Svensk virksomhed får EU-støtte til vindmølletårn i træ

af CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

Se virksomhedsprofil  

Modvion fik rejst sit først trætårn i slutningen af april og nu har virksomheden så fået støtte fra EU til at etablere en udviklingsfabrik i Göteborgsområdet, hvor man kan arbejde henimod det første kommercielle tårn, der skal stå klar i 2022. Foto: Modvion

Vindmøllestrøm er en meget direkte vej til at få fjernet noget CO2 fra sit fodaftryk, hvis man ellers har kørt på fossil energi tidligere, og nu kan selve vindmøllen også blive endnu mere klimavenlig. Den svenske ingeniørvirksomhed Modvion er således langt fremme med mølletårne af træ i stedet for stål.

Læs også: Investorer vil have havvindmøller - ikke kul

LÆS OGSÅ

Klima, miljø og energi

23.01.2023 | Af L'Oréal Danmark A/S

L’Oréal anerkendes for 7. år i træk som førende i bæredygtighed med 3 gange ’A’ for sin indsats imod klimaforandringer, for sikker vandforsyning og for beskyttelse af skove

L’Oréal er det eneste firma i verden, der får denne anerkendelse for 7. år i træk

Indhold fra partner

"Nu kan vi fokusere på at ansætte flere medarbejdere, bygge en ny udviklingsfabrik og på at bygge det første fuldskala-vindmølletårn i træ”, siger adm. direktør Otto Lundman om betydningen af EU-støtten. Foto: Modvion

Det Göteborg-baserede selskab har således netop meldt ud, at man er blevet bevilliget 6,5 mio. euro (knap 50 mio. kr.) i støtte fra EU-programmet EIC Accelerator, som er en del af det Europæiske Innovationsråds pilotprogram for banebrydende innovationer.

”Støtten fra EU er en tydelig anerkendelse af det enorme potentiale for vindmølletårne i træ og hjælper os med at udvikle virksomheden endnu hurtigere. Nu er vi et stort skridt tættere på at kunne tilbyde kommercielle, klimaneutrale vindmølletårne i træ”, siger CEO for Modvion, Otto Lundman.

Modvion er kommet igennem lidt af et nåleøje for at få støtte fra EIC Accelerator, som i denne omgang kun valgte at godkende bevillinger til 72 selskaber ud af et felt på 3.969 ansøgere. I sin begrundelse nævner EU-Kommissionen specielt muligheden for kraftigt at mindske omkostningerne forbundet med vindkraft via Modvions teknik.

Det ”kvalitetsstempel”, som Otto Lundman kalder det, sætter man selvsagt pris på i det svenske, hvor planen er at bruge midlerne til at etablere en udviklingsfabrik i Göteborgsområdet.

”Finansieringen skaber tryghed for os, vores samarbejdspartnere og potentielle investorer. Nu kan vi fokusere på at ansætte flere medarbejdere, bygge en ny udviklingsfabrik og på at bygge det første fuldskala-vindmølletårn i træ”, siger Otto Lundman.

Træ reducerer og lagrer CO2
Det tårn, som skal være omkring 110 meter højt, har man allerede en aftale med Varberg Energi om at rejse i 2022, og derudover har man underskrevet en hensigtserklæring med Rabbalshede Kraft om ti tårne på mindst 150 meters højde.

Træets lavere vægt sammenlignet med stål gør det betydeligt nemmere at transportere de store tårne på normale veje. Foto: Modvion

Disse kommer til at bygge videre på erfaringerne fra Modvions første trætårn, der i slutningen af april blev rejst på Björkö uden for Göteborg. Tårnet, der er 30 meter højt og skal bruges til forskningsformål, blev bygget i samarbejde med entreprenøren Moelven, der også står bag verdens højeste træbygning i Norge.

Ved åbningen af testtårnet fortalte Otto Lundman om de mange fordele og perspektiver ved at bygge træ fremfor stål eller beton. Eksempelvis bliver den CO2, der absorberes af træer, når de vokser, lagret i trætårnene, hvilket betyder, at vindmøllerne er klimaneutrale lige fra starten af.

”Lamineret træ er stærkere end stål med samme vægt, og ved at bygge i moduler kan vindmøllerne blive højere. Ved at bygge i træ reducerer vi også CO2-udledningen i produktionen og lagrer i stedet CO2 i konstruktionen”, sagde han.

Læs også: Hvad skal der ske med de danske skove?

Derudover peger Modvion på, at træets lavere vægt og modulkonceptet gør det muligt at bygge højere tårne, der kan transporteres på offentlige veje. Endelig er trætårnene også betydeligt billigere end tårne i stål, hvilket selvsagt reducerer produktionsomkostningerne for vindkraftselektriciteten.

-AK