Skibsscrubbere sikrer renere luft, men forurener havet i stedet

Scrubbere er ikke gode for miljøet, selvom de minimerer luftforureningen fra deres skibe. De redistribuerer blot de giftige stoffer til havet i stedet. Derfor bør ikke være lovligt, lyder det fra flere i miljødebatten.

Efter IMOs regulering trådte i kraft i 2020 må skibe ikke udlede røg fra brændsler med højere svovlindhold end 0,5 procent. Foto: Leung Cho Pan/123RF.

19.10.2022

CSR.dk

Miljøaktivister og klimaforskere jubler normalt ved tanken om politisk regulering af klodens store miljøsvinere. Men et sæt FN-regler fra 2020 er utilsigtet blevet skyld i et voksende, miljøforurenende fænomen.

For FN-organet International Maritime Organizations (IMO) har strammet kravene til svovlmængden i skibes brændstof, så den øvre grænse for svovlindholdet ligger på 0,5 procent. Niveauet presser de mange skibsredere, der sejler på tung bunkerolie, til enten at skifte brændstof – eller rense røgen, der udstødes fra brændstoffet, så svovlindholdet mindskes.

Sidstnævnte løsning har vist sig at være populær, så et voksende antal skibe har nu installeret såkaldte ’scrubbere’ ombord. Hvor der i 2018 var omkring 180 skibe med scrubbere i Østersøen, var der i 2021 næsten 600, skriver Ingeniøren. På globalt plan bruger 4.000 skibe scrubbere.

Forflytning af problemet

Men selvom scrubberne renser røgen for svovl, mindsker de ikke den overordnede miljøforurening, lyder kritikken.

En scrubber er nemlig et udstødningsrensningssystem, der kan rense og reducere især svovlholdig røg ved hjælp havvand, der efterfølgende bliver ledt ud i havet igen. Scrubberen løser derfor kun en udledningskilde og erstatter den med en anden, nemlig forurenet spildevand med giftige stoffer og tungmetaller.

Læs også: Ny rapport: Upræcise data spænder ben for grøn omstilling

”I takt med at antallet af scrubbere stiger, øges risikoen også for forgiftning af havmiljøet. Spildevandet indeholder det kræftfremkaldende stof PAH (en gruppe af tjærestoffer, red.) og tungmetaller. Det er varmere og mere syreholdigt end havvand. Det er særligt bekymrende ved havne, som har lavt vandskifte, for så ophober stofferne sig og bliver i sedimenterne permanent,” udtaler Liudmila Osipova, der er researcher hos nonprofitorganisationen International Council on Clean Transportation, ICCT, til Politiken.

Ud fra dataen indsamlet i 2018 står skibe med scrubbere da også for ni procent af udledningen af PAH-stoffer i Østersøen. Det viser en ny undersøgelse foretaget af svenske Chalmers Tekniska Högskola og udgivet i Marine Pollution Bulletin.

Og spørger Erik Ytreberg, der er medforfatter på studiet, er der ingen grund til at det står bedre til i dag, netop fordi det stigende antal i scrubbere i Østersøen er så veldokumenteret.

IMO’s ansvar

Tidligere på året fik det Rådet for Grøn Omstilling til at kræve et forbud mod netop scrubbere – selvom de store skibe så ikke længere ville kunne bruge den tunge bunkerolie:

Målinger i Østersøen

De svenske forskerne har undersøgt skibenes udledninger ud fra en model, hvor de kan identificere skibenes positioner i realtid og sammenkoble forskellige databaser med oplysninger om, om skibene er udstyret med en scrubber. Efterfølgende kunne forskerne undersøge de udledningsmængder og mængder af farlige stoffer, som skibene udleder i Østersøen.

Kilde: Ingeniøren

”Løsningerne er tilgængelige og ligger på et sølvfad, skibene skal sejle på renere brændstoffer. Monterer skibe en scrubber, kan de bare fortsætte på tung bunkerolie. Ingen virksomheder på land ville få lov til at afbrænde noget af det mest forurenende bunkerolie og så bare vaske røggassen og lede det ud i naturen,” sagde Kåre Press-Kristenen, som er seniorrådgiver i luftkvalitet og klima i Rådet for Grøn Omstilling, i den forbindelse til Politiken.

Læs også: ITD: Lynetteholmen kan blive tung transports startskud til grøn omstilling

Men ansvaret ligger ikke alene på danske skuldre, mener miljøminister Lea Vermelin (S). Ligesom IMO har opsat luftforureningsregler, må søfartsorganisationen også regulere havforureningen.

”Vi skal selvfølgelig ikke flytte problemet fra luften til skadelige udledninger til havet. Så ligesom vi har fået de skrappe svovlkrav gennem IMO, så arbejder Danmark på, at de næste miljømæssige skridt og tiltag i forhold til vaskevandet også bliver løst her;” skriver hun i et mailsvar.

- KCP

Anlægsgartner Gottlieb A/S

Sponseret

Ubehandlet jord, harpet muldjord, FFL-jord eller Allétræsmuld?

SUSTAINX ApS

Sponseret

Gap-analysen: Et vigtigt skridt mod CSRD-rapporteringen

Relateret indhold

21.11.2024CSR.dk

Nyt projekt vil kortlægge plastforurening

21.11.2024CSR.dk

Slagsmålet mellem Ben & Jerry’s og deres ejere Unilever blusser op på ny

14.11.2024CSR.dk

Globale fragtkunder vil skabe grønne shipping-løsninger

13.11.2024NGUVU

Sponseret

Kvindelige kaffebønder øger indtægten takket være danske kaffedrikkere

07.11.2024Etisk Handel Danmark

Sponseret

Indkøbsafdelingen kan udgøre en alvorlig forretningsrisiko

05.11.2024Compass Group Danmark A/S

Sponseret

Compass Group bliver medlem af ONE\THIRD: Sammen om en grønnere værdikæde

04.11.2024Fristads Kansas

Sponseret

Fristads udvider sit bæredygtighedstilbud med REACT

01.11.2024Daka Denmark A/S

Sponseret

Daka ReFood åbner fabrik på Sjælland

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
FSR - danske revisorer
Uddannelse
Nye roller og ESG kontroller for ledere og medarbejdere i finans og regnskab

Arbejder du med vurdering af risici og kontroller inden for bæredygtighed - eller skal du til at gøre det - kan du få værdifuld viden og indsigt i den måde I kan gribe arbejdet an på ved at uddanne dig inden for FSR – danske revisorers bæredygtighedskurser

Dato

01.11.2024

Sted

Onlineundervisning selvstudie

FSR - danske revisorer
Uddannelse
Bæredygtighed for ledere og medarbejdere i finans og regnskab

Arbejder du med bæredygtighed og ESG - eller skal du til at gøre det - kan du få værdifuld viden og ny indsigt i de krav CSRD stiller til store selskabers rapportering om bæredygtighed ved at uddanne dig inden for FSR – danske revisorers bæredygtighedskurser.

Dato

01.11.2024

Sted

Onlineundervisning selvstudie

MäRK
Kursus
Impact Manager

Join the Impact Manager program in Copenhagen to lead your company towards a sustainable future. Become an expert in B Corp tools and connect with a community of change-makers dedicated to helping businesses measure what matters and improve their impact.

Dato

05.11.2024

Tid

09:00

Sted

Copenhagen

Sustainable Business Solutions ApS
Kursus
Sustainability Management i praksis - Efterår 24 i Aarhus

Sustainability Management i praksis er en eksklusiv, konkret og handlingsorienteret uddannelse til dig, der har ansvar for ESG og bæredygtighed. Du får overblik og indblik, der gør dig klar til at sætte mål og eksekvere på dem med det samme.

Dato

06.11.2024

Tid

09:00

Sted

Comwell Aarhus, Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C

Bureau Veritas
Kursus
Intro til CSRD-rapportering

EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er en game changer for bæredygtighedsrapportering, da det blandt andet fastsætter ensartede metoder og måleenheder for virksomheders rapportering af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter (ESG).

Dato

07.11.2024

Sted

Bureau Veritas Business Academy, Oldenborggade 25-31, 7000 Fredericia

Sustainable Business Solutions ApS
Kursus
Sustainability Management i praksis - Efterår 24 i København

Sustainability Management i praksis er en eksklusiv, konkret og handlingsorienteret uddannelse til dig, der har ansvar for ESG og bæredygtighed. Du får overblik og indblik, der gør dig klar til at sætte mål og eksekvere på dem med det samme.

Dato

12.11.2024

Tid

09:00

Sted

Tivoli Hotel og Congress Center, Arni Magnussons Gade 2 1577 København V