S1 – Egen arbejdsstyrke: Den korte CSRD-historie
”Egen arbejdsstyrke” er det første emne som vedrører sociale forhold i CSRD, og angår forhold om ansattes sundhed og sikkerhed.
Emnet ’Egen arbejdsstyrke’ relaterer sig til strategier, politikker og mål i forbindelse med selskabets egne ansatte. Det gælder både virksomhedens fuld- og deltids ansatte, så rapporteringen er allerede dybere specificeret end det finansielle regnskab der blot kræver oplysning om det totale fuldtidsækvivalenter.
Derudover skal mere komplekse emner også præsenteres i den endelige rapport såsom data for work-life balance, kompensationsmønstre, menneskerettigheder, diversitet og mange flere. Egen arbejdsstyrke er utroligt omfattende, og dækker alle aspekter, hvor arbejdsgiver har indflydelse på deres ansattes trivsel. Emnet S1 egen arbejdsstyrke rækker dermed noget videre ud end medarbejdersikkerhed i klassisk forstand.
Teknisk opbygning
S1 indeholder 17 forskellige oplysningskarv, som hver har adskillelige datapunkter, og er dermed det emne med flest oplysningskrav. Oplysningskravene har både narrativ og kvantitativ karakter, og indeholder derfor både beskrivelser af politikker og konkrete målepunkter.
Indfasning
For netop S1 gælder en lang række muligheder for at udskyde indfasningen af enkelte oplysningskrav. Hvis koncernen har under 750 ansatte kan koncernen vente med at rapportere på oplysningskravet i 2 år. Hvis koncernen har mere end 750 ansatte kan 5 af de 17 oplysningskrav udsættes med et enkelt år samt enkelte andre datapunkter kan udsættes første år. Koncernens størrelse er derfor afgørende for hvilke muligheder, de er for at udsætte rapporteringen. Denne potentielle indfasning skal ses en mulighed for at tage CSRD rapportingen trinvis, men også som en mulighed for at samle og optimere data inden den skal præsenteres for omverdenen.
For en gennemgang af de andre emnespecifikke standarder, kan du se vores side her på CSR.dk.
Eksempel
Kompleksiteten i bæredygtighedsrapporten er stor, og det kan derfor være en kompleks opgave, at sætte sig ind i en hel standard på en gang. Derfor har vi lavet nogle eksempler, som viser hvordan behandlingen af oplysningskravene S1-15 kunne behandles i to fiktive virksomheder. Det er Stål A/S og Frisør A/S. S1-15 vedrører parametre for balancen mellem arbejdsliv og privatliv.
Tjeneste virksomhed – Frisør A/S
Da Frisør A/S kun har 150 ansatte, har de mulighed for at udskyde rapporteringen i to år. I løbet af de to år, har de mulighed for at undersøge hvordan de vil sikre at de kan rapportere på oplysningskravet i år 3. Alle de ansattes løn forhandles individuelt. Derfor skal Frisør A/S oplyse om hvor stor en andel af deres ansatte der har ret til familierelateret orlov samt hvor mange procent der faktisk har gjort brug af retten.
Denne oplysning skal også oplyses på køn.
Produktionsvirksomhed – Stål A/S
Stål A/S har 1.200 ansatte, og de kan derfor ikke anvende mulighederne for løbende indfasning af kravene som en lille koncern. De har dog som et stort selskab mulighed for at udsætte rapporteringen på netop S1-15 et enkelt år. Stål A/S skal derfor først rapportere på oplysningskravet i år 2.
Samtlige af Stål A/S ansatte er ansat efter reglerne i via kollektive overenskomster. Dermed skal de blot angive dette, samt oplyse hvor mange procent af de ansatte som har ret til familierelateret orlov.
Står du overfor CSRD-rapportering? Tag fat i BDO, og hør hvordan vi kan hjælpe.