Sådan går du metodisk til virksomhedens energireduktioner

Hvis vi bare kigger på de private hjem, så er det allerede blevet helt naturligt for de fleste at reducere eller optimere deres energiforbrug. Under energikrisen i 2022 gik der nærmest sport i at finde måder at reducere forbruget på, hvor et klassisk eksempel var at køre opvaskemaskinen om natten i stedet for i de travleste timer. Ifølge Energinets tal fra 2021 til 2022 faldt det samlede elforbrug i Danmark faktisk med imponerende 10,2%, samtidig med at det travleste tidsrum (18:00-19:00) oplevede en nedgang på hele 13,4%.

Når vi kigger på virksomheder, er det meget de samme principper som kommer i spil. Her er det dog meget væsentligt at gå i gang på en lidt mere systematisk måde. Den metode vi anbefaler i SustainX er at tage udgangspunkt i nedenstående energireduktions-hierarki. Dette hierarki skal ses som en trinvis plan, hvor du skal starte øverst, fordi det er de bedste måder at reducere på. Det er derfor heller ikke altid nødvendigt at benytte sig af de nederste trin.

De tre første trin omhandler jeres brug af energi, og de sidste tre trin relaterer til jeres indkøb af energi. I forhold til jeres klimaregnskab vil de sidste tre trin kun gøre sig gældende, hvis I har valgt den markedsbaserede metode for opgørelsen af indkøbt energi. Det skal dog siges, at der stadig kan være gode grunde til at få lavet en PPA, hvilket jeg forklarer nærmere i trin 4.
Men lad os gå trinene igennem:
 

Trin 1: Undgåelse
Det første trin du bør tage er undgåelse. Med undgåelse menes der at identificere områder, hvor energiforbrug kan elimineres fuldstændigt. Dette handler altså i høj grad om at lave adfærdsændringer som måske godt kan virke ret indlysende. Det kan for eksempel være:

• Samkørsel på længere bilture
• Tager flere møder online
• Slukke varmen når der ikke er brug for det
• Slukke maskiner når de ikke er i brug

Disse adfærdsændringer er selvfølgelig noget man har hørt mange gange før, men i følge Net Zero Roadmap er der fortsat virkelig meget reduktionspotentiale at hente, i sær når man kigger på de velstående lande.
 

Trin 2: Reduktion
I dette trin handler det om at reducere det eksisterende energiforbrug ved implementering af energieffektive teknologier og procedurer. Her kan man eksempelvis implementere et energiledelsessystem, således der kan spores defekter eller fejl, der forsager et forhøjet energiforbrug fra brug af maskiner og drift af bygninger.
En anden god metode er ved at forhøje jeres mængde af data på energiforbrug. I forhold til data er der to dimensioner, man kan vælge at forbedre:

• Tidsperspektiv: Gå fra at opgøre forbrug på årsbasis til i stedet at få data for forbruget så tæt på realtid som muligt.
• Detaljeringsperspektiv: Gå fra at se opgørelser på fabriks-niveau til at se energiforbrug på komponent- eller maskine niveau.
   

Trin 3: Udskiftning
Når man har været igennem de to første trin, kan man begynde at kigge på muligheder for udskiftninger. Udskiftning indebærer at erstatte energikrævende udstyr eller systemer med mere effektive modeller. Dette kan omfatte opgradering af maskiner, køretøjer eller bygningskomponenter for at reducere energispild.

Inden man fluks kaster sig ud i at investere i den næste elbil eller større maskine, er det vigtigt at lave en investeringscase. På samme måde som elbilen er en finansiel udskrivning og skal tjene sig selv hjem over tid, er der også en stor klimaudskrivning, som man skal sørge for kan tjene sig hjem ved at udlede mindre CO2.

Denne investeringscase er selvfølgelig også væsentlig ved investering i egne vedvarende energikilder såsom solceller eller vindmøller.
 

Trin 4: PPA (Power Purchase Agreements)
Når man har kigget på de interne reduktionsmuligheder, kan man begynde at kigge på indkøbet af energi. Her bør man først undersøge muligheden for at lave en Power Purchase Agreements (eller på dansk en el handelsaftale). Disse har to primære fordele:

• At fastlåse en pris på den energi der købes, og på den måde afdække finansielle risici forbundet med svingende energipriser.
• At reducere virksomheders CO2 emissioner, da der bliver sikret mere vedvarende energi i energimixet.

Når jeres virksomhed undersøger PPA’er skal I helst gå efter projekter som sikrer additionalitet, hvilket vil sige at nye vedvarende energikilder opsættes på baggrund af jeres investering.
 

Trin 5: GO (Guarantees of Origins)
Når man har undersøgt muligheden for en PPA kan man eventuelt kigge nærmere på Guarantees of Origins (GO), hvilket er certifikater, der bekræfter, at den indkøbte energi stammer fra vedvarende kilder. Dette giver virksomheder mulighed for at dokumentere og kommunikere deres brug af grøn energi.

Der er dog delte meninger om, hvorvidt disse certifikater gør en reel forskel for mængden af vedvarende energi i energimikset, da certifikaterne købes efter at fx elektriciteten er blevet brugt. GO’er er i dag en accepteret del af regnskabspraksis for klimaregnskaber, men hvorvidt det forsat er tilfældet når GHG protokollen udkommer med en revideret standard i (forventeligt) 2025, er usikkert.
 

Trin 6: Kompensation
Så er vi kommet til det sidste trin: kompensation. Kompensation indebærer at neutralisere de uundgåelige CO2-udledninger ved at investere i projekter, der reducerer eller fjerner tilsvarende mængder CO2 fra atmosfæren. Dette kan f.eks. omfatte skovrejsning og kulstoffangst- og lagring.

Dette trin er allersidst, da det kun i nogen tilfælde kan tælles med i ens klimaregnskab. F.eks. hvis du følger Science Based Targets, kan du afhængigt af din virksomhedsstørrelse og den målsætningsplan du har valgt, kompensere for mellem 3% og 10% frem mod 2050. Det skal dog siges, at det kun gælder de sidste 10% af ens reduktioner. Det er også grunden til at dette trin ligger sidst.

Jeg håber det giver et lille indblik i, hvordan processen med energireduktioner kan se ud. Hvis du har spørgsmål eller har brug for support fra en ESG rådgiver, er du velkommen til at række ud til os på mas@sustainx.dk eller på vores hjemmeside www.sustainx.dk.