringens udspil).
Fjernvarme baseret på affaldsvarme kan blive billigere, hvis model 2 fra Ekspertgruppen for en Grøn Skattereforms første delrapport indføres uden yderligere justeringer. Ekspertgruppen opsummerer i deres delrapport (s. 66) at: ”I områder med affaldsvarme må der alt andet lige forventes at ske en reduktion af fjernvarmeprisen, via den lempede afgift på affald, dog afhængig af affaldets sammensætning på biogent og fossilt.” Og de uddyber på samme side i boks 3.1. at:
”I tabel 3.2 bliver den fossile affaldsvarme isoleret set dyrere, men samlet bliver affaldsvarme billigere. Grundet en række individuelle forhold kan det ikke entydigt skønnes, hvordan affaldsforbrændingsanlæggene vil overvælte en afgiftslempelse i fx affaldstakst og som følge deraf de kommunale affaldsgebyrer for husholdninger og erhverv eller varmepriser. Der er desuden geografisk forskel på energikilder inden for både individuel opvarmning med olie- og naturgasfyr samt kollektive varmeområder med bl.a. affaldsvarme og naturgas, hvorfor der kan være betydelige geografiske forskelle i ændringerne i varmeprisen”.
Overblik over nuværende CO2-relaterede initiativer (uddrag):
Endelig giver udspillet et godt, kort overblik over de hidtidige initiativer til at styrke industriens grønne omstilling (uddrag fra Boks 2):
- Klimaaftale for energi og industri mv. med samlet 13,6 mia. kr. afsat til støtte til biogas og andre grønne gasser, i alt 16 mia. kr. til CCUS-puljen i 2024-2048 og i alt 2,5 mia. kr. i 2020-2030 afsat til Erhvervspuljen.
- CCS-strategi for lagring med nedsættelse af klyngesamarbejder, som skal understøtte udvikling af infrastruktur, 210 mio. kr. til undersøgelse af lagringslokaliteter og 190 mio. kr. til udvikling af lokale værdikæder.
- Udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer gennem Power-to-X strategi med et udbud på i alt 1,25 mia. kr., der ydes som driftsstøtte i 10 år og afsat 850 mio. kr. til dansk deltagelse i IPCEI for brint.
- Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi, hvor ”Danmarks Eksport- og Investeringsfond” styrkes med et kapitalindskud på 1,7 mia. kr. til eksportindsatsen gennem kommercielle storskala demonstrationsprojekter, hvor virksomheder kan skalere ny grøn teknologi i stor skala, fx PtX, CO2-fangst og forsøgsmøller.
Regeringens ønsker også at fortsætte dialogen med Klimapartnerskaberne i forbindelse med det videre arbejde med grøn skattereform.
Find Regeringens udspil ”Grøn skattereform. Et stærkere og grønne Danmark i 2030” fra 20. april 2022 via Skatteministeriets hjemmeside her
Find link til den første delrapport fra Ekspertgruppen for Grøn Skattereform via DAKOFAs nyhed ”Første udspil til grøn skattereform vil ændre rumvarmeafgifter fra affaldsforbrænding” fra den 11. februar 2022 her
Se evt. program mv. for DAKOFAs kommende webinar ”Planer for Power-to-X i affaldssektoren” den 4. maj 2022 her
Klima, miljø og energi

Ny LCA-baseret vurdering af det europæiske genbrugsmarked for tekstiler
Rapporten vurderer de miljømæssige påvirkninger knyttet til genbrug overfor køb af nye tekstiler samt påvirkningerne ved genbrug over for genanvendelse. Rapporten præsenterer ligeledes nuværende og fremtidig indsamling, sortering og behandling i Europa af både tekstiler til genbrug og til genanvendelse samt giver en indikation af de forventede mængder efter 2025, hvor indsamlingskravet i EU træder i kraft.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Hvordan måler vi affaldsforebyggelse?
Det er titlen på en ny rapport fra Nordisk Ministerråd, der giver et bud på, hvordan affaldsforebyggelse kan måles ved hjælp af digitalisering.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Når plast ikke er emballager
Mere end halvdelen af de europæiske plastmængder sættes på markedet i form af noget andet end emballager. For disse mængder mangler der både data, krav og målsætninger.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Genbrugsnetværk som central aktør i den cirkulære omstilling
Genbrugsnetværk er ifølge en ny rapport en vigtig spiller i den cirkulære omstilling. Rapporten præsenterer viden og inspiration til både eksisterende og kommende netværk.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Nyt plast-opråb fra OECD
Mængden af globalt plastaffald forventes at være tredoblet i 2060. Derfor har vi brug for radikale forandringer – nu!
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

EU: Danmark skal styrke den cirkulære økonomi ved at forebygge, genbruge og genanvende mere
Det Europæiske Råd giver anbefalinger til arbejdet de kommende år
Indhold fra partner