Samfundsansvar og strategisk CSR-kommunikation

Du lærer at se og forstå CSR og samfundsansvar i sammenhæng med din organisations forretnings- og kommunikationsstrategi. Efter kurset kan du selv udvikle eller tilpasse en CSR-strategi og lægge en plan for, hvordan du kommunikerer strategien internt og eksternt.

På dette kursus lærer du om de forskellige tilgange, der er til det strategiske arbejde med CSR og samfundsansvar – og hvilke muligheder, udfordringer og implikationer, de forskellige tilgange indebærer for din organisation.

Derfor skal du tage kurset
Når du arbejder med strategi, ledelse og kommunikation kommer du på et tidspunkt til at skulle forholde dig til, hvordan din organisation skal agere i spændingsfeltet mellem CSR, samfundsansvar og bæredygtighed.

For de fleste er det tidpunkt for længst passeret, og du arbejder sikkert allerede med ansvarlighed på et eller andet niveau – men kravene og forventningerne fra både forbrugere, politikere, samarbejdspartnere og medarbejderne stiger voldsomt lige nu.

Derfor er der god grund til, at du bliver ekspert i, hvad CSR, samfundsansvar og bæredygtighed indeholder af udfordringer og muligheder for dig og din organisation.

Der er nemlig stor forskel på, om du arbejder med CSR som noget, der skal

  • skabe konkret værdi for samfundet og din organisation
  • skabe forandring i verden ud fra en aktivistisk tilgang
  • give din organisation et filantropisk omdømme via støtte til relevante sager.

På kurset lærer du at analysere dig frem til, hvilken tilgang der giver bedst mening for din arbejdsplads.

Det lærer du på kurset
Du lærer om forskellige strategiske vinkler på arbejdet med CSR og samfundsansvar – og de dertilhørende fordele og ulemper. Via eksempler på hvordan en række offentlige og private organisationer arbejder med emnerne får du en god fornemmelse for, hvordan en samfundsansvarlig strategi hænger sammen med din forretningsstrategi og dit brand.

Helt konkret får du færdigheder i at

  • se muligheder og begrænsninger for arbejdet med samfundsansvar
  • udarbejde en vision og strategi for din organisations arbejde med CSR og samfundsansvar med rod i forretningsstrategien
  • eksekvere på strategien internt og eksternt.

Kurset er for dig
Kurset er for både for dig, der for første gang skal arbejde med CSR og samfundsansvar og for dig, der er godt i gang.

Det er for dig, der har arbejdet med emnerne og kommunikationen omkring dem, men som savner, at det bliver mere strategisk og teoretisk funderet.

Endelig er kurset for dig, der gerne vil have mere fast grund under fødderne, når du arbejder med det samfundsansvarlige område – og som ønsker at blive klædt endnu bedre på til at håndtere arbejdet med disse områder internt og eksternt.

Du arbejder fx i en

  • kommunikations- eller HR-afdeling i en mindre eller mellemstor privat virksomhed
  • offentlig virksomhed – en kommune, region, styrelse eller på et sygehus
  • interesse- og medlemsorganisation, som fx et politisk parti, en faglig organisation eller en patientforening.

Sådan foregår undervisningen
Undervisningen veksler mellem oplæg, dialog, konkrete opgaver, gensidig faglig feedback og eksterne faglige oplæg samt mundtlig og skriftlig feedback fra underviserne.

Du og de andre deltagere bliver fordelt i forskellige grupper, så I alle lærer hinanden at kende og får mulighed for at diskutere egne erfaringer i forhold til den konkrete faglige opgave.

Mellem de enkelte seminarer skal du løse en faglig opgave med udgangspunkt i egen eller en selvvalgt organisation.

Tilmeld dig kurset her

Det indgår i prisen
Frokost er inkluderet i prisen, og der bliver serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.

Niveau
Kurset er kompetencegivende på diplomniveau. Overblik over niveauerne i det danske uddannelsessystem

Omfang
Kurset har et omfang på 5 ECTS. Læs mere om ECTS

Adgangskrav:
For at blive optaget på kurset skal du mindst have:

  • En relevant videregående uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse, en akademiuddannelse eller en bacheloruddannelse
  • Minimum 2 års relevant erhvervserfaring. Det betyder, at journalistik, kommunikation eller formidling har været en central del af dit arbejde i minimum 2 år efter endt uddannelse.

Opfylder du ikke adgangskravene? Sådan søger du om dispensation

17.12.2024Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Sponseret

Bæredygtighedskommunikation uden greenwashing

10.06.2024Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Sponseret

Brainy Brunch: S’et i ESG: 3 stærke råd til at kommunikere om social ansvarlighed

05.03.2024Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Sponseret

Konkret klimakommunikation på sociale medier

31.10.2023Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Sponseret

Forandringskommunikation

01.05.2023Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Sponseret

Nudging: Adfærdsændring med kommunikation

12.10.2022Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Sponseret

Bæredygtighedskommunikation: Derfor skal du beherske denne nye kommunikationsdisciplin