Hvordan tæller skovbrug med i dit klimaregnskab?
Skal skovbrug inkluderes i klimaregnskabet? Og er det en positiv eller negativ faktor for dit CO2-aftryk? Det kan være svært at finde ud af, men hvis klimaregnskabet er baseret på GHG-protokollen (Greenhouse Gas Protocol), kan skovbrug dog modregnes – men kun hvis visse betingelser er opfyldt.
Foto: Pexels
Ifølge GHG-protokollen hører skovbrug til LULUCF-sektoren (Land Use, Land-Use Change, and Forestry). Her kan ændringer i skovarealer, som skovrejsning og skovhugst, påvirke drivhusgasudledningen både positivt og negativt.
Træer optager CO2 gennem fotosyntese og lagrer kulstof i deres biomasse, rødder og jord. Dette gør skovbrug til en vigtig del af kampen mod klimaforandringer.
Vigtigheden af bæredygtig forvaltning
Når skovbrug bliver en CO2-synder
Ikke alle skovbrugsmetoder kan modregnes i klimaregnskabet. For eksempel vil omdannelse af skov til landbrugsjord øge CO2-udledningen, især hvis det sker x gennem afbrænding og jordforringelse. Hvis skove fældes uden genplantning eller drives på en ikke-bæredygtig måde - som fx i monokulturer med alt for hurtige rotationsperioder - frigives kulstof, hvilket skader klimaregnskabet.
Disse praksisser kan ikke modregnes i klimaregnskabet, da de øger atmosfærens CO2-indhold. Derfor er diskussioner om skovenes langsigtede evne til at optage og lagre kulstof ikke kun afgørende fra et CO2-perspektiv, men lige så vel fra et bæredygtigt synspunkt.
Krav til langsigtet CO2-lagring
For at skovbrug kan modregnes i klimaregnskabet, kræves det, at der sikres en langsigtet CO2-lagring gennem ansvarlig forvaltning, genplantning og beskyttelse af skovens biodiversitet. Monokulturelle skovplantager binder mindre kulstof end naturligt blandede skove. Derfor kan bæredygtigt skovbrug, der tager højde for genvækst og biodiversitet, bidrage positivt til at reducere CO2-aftrykket.
I Danmark udføres der regelmæssig overvågning og dokumentation af skovbrug og CO2-lagring af Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen samt skovejere i samarbejde med en etableret autoritet på området som fx et konsulenthus, der kan stå for rapporteringen. Dette sker ved hjælp af satellitdata, flyfotos og fysiske inspektioner med struktur fra nationale og internationale standarder for området.
Bæredygtig forvaltning af skovbrug kan modregnes
Skovbrug kan modregnes i klimaregnskabet under GHG-protokollen, hvis det forvaltes bæredygtigt, og der er dokumentation for langsigtet kulstoflagring. Uden ansvarlig forvaltning og regelmæssig overvågning kan skovbrug dog ende som en kilde til CO2-udledning i stedet for en løsning.
Tag fat i BDO, hvis du vil vide mere om skovbrug og klimaregnskaber.
