18.03.2019 | Klima, miljø og energi
Scania præsenterer en Danmarkspremiere og bæredygtighed på et helt nyt niveau til regional buskørsel på PersonTransport i Herning
Indhold fra partner Hvad er dette?
I overensstemmelse med Scanias førende position inden for biobrændstof kan den nye Euro 6-hybriddrivlinje drives med op til 100 % biodiesel. Euro 6-motoren, der udelukkende anvender SCR-teknologi, er i sig selv meget brændstoføkonomisk, og med parallelhybridsystemet spares der endnu mere brændstof (op til 25%). I modsætning til andre hybridsystemer er dette system optimeret til regionalkørsel, og det kan bruges ved hastigheder op til 100 km/t.
Scania tilbyder en fuld serie af busser med Euro 6-motorer til det bredeste udvalg af biobrændstof og således med den størst mulige fokus på miljøet.
Med det omfattende Scania Interlink-program kan kunderne få et bredt udvalg af transportløsninger med busser fra 10,9 m til 15 m med Euro 6-motorer med 250-360 hk som alle kan leveres med mulighed for kørsel på op til 100 % biodiesel (HVO).
Med den nye hybridversion af Scania Interlink LD tager Scania endnu et stort skridt hen imod at blive CO2-neutral ved at lancere en hybridbus til regional kollektiv trafik med en brændstofreduktion op til 25%.
Scanias egen hybridteknologi
Scania har gennemført testforløb af hybridteknologier i mere end to årtier. Det robuste parallelhybridkoncept, der nu er lanceret, mere end opfylder kundernes krav, og tilbagebetalingsperioden er meget attraktiv. Der vil blive produceret et stort antal motorer til både lastbiler og busser, og dermed bliver der også fuld servicedækning gennem Scanias verdensomspændende servicenetværk.
Det nye hybridsystem er en del af Scanias række af modulopbyggede drivlinjer, som anvendes i både busser og lastbiler i uendeligt mange kombinationer. Det er desuden en del af Scanias langsigtede strategi om at gøre drivlinjerne elektriske. Denne strategi omfatter både lastbiler og busser.
Indtil videre hybridbusser med to og tre aksler
Indtil videre kan hybridsystemet fås til busser på 10,9 m og 15 m (parametrisk design) med hhv. to eller tre aksler. Hydridsystemet er designet til regionalkørsel.
Hybriddrivlinjen omfatter Scanias 9,3-liters motor med 320 hk.
Motoren kombineres med Scanias manuelle 12-trins standardgearkasse med Scania Opticruise, det velkendte automatiske gearskiftesystem. Det betyder, at der benyttes standardkomponenter, som kan serviceres på alle Scania værksteder.
Mellem motoren og gearkassen er der placeret en hybridenhed med en elektrisk maskine (motor og generator) og en automatisk kobling. Den elektriske maskine yder 130 kW og 1.030 Nm. Olien afkøles via gearkassens oliekøler. Der er monteret en omformer på chassiset som forbindelsespunkt mellem vekselstrømmen fra den elektriske maskine og jævnstrømmen fra batteriet.
Et lithium-ion-batteri, som kan lagre 4,5 kWh energi, er integreret i en praktisk kasse i tagkonstruktionen forrest på bussen sammen med en DC/DC-omformer og en køleenhed.
Parallelhybriddesignet byder på en limp-home-funktion, som kan benyttes i tilfælde af fejl på hybridsystemet, så bugsering ikke bliver nødvendig.
Den samlede ekstravægt fra hybrid- og energilagringssystemerne er 600 kg. Batteriets levetid er 5-7 år, hvilket bidrager til den konkurrencedygtige tilbagebetalingsperiode.
Hybriddrift
For chaufføren er systemets brugerflade den samme som i en bus med automatgear, hvilket gør det let at skifte chauffør i store flåder. Gearvælgerknappen har positionerne D, N og R.
Bussen sætter næsten lydløst i gang ved hjælp af elmotoren, mens motoren kører i tomgang. Når bussen kommer op på en passende hastighed, skiftes der til fuldmekanisk drift.
Førerassistentsystemerne leveres af Scania Driver Support, som byder på yderligere fire hybridfunktioner og informerer chaufføren om kørestilen.
Når bussen kører ved lavt omdrejningsmoment i drivlinjen, aktiveres hybrid Eco-roll-funktionen. Den elektriske maskine driver eller bremser bussen, mens motoren kører i tomgang.
Motoren standses ved stoppesteder, når en eller flere døre åbnes, eller når gearkassen sættes i frigear og parkeringsbremsen aktiveres.
Alle Scania hybridbusser er udstyret med Scania Communicator, som forbinder bussen med flådeadministrationssystemet Scania Fleet Management. Systemets brugerflade til kontoret giver mulighed for fuld overvågning af bussens drift samt analyse af data for bussen og chaufføren.
Scania Driver Training kan tilpasses til den enkelte vognmands behov.
Høj effektivitet – brændstofbesparelse på 20-25 %
Ved at bruge Scanias hybridsystem i kombination med DC/DC-omformeren, start-stop-systemet og hybrid Eco-roll-funktionen kan man opnå en brændstofbesparelse på 20-25 %, svarende til 1,2-2,5 l pr. driftstime. Bussens hybriddrivlinje er certificeret i henhold til SORT (Standardised On-Road Test Cycles).
CO2-besparelse på 80-90 % ved kørsel på biodiesel/HVO
Den samlede CO2-besparelse kan nå op på 80-90 % ved at kombinere brændstofbesparelsen på 20-25 % med brugen af biodiesel/HVO. Det er helt enestående for en Euro 6-hybridbus.
Kom og se den nye Scania bus på stand 6346 i hal H.
Klima, miljø og energi

De første i Danmark: Scania sælger ladeløsninger til el-lastbiler
El-lastbiler er stadig et sjældent syn i Danmark, men nu har Scania gjort det nemt for deres kunder at sadle om og fremover køre grøn lastbilskørsel. De kan nu levere både el-lastbiler og el-ladestandere, og det har et af landets førende renovationsselskaber netop takket ja til. Det er første gang, at en dansk virksomhed har kunnet tilbyde en større samlet løsning, men ifølge Scania vil det være standarden i fremtiden
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Scania skal levere op til 100 el-lastbiler til Storkøbenhavns fælleskommunale affaldsselskab Amager Ressourcecenter (ARC)
Scania vil levere mindst 78 fuldelektriske L-serie lastbiler, med option på yderligere 23 lastbiler, til Amager Ressourcecenter (ARC) til håndtering af husholdningsaffald i Storkøbenhavn. De første to elektriske Scania L-serie renovationslastbiler i den s
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Scania introducerer el-lastbiler til regional kørsel
• Scania introducerer komplette el-løsninger til regional kørsel • Med ydeevne, rækkevidde og ladekapacitet til ubesværet daglig drift over længere distancer • Scania fortsætter sin elektrificeringsrejse for i samarbejde med kunder at nå de fastsatte SBT
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Danmarks første plugin-hybridlastbil skal køre med medicin
Få dage før nytår kunne Region Sjælland bryste sig af at kunne sætte Danmarks første plugin-hybridlastbil i drift. Lastbilen, en Scania P 320 B4x2 med efternavnet PHEV (Plugin Hybrid Electric Vehicle), skal bl.a. transportere medicin, laboratorieprøver og andet medicinsk udstyr mellem Region Sjællands hospitaler i Køge og Roskilde.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Scania indsætter fuld-elektriske lastbiler i minedrift hos LKAB i Nordsverige
En fuldelektrisk Scania dumper-lastbil skal fremover køre i LKAB’s jernmine i Malmberget sammen med en fuldelektrisk kranbil. Begge køretøjer er skræddersyet til minedrift, og det tætte kundesamarbejde giver Scania enestående muligheder for at testkøre og opnå værdifulde driftserfaringer med fuld-elektriske lastbiler i krævende underjordiske minemiljøer.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Scania introducerer elektrificeret lastbilserie klar til serieproduktion - en milepæl i virksomhedens historie
Scania introducerer elektrificeret lastbilserie klar til serieproduktion - en milepæl i virksomhedens historie
Indhold fra partner