Skibsscrubbere sikrer renere luft, men forurener havet i stedet

Scrubbere er ikke gode for miljøet, selvom de minimerer luftforureningen fra deres skibe. De redistribuerer blot de giftige stoffer til havet i stedet. Derfor bør ikke være lovligt, lyder det fra flere i miljødebatten.

Efter IMOs regulering trådte i kraft i 2020 må skibe ikke udlede røg fra brændsler med højere svovlindhold end 0,5 procent. Foto: Leung Cho Pan/123RF.

19.10.2022

CSR.dk

Miljøaktivister og klimaforskere jubler normalt ved tanken om politisk regulering af klodens store miljøsvinere. Men et sæt FN-regler fra 2020 er utilsigtet blevet skyld i et voksende, miljøforurenende fænomen.

For FN-organet International Maritime Organizations (IMO) har strammet kravene til svovlmængden i skibes brændstof, så den øvre grænse for svovlindholdet ligger på 0,5 procent. Niveauet presser de mange skibsredere, der sejler på tung bunkerolie, til enten at skifte brændstof – eller rense røgen, der udstødes fra brændstoffet, så svovlindholdet mindskes.

Sidstnævnte løsning har vist sig at være populær, så et voksende antal skibe har nu installeret såkaldte ’scrubbere’ ombord. Hvor der i 2018 var omkring 180 skibe med scrubbere i Østersøen, var der i 2021 næsten 600, skriver Ingeniøren. På globalt plan bruger 4.000 skibe scrubbere.

Forflytning af problemet

Men selvom scrubberne renser røgen for svovl, mindsker de ikke den overordnede miljøforurening, lyder kritikken.

En scrubber er nemlig et udstødningsrensningssystem, der kan rense og reducere især svovlholdig røg ved hjælp havvand, der efterfølgende bliver ledt ud i havet igen. Scrubberen løser derfor kun en udledningskilde og erstatter den med en anden, nemlig forurenet spildevand med giftige stoffer og tungmetaller.

Læs også: Ny rapport: Upræcise data spænder ben for grøn omstilling

”I takt med at antallet af scrubbere stiger, øges risikoen også for forgiftning af havmiljøet. Spildevandet indeholder det kræftfremkaldende stof PAH (en gruppe af tjærestoffer, red.) og tungmetaller. Det er varmere og mere syreholdigt end havvand. Det er særligt bekymrende ved havne, som har lavt vandskifte, for så ophober stofferne sig og bliver i sedimenterne permanent,” udtaler Liudmila Osipova, der er researcher hos nonprofitorganisationen International Council on Clean Transportation, ICCT, til Politiken.

Ud fra dataen indsamlet i 2018 står skibe med scrubbere da også for ni procent af udledningen af PAH-stoffer i Østersøen. Det viser en ny undersøgelse foretaget af svenske Chalmers Tekniska Högskola og udgivet i Marine Pollution Bulletin.

Og spørger Erik Ytreberg, der er medforfatter på studiet, er der ingen grund til at det står bedre til i dag, netop fordi det stigende antal i scrubbere i Østersøen er så veldokumenteret.

IMO’s ansvar

Tidligere på året fik det Rådet for Grøn Omstilling til at kræve et forbud mod netop scrubbere – selvom de store skibe så ikke længere ville kunne bruge den tunge bunkerolie:

Målinger i Østersøen

De svenske forskerne har undersøgt skibenes udledninger ud fra en model, hvor de kan identificere skibenes positioner i realtid og sammenkoble forskellige databaser med oplysninger om, om skibene er udstyret med en scrubber. Efterfølgende kunne forskerne undersøge de udledningsmængder og mængder af farlige stoffer, som skibene udleder i Østersøen.

Kilde: Ingeniøren

”Løsningerne er tilgængelige og ligger på et sølvfad, skibene skal sejle på renere brændstoffer. Monterer skibe en scrubber, kan de bare fortsætte på tung bunkerolie. Ingen virksomheder på land ville få lov til at afbrænde noget af det mest forurenende bunkerolie og så bare vaske røggassen og lede det ud i naturen,” sagde Kåre Press-Kristenen, som er seniorrådgiver i luftkvalitet og klima i Rådet for Grøn Omstilling, i den forbindelse til Politiken.

Læs også: ITD: Lynetteholmen kan blive tung transports startskud til grøn omstilling

Men ansvaret ligger ikke alene på danske skuldre, mener miljøminister Lea Vermelin (S). Ligesom IMO har opsat luftforureningsregler, må søfartsorganisationen også regulere havforureningen.

”Vi skal selvfølgelig ikke flytte problemet fra luften til skadelige udledninger til havet. Så ligesom vi har fået de skrappe svovlkrav gennem IMO, så arbejder Danmark på, at de næste miljømæssige skridt og tiltag i forhold til vaskevandet også bliver løst her;” skriver hun i et mailsvar.

- KCP

ista Danmark A/S

Sponseret

CO2- rapportering skaber overblik og styrker den grønne omstilling

CSR.dk

Jobopslag: Fagmedie eller jobportal – hvad virker bedst?

Relateret indhold

21.05.2025Etisk Handel Danmark

Sponseret

Ny analyse: Investeringer i mere bæredygtige værdikæder kan være en løftestang for økonomisk og bæredygtig udvikling på det afrikanske kontinent

20.05.2025CSR.dk

13 procent af verdens fødevarer bliver til spild i den kolde forsyningskæde

08.05.2025Beierholm

Sponseret

Finansiel støtte til arbejdet med bæredygtighed

08.05.2025Schneider Electric

Sponseret

Over 100 år med minikredsbryderen

28.04.2025UN Global Compact Network Denmark

Sponseret

Fra vision til forretning: SMV’er kan vinde markedsandele ved at satse på bæredygtighed

24.04.2025Schneider Electric

Sponseret

Det er verdens grønneste virksomhed, og de måler alt: - Det er dumt at lade være

10.04.2025BSR

Sponseret

Maintaining Sustainability and Human Rights Principles as Supply Chains Upend

10.04.2025BSR

Sponseret

Maintaining Sustainability and Human Rights Principles as Supply Chains Upend

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Kursus
Konkret klimakommunikation på sociale medier

Du lærer at producere SoMe-opslag om klimatiltag og får konkrete eksempler og cases til inspiration. Din underviser Astrid Haug sørger for, at du efter kurset kan lægge en plan og eksekvere på, hvordan du bruger din organisations sociale medier til at fortælle om klimatiltag og skabe onlinefællesskaber omkring dine bæredygtige budskaber.

Dato

02.06.2025

Tid

09:30

Sted

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Amagerfælledvej 190, 2300 Kbh. S

UN Global Compact Network Denmark
Konference
Nordic Meeting 2025

Through high-level plenaries and interactive workshops, the Nordic Meeting 2025 will dive into key themes such as achieving a just net-zero transition, effective stakeholder engagement, and navigating the evolving EU sustainability landscape.

Dato

02.06.2025

Tid

12:00

Sted

Helsinki

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Next Generation QMS Assessment Course

Et virtuelt kursus, som er designet til at give dig en anerkendt metode til at evaluere din virksomheds kvalitetsledelsessystem (QMS) i forhold til best-practice og anerkendte standarder.

Dato

03.06.2025

Sted

Online

Bureau Veritas
Kursus
Root Cause Analysis (RCA)

Årsagsanalyse bruges til at forbedre produktkvalitet, minimere sikkerhedsrisici og opfylde regulative krav. Det hjælper virksomheder til at identificere de underliggende årsager til afvigelser, så de kan implementere nødvendige ændringer for at forhindre gentagelse. Dette kan omfatte alt fra kvalitetsproblemer i et produkt til fødevaresikkerhedsproblemer som kemiske-, mikrobiologiske- og fremmedlegemerisici. Desuden anvendes årsagsanalyser ofte til dokumentationen af løsninger på eventuelle problemer eller hændelser, som er nødvendige ifølge regler, regulativer og ledelsesstandarder. Her er forståelsen for forskellen mellem korrigerende – og forebyggende handlinger nøglestenen.

Dato

03.06.2025

Tid

08:30

Sted

Kongens Lyngby

Dansk Standard
Kursus
Svanemærket Byggeri Diplomkursus - 2 dage

På dette diplomkursus får du redskaberne til at varetage processen fra projektering til aflevering af et svanemærket byggeri.

Dato

03.06.2025

Tid

09:00

Sted

Hindsgavl Slot, Middelfart

SustainImpact ApS
Kursus
Business Cases 2.0 - Aarhus

SustainImpact tilbyder Business Case 2.0 kursus gennem vores langvarige samarbejdspartner Faarup & Partners. Traditionelt har man besluttet om projekter ud fra et snævert fokus på økonomi og tid. Fremadrettet er der brug for i langt højere grad at indtænke værdi i et bredere perspektiv, så man sikrer, at de bedste løsninger bliver valgt. Vi kalder denne tilgang for Business Cases 2.0.

Dato

03.06.2025

Tid

09:00

Sted

Aarhus