Hvad skal der ske med de danske skove?

Ny urørt skov på minimum 6.000 hektar og et stop for kommerciel træfældning i de 32 skove, som allerede er udpeget til urørt skov. Sådan lyder ambitionen fra regeringen og aftalepartierne bag finansloven, der netop er blevet enige om, hvordan de i alt 20 mio. kroner øremærket til urørt skov på finansloven for 2020 skal fordeles.

Læs også: Danmark vokser grønnere med 25 Folkeskove

Før den nye aftale kom i hus, ville de 10.200 hektar, som den tidligere regering havde udpeget til urørt skov, af økonomiske årsager først være helt fri for træfældning i 2066, men nu bliver der altså sat en stopper for afskovningen med øjeblikkelig virkning.

Miljøminister Lea Wermelin (S) kalder det ”et stort grønt skridt i den rigtige retning”, når det kommer til at tage hånd om den situation, hun mener Danmark befinder sig i.

”Vi står midt i en naturkrise, og der er brug for mere urørt skov og vild natur på naturens præmisser. Derfor stopper vi nu den kommercielle motorsav med det samme i 32 statsejede skove, som allerede er udpeget til at være urørte. Samtidig skruer vi op for indsatsen, så vi får 6.000 hektar ekstra urørt skov til gavn for dyr og planter”, siger hun, og understreger samtidig, at vi ”ikke er i mål endnu”.

Den udlægning deler man i Danmarks Naturfredningsforening. Selvom organisationen således er ’glad for den nye aftale’, så slår man også fast, at der med tanke på valgløftet om at sikre 75.000 hektar urørt skov herhjemme er meget arbejde endnu.

”Jeg er glad for, at der endelig kommer gang i realiseringen af valgløftet om at sikre 75.000 hektar urørt skov i Danmark. Men med aftalen bliver kun 6.000 hektar lagt urørt. Der er stadig meget lang vej igen, før vi er i mål”, siger præsident Maria Reumert Gjerding.

Hun fremhæver desuden vigtigheden af, at den skov, der endelig lægges urørt, også er den skov, som allerede i dag rummer de største biodiversitetsværdier, hvilket er noget foreningen arbejder meget for.

”Hvis vi skal sikre, at udlægningen af urørt skov giver den størst mulige gavn for biodiversiteten, er det vigtigt at vi starter med de skovarealer, som i dag rummer de største naturværdier. Og her er min skarpe opfordring til politikerne, at de sikrer sig netop det og i udpegningen inddrager forskningsmiljøerne og de grønne organisationer”, siger Maria Reumert Gjerding.

Urørt skov nødvendig for miljø og klima
I forskningsmiljøerne er flere aktører på linje med DN i forhold til det essentielle i at få mere urørt skov i Danmark.

I et debatindlæg på Altinget understreger professor Carsten Rahbek, lektor Jacob Heilmann-Clausen og specialkonsulent Anders Højgård Petersen, alle fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Globe Institute under Københavns Universitet, at det vil gavne både klima og biodiversitet.

Forskerne peger dels på, at ”afskovning – både historisk og i dag – er en af de største globale kilder til CO2 i atmosfæren ud over brugen af fossile brændsler”. Videre fremhæver de at ”Urørt skov indebærer en klimafordel allerede inden for de nærmeste årtier, ved at opbygge et større lager af kulstof (fra CO2), fordi træerne ikke længere fældes”, som de skriver.

Endelig fastslår de, at ”naturlig urørt skov er et af de mest effektive redskaber til bevarelse af biodiversitet”, og slutter på den baggrund af med at konkludere, at ”udlæg af urørt skov nødvendig for at sikre biodiversiteten i Danmark, samtidig med at det giver en positiv klimaeffekt, store naturoplevelser og beskyttelse af grundvandet.”

Brancheforening: Det vil koste arbejdspladser og skade klimaet
Helt så positivt indstillet over for regeringens udspil er man imidlertid ikke i brancheforeningen Træ- og Møbelindustrien under Dansk Industri, der ser på aftalen ’med stor bekymring’. Det vil gå udover både virksomheder og klima, mener man.

”Aftalen giver en akut udfordring for lokale savværker, som med øjeblikkelig virkning mister adgangen til de råvarer, der er grundlaget for deres forretning. Det vil få alvorlige konsekvenser for lokale arbejdspladser, fordi savværker, der er afhængige af træ fra staten, kommer til at mangle råvarer”, siger branchedirektør Annette Christensen.

Ifølge organisationen beskæftiger træindustrien i Danmark i alt 2.500 ansatte, og det er specielt på deres vegne, at man er utilfreds med tidshorisonten, forklarer Annette Christensen til CSR.dk.

”Det her kommer meget pludseligt og giver ikke virksomhederne meget tid til at omstille sig. Den hastighed i omstillingen, der er lagt op til, er vi ikke tilfredse med”, siger hun.

Læs også: Nu kan virksomheder blive holdt ansvarlig for deres forpligtigelse til ikke at rydde skovområder

På klimafronten mener organisationen at aftalen vil være ’et tilbageskridt for ambitionerne om et bedre klima, fordi produktionsskov er bedre for klimaet end urørt skov’, som det hedder.

Præmissen for den udlægning er, at CO2’en lagres i træprodukterne og man bruger tilvæksten i skovene til at fortrænge mere energi- og klimatunge materialer i produktionen af eksempelvis møbler eller i byggeriet. Derudover peger Annette Christensen også på, at der er en grænse for træernes CO2-optag.

”Det er lidt ligesom med mennesker, vi vokser i vores unge år, men det stopper på et tidspunkt. Sådan er det også med træer; når de når en vis størrelse, så optager de ikke mere CO2”, forklarer hun, og henviser i øvrigt til bogen ”Klimaskoven”, der ’forsøger at gøre op med myten om, at det er bedst for klimaet at lade træer stå i skoven uden at fælde og bruge dem.’

Vigtig med langtidsholdbare produkter
Konsulent i Træ- og Møbelindustrien, Simon Auken Beck, medgiver at træerne selvfølgelig stadig binder CO2, så længe de bliver stående eller i det mindste ikke bliver brændt (evt. som biomasse), men derimod udnyttet ordentligt.

”I produktionsskoven udnyttes skovens CO2-optag løbende og på langt sigt giver det den største klimaeffekt. Og så skal vi selvfølgelig lave langtidsholdbare produkter af de træer, vi fælder, ligesom vi skal se på, hvad alternativerne til fx biomasse er. Når man skal forarbejde en træstamme til møbelproduktion eller lave brædder, så bliver der jo en del materiale til overs – mindre grene, savspåner, smuld osv. – og hvis vi kan udnytte det optimalt, så er det jo bedre end fossile brændsler”, siger han til CSR.dk.

”I vores optik er det ikke et spørgsmål om vil skal bruge skovens biomasse, men hvordan vi bruger den bedst muligt, under hensyntagen til både klima, biodiversitet og økonomi osv. I fremtiden vil man i højere grad også kunne udnytte restprodukterne fra træproduktion til fx tekstiler og bioplast mv. som har et bedre klimaaftryk end alternativerne”, fortsætter han.

Endelig er brancheforeningen også bekymret for udsigten til, at de danske producenter vil blive tvunget til at øge importen, i takt med at der fældes mindre på dansk jord. Simon Auken Beck peger i den forbindelse på, at vi i forvejen har en relativt lille selvforsyningsgrad, ca. 20-25 procent, i Danmark. Og det kan blive en udfordring på sigt, mener han.

”I fremtiden kommer efterspørgslen på træ til at stige markant i hele verden, så måske bliver der simpelthen ikke råvarer nok, hvis de skal dyrkes bæredygtigt, hvilket vi selvfølgelig går ind for. Derfor synes vi, at man bør fastholde en vis produktion i Danmark”, lyder det.

”Helt forkert præmis”
Den anskuelse køber seniorrådgiver fra Rådet for Grøn Omstilling Kåre Press-Kristensen, som CSR.dk har talt med, imidlertid ikke. Han kalder regeringens skovstrategi for ”et helt fantastisk initiativ” og peger på at vi i Danmark i den grad har brug for mere urørt skov for at øge biodiversiteten, beskytte grundvandet og hjælpe klimaet.

”Præmissen om at vi ikke har træ nok holder ikke, det er helt forkert. Der er masser af træ at hente til produktion, det er bare ikke dansk. Vi skal se på vores nærområder, Sverige og Norge, som har langt større skovområder og meget bedre forudsætninger end os på det her område”, forklarer han og fortsætter:

”Danmark er ikke et stort skovdriftsland, og det behøver vi heller ikke være. Vi dyrker jo heller ikke bananer, selvom vi sikkert godt kunne, hvis vi ville. De ville nok bare blive voldsomt dyre og sikkert heller ikke særlig gode”, som han siger, og bemærker, at ”det jo altså ikke er hele produktionen, der bliver lukket ned herhjemme.”

Læs også: Ny skovfond skal bringe Danmark tættere på CO2-neutralitet

I den forbindelse understreger han, at importen naturligvis skal være bæredygtig, dvs. FSC-mærket træ – som han mener bør være obligatorisk – der hentes så tæt på Danmark som muligt, så vi ikke ender med ulovligt fældet træ fra eksempelvis Amazonas. Og så skal det importerede træ bestemt ikke brændes af, da biomasse ikke altid er CO2-neutral.

Heller ikke på beskæftigelsesperspektivet deler han industriens bekymring. Den grønne omstilling, som samfundet er i gang med, vil føre til vækst i de erhverv, der beskytter naturen, og det modsatte i andre brancher, lyder hans rationale.

”Nogle vil blive dårligere stillet af den udvikling, der i gang, og sådan er gamet. I takt med at rygning bliver forbudt flere og flere steder, er der jo nok også nogle askebægerproducenter, der har tabt omsætning, men det er altså vilkårene. Og i det store billede er jeg helt sikker på, at netto vil blive skabt langt flere grønne jobs, end der går tabt”, siger Kåre Press-Kristensen.

Politisk formulering
Interesseorganisationen Verdens Skove har urørte skove over hele kloden, herunder i Danmark, som en af sine mærkesager, og her anerkender Ph.d. og konsulent Lisbet Christoffersen at begge parter ”på sin vis [har] ret” og ”kan fremvise forskning, der understøtter deres udsagn”, som hun skriver til CSR.dk. ”Branchens formulering er politisk”, lyder hendes vurdering.

”Industrien fokuserer på substitutionseffekten ved brug af træ i stedet for stål og beton (rigtigt og glimrende, det sker bare ikke i særlig høj grad endnu), mens vi gerne fokuserer på den meget større lagring, der kan ske i selve skoven ved at store mængder dødt ved efterlades og kun langsomt nedbrydes for derefter i nogen grad at lagres i jordens humuslag”, skriver hun.

Når det gælder biodiversiteten, er der dog ikke den store tvivl om, hvilken vej, der bør vælges. Urørte skove, hvor dødt ved efterlades til at rådne/formulde, er bedst til at fremme biodiversitet og opbygning af jordens kulstoflager, hvilket taler imod skovdrift, forklarer Lilian Nielsen fra Verdens Skoves biomassegruppe.

”For at sikre biodiversiteten anbefaler forskerne 30-50 m³ [dødt ved] per ha, afhængigt af skov- og trætype. [Derfor bør vi] efterlade meget mere dødt ved i skoven end de 5-6 m³ per ha, der er nu i driftsskove. Dertil opstår der ved skovdriften kulstofgæld, og for skove især på vores breddegrader tager det min. 30-50 år at genopbygge den samme kulstofmængde, som forsvinder, når træerne fældes (afhængigt af træsorten). Tidsperspektivet er særdeles vigtigt i den nuværende klimakrise”, skriver hun til CSR.dk.

Coop vil skabe mere skov
Det med at ting tager tid i naturen ved man også i Coop, der tidligere i år meldte ud, at man over de næste ti år vil plante ti Folkeskove med et samlet areal på 1.000 hektar. ”Klimaaktivisme i øjenhøjde”, sagde adm. direktør Peter Høgsted ved den lejlighed om initiativet, som man netop har sat gang i ved Holstebro.

Hvordan skovene egentlig skal fungere på sigt, er man stadig ved at tage endegyldig stilling til, fortæller klimachef Peter Kjærgaard Svendsen CSR.dk. Men når det gælder urørt skov, har de heller ikke travlt, påpeger han.

”Det er da noget vi drøfter, og vi vil lave et grundlag og nogle retningslinjer. Men vi er først lige gået i gang med at designe den første skov, så der går altså minimum 20 år før urørt skov er noget, der for alvor giver mening at tale om”, siger han.

”Jeg forventer at dele af skovene skal være urørte, ikke mindst med biodiversitet for øje, og andre dele ikke skal, bl.a. af klimahensyn. Men vores overordnede mål med Folkeskovene er jo at sørge for mere offentlig tilgængelig skov, så jeg kan love, at vi ingen planer har om at lave produktionsskov med økonomisk vinding for øje”, understreger han videre.

Læs også: Microsoft sætter gang i global indsats for biodiversitet

Miljøministeriet forventer at de nye områder til urørt skov vil blive udpeget i løbet af 2020. Allerede nu bliver der indført et midlertidigt hugststop i de skove, som kan blive omfattet af de nye udpegninger. Det skal sikre, at der ikke fældes træer, der har stor betydning for biodiversiteten, inden det er besluttet, hvor de nye urørte skove skal placeres.