E3: Vand- og havressourcer
Bliv klogere på, hvordan du skal rapportere på vand- og havressourcer
Alle virksomheder, der er omfattet af CSRD, skal rapportere på en række fælles europæiske standarder. En af disse standarder er ” Vand- og havressourcer”, som omhandler virksomheders anvendelse af og påvirkning på vand- og havressourcer.
Næsten alle selskaber i Danmark anvender vand- og havressourcer i mindre eller højere grad. Kontorlandskaberne har vand på toiletterne, og produktionsvirksomhederne anvender vand på fabrikkerne. Nogle selskaber går dog udover det almindelige vandforbrug og arbejder hen imod anvendelsen af regnvand, mens andre skal beskytte sig mod regnvand via klimasikringer af ejendomme og lignende.
Ønsker du at høre mere om rapportering af vand eller CSRD krav? Kig ind på vores hjemmeside, og se hvordan vi kan hjælpe jer.
Det er dog ikke kun anvendelsen af vand- og havressourcer, som dette emne relaterer sig til. Det indeholder også politikker for håndtering af spildevand og handleplaner for at undgå at forurene vandkilder. Derudover lægger emnet op til, at virksomheder skal fastlægge mål og udarbejde handleplaner for at mindske deres vandforbrug.
Teknisk opbygning af E2
E3 indeholder fem oplysningskrav og er det emne med færrest relaterede datapunkter. Med kun 51 datapunker er E3 det mindst omfattende set i forhold til antallet af datapunkter.
Datapunkterne har numerisk såvel som narrativ karakter og strækker sig på tværs af politikker, handleplaner, målsætninger og nøgletal på baggrund af forbrug samt anvendelse.
Indfasning
Der gælder kun én enkelt indfasningsmulighed for emnet E3. Det er i relation til oplysningskravet E3-5 ”Forventede finansielle konsekvenser af væsentlige vand- og havressourcerelaterede risici og muligheder”. Indfasningen gør det muligt, at virksomhederne i de tre første rapporteringsår kan bero deres rapportering på kvalitative beskrivelser frem for kvantitative data.
Eksempel på to virksomheder, der skal rapportere på E2
Kompleksiteten i bæredygtighedsrapporten er stor, og det kan derfor være en kompleks opgave, at sætte sig ind i en hel standard på en gang. Derfor har vi lavet nogle eksempler, som viser, hvordan behandlingen af ét enkelt oplysningskrav kan se ud i to forskellige virksomheder. E3-1 behandles i relation til to fiktive virksomheder, Frisør A/S og Stål A/S.
Tjenestevirksomheden Frisør A/S
Frisør A/S anvender mange forskellige kemikalier til blandt andet hårfarvning, afblegning, permanent og hårudglatning for deres kunder. Hovedparten af disse kemikalier vaskes ud af håret, når de har haft tilstrækkelig trækketid. Derfor skal Frisør A/S fastlægge en politik for håndtering af deres spildevand, da E3-1 indeholder krav om politikker vedrørende prævention og forebyggelse af vandforurening som følge af selskabets egne aktiviteter. Der skal fastlægges en politik for alle de produkt- og servicedesigns, som bringer risici for vandforurening.
Produktionsvirksomheden Stål A/S
Stål A/S’ produktion anvender en stor mængde vand direkte i produktionsarbejdet. Dette er både en belastning for vand- og havressourcer. Derudover er det en stor økonomisk belastning i form af høje vandregninger. Derfor bør Stål A/S fastlægge en politik, som indeholder politikker for at nedbringe deres totale vandforbrug. Dette kan være gennem direkte vandbesparende tiltag i produktionen eller oplagring og udnyttelse af regnvandsdepoter.
Hvis I har brug for hjælp med at fastlægge politikker eller handleplaner i forbindelse med vand- og havressourcer kan I tage fat i en af vores ESG-eksperter Mia Walde, Senior Manager hos BDO Advisory på miwal@bdo.dk.