25.01.2018  |  Strategi & ledelse

SDG-erne i klimaindsatsen

Indhold fra partner Hvad er dette?

I øjeblikket lægger mange virksomheder energi i at synliggøre deres støtte til SDG-erne, især ved brug af de farverige ikoner i årsrapporter og på hjemmesider. Reel effekt får indsatsen imidlertid først med strategisk planlægning og en eksekvering, der baserer sig på væsentligheds- og risikovurderinger, samt indsatser der er målbare. Men så er vejen også banet for gode fremtidsperspektiver for både forretningsudvikling og en bedre verden.

Verdensmålene udgør et godt fundament for en miljø- og klimaindsats frem mod 2030. Med det forholdsvis lange perspektiv er der god mulighed for, at virksomheder kan tilrettelægge indsatser, der bidrager til bundlinjen og det omgivende samfund på både kort, mellemlang og lang sigt.

Et godt fundament
Med FN’s verdensmål, Sustainable Development Goals eller SDG-erne, har vi fået en ny anledning til at arbejde målrettet på at mindske vores negative indvirkning på miljø og klima og fremme den positive indvirkning. Verdensmålene skaber nemlig en ny ramme for miljø- og klimaindsatsen og sætter os i stand til at se vores lokale og virksomhedsspecifikke indsatser i et globalt persepektiv.

De visionære verdensmål kan med fordel kædes sammen med de handlingsmål, der blev vedtaget på COP23, FN’s klimakonference, der blev afholdt i november 2017 og som havde fokus på at omsætte Paris-klimaaftalen til handling. FN’s bestræbelser i dette arbejde har været at sikre en bæredygtig menneskelig udvikling. Med dette greb på udvikling bliver den økonomiske, sociale og miljømæssige bæredygtighed tænkt sammen og integreres i konkrete indsatser. Hovedfokus på COP23 var øget indsats i forhold til CO2-reduktion og til grøn omstilling, som begge går igen i Verdensmålene.

SDG-erne omfatter således en række mål, der er relateret til både miljøbeskyttelse og klimaforandringer. Udover et mål om en indsats mod klimaforandringer (mål 12) omfatter de indsatser for bæredygtig energi (mål 7), ansvarligt forbrug og produktion (mål 12), bæredygtige byer og lokalsamfund (mål 11), modstandsdygtig infrastruktur og bæredygtig industriudvikling og innovation (mål 9), bæredygtig forvaltning af vand og sanitære forhold (mål 6). Dertil kommer bredere tiltag for beskyttelse af livet på land, herunder bæredygtig udnyttelse af skove og økosystemer (mål 15) og af livet på havet, hvilket omfatter bevaring og bæredygtig udnyttelse af verdenshavene og marineressourcer.

Miljø og menneskerettigheder
Den integrerede tilgang til økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed skaber et naturligt fokus på de risici, som miljøforurening og klimaforandringer indebærer for mennesker, der lever i lande med naturkatastrofer som storme, oversvømmelser, skovbrande, ørkendannelse, samt de risici der er knyttet til rydning af skove, m.m. Her vil forandringerne have direkte effekt på liv og dagligdag. Det samme gælder i områder, hvor der er ikke er adgang til rent vand. Samtidig kan indsatser for vedvarende energi og elektricitet have en positiv effekt for mennesker, der lever i områder, hvor der i dag kun er adgang til svært forurenende energiformer og ingen elektricitet.

Der er en direkte forbindelse mellem disse grundlæggende samfundsmæssige udfordringer og det enkelte menneskes ret til sundhed, til uddannelse og arbejde, til mad og tilstrækkelige levevilkår uden fattigdom samt helt basalt til livet selv. SDG-erne synliggør denne sammenhæng mellem miljø og menneskerettigheder og understreger en ekstra dimension ved at medtage kønsligestilling som et mål i sig selv.

Klimaforandringer påvirker sundhed og velfærd
I udviklingslande er det ofte kvinderne, der først mærker konsekvensen af klimaforandringer, fordi de som ansvarlige for familien og husholdningen i dagligdagen oplever, at vandet forsvinder, at dyrkningen af fødevarer ændrer sig, at børnene bliver syge af ingen eller meget ringe sanitære forhold eller af meget forurenende energikilder.

I landene i Nord er sammenhængen mellem miljø og menneskerettigheder mindre tydelig. De store orkaner i USA i de senere år og hyppigere skybrud, jordskred og oversvømmelser i Europa har dog alle gjort det klart, at klimaforandringer også truer os på vores velfærd og kan have store og ødelæggende konsekvenser for vores hjem og ejendele og tilsvarende på virksomheders drift og økonomi. Og hvis vi tilføjer en faktor som luftforurening, har den alene i Danmark ført til op mod 1700 dødsfald om året.

SDG-erne og CSR-indsatsen

Det kan forekomme som en stor og kompleks opgave for både samfund, borgere og virksomheder at gå aktivt ind og tage del i klimaindsatsen. Hvordan kan vi som virksomheder overhovedet påvirke udviklingen i en positiv retning, når problemet er globalt og især fører til synlige forandringer i andre dele af verden end vores egen? Her er der imidlertid god hjælp at hente i SDG-erne – især fordi de kan være med til at konkretisere virksomhedens indsats for samfundsansvar. De kan med fordel anvendes til at skabe og illustrere den tematiske ramme for en eksisterende miljø- og klimaindsats eller for en relancering eller udvikling af en ny indsats. Men endnu mere oplagte er de som grundlag for den strategiske planlægning af en CSR-indsats.

FN Global Compact
Verdensmålene passer med deres tydelige visioner godt til en CSR-indsats, fordi de korresponderer med FN Global Compacts 10 principper for samfundsansvar. Tre af Global Compact-principperne (7-9) handler nemlig om miljøindsatser. Forventningerne til disse indsatser er, at virksomheder anvender et forsigtighedsprincip i forhold til deres indvirkning på klimaet, altså gør hvad der er muligt for at undgå forurening, og derudover fremmer ansvarlig adfærd i forhold til miljø og klima gennem konkrete initiativer. Der påhviler også virksomhederne et ansvar for at opfordre til brug af miljøvenlige teknologier og til at udbrede dem via deres driftsaktiviteter.

Blandt danske virksomheder er der i dag 322 aktive medlemmer af Global Compact. De er via deres medlemskab forpligtet til årligt at oplyse om deres indsatser og vise, hvordan de udvikler sig i en såkaldt udviklingsrapport, Communication on Progress Report (COP). Her er der med andre ord en mulighed for at vise, hvordan man arbejder integreret med SDG-erne og Global Compact-principperne.

Årsregnskabslovens § 99 a
Et langt større antal danske virksomheder, omkring 1200, er fra 1. januar 2018 forpligtet til at oplyse om deres indsats for miljø og klima i den lovpligtige årsrapport. Det gælder virksomheder i aktieklasse C og D, som efter årsregnskabsloven § 99 a er forpligtet til at oplyse om deres miljø- og klimaindsats. Oplysningspligten omfatter som minimum oplysninger om politikker for miljø og for reduktion af klimapåvirkningen ved virksomhedens aktiviteter. Den CSR-indsats, som årsrapporten skal illustrere og dokumentere, kan derfor med fordel også bygges op med de miljø- og klimarettede SDG-er som omdrejningspunkt.

Hvorfor, hvad, hvordan skal indsatsen tilrettelægges?
Indsatsen i virksomhederne vil skulle klarlægge hvad der er målet (støtte SDG-erne), hvad der skal til (bruge Global Compact), hvordan det skal gøres (bruge Guiding Principles), hvad der skal gøres (virksomhedsrelevante tiltag), hvordan der måles (SDG og GRI målemetoder), og hvordan indsatsen dokumenteres (ÅRL § 99a, UNGC Management model), jf. figur 3.

Redskaber til arbejdet med SDG-erne

SDG Compass Guide for Business Action
Kort tid efter lanceringen af Verdensmålene offentliggjorde FN Global Compact sammen med Global Reporting Initiative (GRI) og World Business Council for Sustainable Development (WBCSD) et redskab til at omsætte SDG-erne til praktiske indsatser. Det kaldes SDG Compass og indeholder et procesredskab og et sæt indikatorer, der kan bruges til at gøre konkrete indsatser målbare.

Verdensmåls-kompasset
Der findes også en dansk vejledning, Verdensmålskompasset, der er udarbejdet af DI og leder virksomheder igennem processen med at få koblet SDG-erne til deres CSR-strategi.

17 mål og 169 delmål
Redskaberne er helt nødvendige at anvende for at bevare overblikket over Verdensmålene. De omfatter nemlig ikke blot de 17 mål – hvilket i sig selv er et stort antal at skulle forholde sig til – men også 169 delmål, der bidrager til både at kontekstualisere og operationalisere målene.

Værdiskabelse og risiko
Redskaberne kan hjælpe virksomheden med at komme godt igennem processen med at lære målene at kende og finde ud af, hvordan de er væsentlige for ens virksomhed. Enten ved at illustrere områder, hvor man kan bidrage positivt og værdiskabende, eller ved at synliggøre aktuelle eller potentielle negative konsekvenser af forretningsdriften på miljø og klima. Til den løsning af den opgave er det en god idé at benytte SDG Compass-procesmodel.

SDG Compass

Procesmodellen

Alle trin for alle 17 mål
SDG-kompassets procesmodel er bygget op omkring fem trin. Idéen er, at man gennemgår alle trin i forhold til alle 17 mål. I det følgende er processen eksemplificeret udelukkende ved at fokusere på miljø- og klimaindsatsen og med de mål, der fremgår af figur 2 ovenfor, dvs. målene 6, 7, 9, 11, 12, 13, 14 og 15.

1. Forstå Verdensmålene
Første trin bruges til at sætte sig ind i indholdet af de enkelte mål og de tilhørende delmål og så sætte dem i relation til sin virksomhed. Enten som en positiv business case, dvs. en afdækning af om virksomhedens produkter og services kan bidrage positivt til at opfylde nogle af målene inden 2030.

Eller som en risiko, hvor virksomheden negativt kan påvirke miljø og klima negativt samt de mennesker, der bor i områder, hvor virksomhedens produktion er placeret, eller hvor virksomhedens produkter sælges. Det udgør derfor også en økonomisk risiko, der er relevant for forretningen. I denne proces indtænkes også virksomhedens samfundsansvar: hvad er ambitionen? Hvad er behovet og forventningerne i det omgivende samfund til virksomhedens miljø- og klimapåvirkning og indsats?

2. Definér prioriteter
Herefter skal der styr på værdikæden. Det kræver en kortlægning både af påvirkninger på miljø og klima internt i virksomheden og i leverandørkæden. Leverandører og deres underleverandører bør derfor inddrages i dialogen, så man opnår mest mulig viden om deres ressourceforbrug, affaldshåndtering, påvirkning på biodiversitet og habitater, udslip af CO2 og andre drivhusgasser.

På baggrund af kortlægningen foretages en væsentlighedsvurdering og prioritering, der tager afsæt i de største risikoområder og de bedste muligheder for positiv effekt på mål 6, 7, 9, 11, 12, 13, 14 og 15.

3. Sæt mål
Med kortlægningen og væsentlighedsvurderingen fra trin to kan man nu definere de verdensmål, der er relevante at have med i virksomhedens CSR-strategi. En vigtig del af denne proces er at undersøge, hvilke af de enkelte verdensmåls delmål, der er relevante i virksomhedens kontekst, og som kan omsættes til konkrete aktiviteter. Det er også i denne proces, der skal vælges KPI-er, der er egnede til at gøre den konkrete indsats målbar og samtidig synliggøre virksomhedens ambitionsniveau for CSR-indsatsen.

4. Integrer
Herefter skal arbejdet med at eksekvere på de valgte verdensmål og hvordan delmål forankres i virksomheden. Opgaverne vil typisk skulle integreres i flere funktioner, fx udvikling og produktion, i bygningsdrift og vedligehold, i indkøbsfunktionen, i HR, som fx kan fremme bæredygtig persontransport, og i kommunikation for at gøre indsatsen til en del af virksomhedens image og fortælling.

En anden opgave ligger i at indgå i dialog og partnerskaber for at realisere de planlagte indsatser, fx med lokale samarbejdspartnere, interesseorganisationer, forskere og myndigheder.

5. Rapportér og kommunikér
Indsatsens resultater i form af øget positiv indvirkning og reduktion af negativ indvirkning skal synliggøres. Det gøres effektivt gennem virksomhedens hjemmesider, årsrapporter, CSR-rapporter, sociale medier og målrettet formidling af gode resultater til kunder, samarbejdspartnere og medierne. Det er en vigtig del af indsatsen at være transparent om både risici og muligheder, så kunder, investorer og andre interessenter kan se, at samfundsansvaret tages alvorligt og medvirker til en sund og økonomisk bæredygtig forretningsdrift.

Relevante og egnede KPI-er

Inventory of Business Indicators
En meget brugbar del af SDG Compass findes i Inventory of Business Indicators. Her er samlet alle de KPI-er, der er udviklet i regi af særligt GRI og WBCSD, men også interesseorganisationer, FN-institutioner og forskningsinstitutter på klima- og miljøområder, bl.a. Alliance for Water Stewardship, UN FAO, UNEP, WRI og WWF.

Relevante KPI-er
Når man som virksomhed har identificeret og prioriteret de verdensmål, som er væsentlige for virksomhedens aktiviteter, kan man i den webbaserede oversigt finde de tilhørende delmål og relevante KPI-er.

Nedenfor er vist nogle eksempler på, hvordan en virksomhed, der har identificeret negativ miljø- og klimapåvirkning i flere lande, konkret kan arbejde med et verdensmål ved at kæde det sammen med et delmål og en KPI fra Inventory of Business Indicators til at måle resultater og udvikling i indsatsen. I de viste eksempler er der udelukkende anvendt GRI-indikatorer.

Eksempel 1: Verdensmål 13: Klima-indsats
Vi skal handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser

Delmål 13.3
Vi skal øge den generelle viden og opmærksomhed på mulighederne for både at bremse den globale opvarmning og tilpasse os klima-forandringerne. Det skal ske på både individuelt og institutionelt niveau. Samtidig skal vi øge vores kapacitet til allerede tidligt at forudsige og formindske skaderne.

Vi måler vores påvirkning ved at anvende følgende KPI-er til at opgøre vores skadelige udslip:

  • Energy direct (Scope 1) GHG emissions (GRI 305-1)
  • Energy indirect (Scope 2) GHG emissions (GRI 305-2)
  • Other direct (Scope 3) GHG emissions (GRI 305-3)
  • GHG emissions intensity (GRI 305-4)
  • Reduction of GHG emissions (GRI 305-5)
  • Emissions of ozone-depleting substances (GRI 305-6)
  • Nitrogen oxides (NOx), sulfur oxides (SOx) and other significant air emissions (GRI 305-7)

####Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktionsformer Vi skal sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer

Delmål 12.5
Inden 2030 skal vi nedbringe affaldsmængden betydeligt gennem forebyggelse, reduktion, genbrug og genanvendelse.
Vi måler vores påvirkning ved at anvende følgende KPI-er til at opgøre mængden af vores affald og spildevand:

  • Waste by type and disposal method (GRI 306-2)
  • Significant spills (GRI 306-3)
  • Transport of hazardous waste (GRI 306-4)
  • Water discharge by quality and destination (GRI 306-1)
  • Water bodies affected by water discharges and/or runoff (GRI 306-5)
  • Non-compliance with environmental laws and regulations (GRI 307-1)
  • New suppliers that were screening using environmental criteria
  • (GRI 308-1)
  • Negative environmental impacts in the supply chain and actions taken (GRI 308-2)

Eksempel 2: Verdensmål 15: Livet på land
Vi skal beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bæredygtigt skovbrug, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet.

Delmål 15.5
Vi skal skride til handling med det samme for at stoppe tabet af biodiversitet og reducere forringelsen af naturlige levesteder. Inden 2020 skal vi beskytte truede dyrearter og forhindre, at de bliver udryddet.

Vi måler vores negative påvirkning ved at anvende følgende KPI-er om økosystemer og biodiversitet: - Operational sites owned, leased, managed in, or adjacent to, protected areas and areas of high biodiversity value outside protected areas (304-1) - Significant impacts of activities, products, and services on biodiversity (304-2) - Habitats protected or restored (304-3) - IUCN Red List species and national conservation list species with habitats in areas affected by operations (304-4)

En ansvarlig virksomhedskultur

Væsentlighedsvurdering
Arbejdet med at integrere SDG-erne er komplekst. Det kræver udarbejdelse af væsentlighedsvurderinger, der afdækker både aktuelle og potentielle risici for negativ indvirkning på miljø og klima med tilhørende mitigerende og forebyggende tiltag. Men også analyser af, hvor man som virksomhed kan bidrage positivt til en bæredygtig udvikling i de områder af verden, hvor ens aktiviteter har indvirkning.

Bæredygtighedsambition
Derudover kræver det ambitioner og visioner hos ledelsen om at ville og kunne bidrage til en bæredygtig verden og til ansvarlighed. Det sidste omfatter viljen og modet til at være transparent med sine resultater, både de positive og negative, og til at indgå i dialog og partnerskaber med grupper og organisationer, som man ellers ikke opfatter som allierede eller interesserede. Men den største udfordring ligger nok stadig i at indse, at bæredygtig forretningsdrift er afgørende ikke kun for vores samfund, men også for den enkelte virksomheds omdømme, bundlinje og evne til fremadrettet at kunne tiltrække kunder og investorer.

Systematisk og strategisk brug af SDG-erne
SDG-erne er dybt seriøse og viser vej til en langt mere bæredygtig verden i 2030 end den, vi har i dag. Heldigvis har mange virksomheder allerede har taget dem til sig. Der er udviklet gode og lettilgængelige redskaber, der kan bidrage til en systematisk indarbejdelse af Verdensmålene i CSR-strategien og effektiv eksekvering i hele virksomhedens værdikæde, i daglige aktiviteter og i virksomhedskulturen. Hvis indsatsen både bygger på reduktion af klima- og miljøpåvirkning og de besparelser, der er forbundet med et ændret forbrug, og samtidig integrerer mulighederne for at positiv påvirkning i virksomhedens forretningsmodel, er vejen banet for håndgribelige resultater, der kan ses på bundlinjen. En ekstra gevinst er, at effekten bliver synlig både herhjemme og globalt.

Læs mere
Artiklen er publiceret første gang hos Forlaget Andersen i erhvervshåndbogen ’Klimaledelse’ i januar 2018.

UN Global Compact Environment https://www.unglobalcompact.org/what-is-gc/our-work/environment
SDG Compass – guide, inventory for tools & business indicators https://sdgcompass.org/
Global Reporting Initiative, GRI Standards https://www.globalreporting.org/Pages/default.aspx
DI og Verdens Bedste Nyheder Verdensmålskompasset http://di.dk/Marked/CSR/FNs-verdensm%C3%A5l/SDG-kompasset/Pages/Forstaa-Verdensmaalene.aspx

Mere fra Carve Consulting

Carve Consulting

www.carve.dk

  • info@carve.dk
  • 25 420 420
  • Nørre Voldgade 11, 2., 1358 København K

Det betaler sig at tage mere ansvar end strengt nødvendigt....Virksomheder er i stigende grad påvirket af krav fra samfundet, investorer, kunder og medarbejdere om at udvikle og drive deres forretning på en ansvarlig måde. At have styr på CSR er i sig selv blevet en afgørende faktor for at klare sig i konkurrencen om kunder, om talenter og om adgang til kapital.Carve hjælper med at afdække og afhj…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere