05.11.2019  |  Klima, miljø og energi

Møde hos statsministeren: DN vil have biodiversitetslov og 30 procent natur i 2030

Indhold fra partner Hvad er dette?

I går, mandag den 4.november, kickstartede regeringen forhandlingerne om en ny biodiversitetspakke på Marienborg. DN deltog med ønske om klare målsætninger for naturen og krav om en biodiversitetslov.

Mandag mødtes regeringen med støttepartierne og en lang række organisationer og andre interessenter på Marienborg for at tage første skridt i retningen mod en ny dansk biodiversitetspakke.

Baggrunden for mødet var dyster. Tilstanden i den danske natur er nemlig i årtier gået fra slem til værre. Derfor blev naturens tilbagegang et centralt tema i den netop overståede valgkamp, hvor samtlige partier i den røde blok lovede en genopretningsplan for den trængte danske natur.

Det er den plan, som mødet på Marienborg med statsminister Mette Frederiksen for bordenden havde på dagsordenen og skulle tage de første drøftelser af.

Læs også: Ny rapport: Den danske natur har fået det værre

Naturen har brug for sin egen lov

Et af de centrale krav fra Danmarks Naturfredningsforening var, at politikerne får udarbejdet en konkret biodiversitetslov med klimaloven som forbillede, som forpligter Folketinget til at fastsætte nationale mål for naturen i Danmark, og som muliggør, at Danmark lever op til de internationale aftaler om at vende naturens tilbagegang og sikre en rigere og mere mangfoldig natur.

- Hvis naturens tilbagegang skal vendes, bliver vi simpelthen nødt til at sætte os ned og formulere de overordnede mål, naturpolitikken skal styre efter. I årtier er politikerne sprunget fra sten til sten og lavet hovsaløsninger for naturen. Imens har udviklingen kun bevæget sig i den forkerte retning. Vi har brug for en samlet plan, som politikerne forpligtes til at leve op til, siger præsidenten.

Hos Danmarks Naturfredningsforening var glæden stor hos præsident Maria Reumert Gjerding ved deltagelsen i mødet og endvidere til de kommende forhandlinger:

- Vi har et politisk flertal, som sidder på det grønneste mandat nogensinde. De har alle lovet markante tiltag for at bremse biodiversitetskrisen og sikre en rigere natur, så jeg har meget store forventninger til de forhandlinger, som nu skydes i gang, siger hun.

Regeringen har glemt naturen i finanslovsudspil

Den vilde natur skal have langt mere plads

Hovedproblemet i den danske naturbeskyttelse handler ifølge præsidenten om, at naturen – og især den vilde natur – har meget trænge kår. Naturen har ingen reel beskyttelse og er alle steder underlagt menneskelige hensyn. Faktisk findes der meget få arealer i Danmark, som helhjertet er disponeret til natur og biodiversitet.

Foreningen arbejder derfor for en målsætning om, at 30 procent af det danske areal i 2030 er disponeret til beskyttet natur, hvoraf 20 procent af landarealet skal være naturzone – altså helhjertet disponeret til natur og biodiversitet uden nogen former for produktionshensyn.

- Rapport på rapport slår det fuldstændigt fast. Den vigtigste årsag til tabet af biodiversitet er, at naturen mangler plads, og at den mangler reel beskyttelse, siger præsidenten og fortsætter:

- Derfor er den allervigtigste politiske løsning på naturens krise, at vi disponerer et markant areal helhjertet til mere selvforvaltende natur, der kan eksistere på naturens præmisser.

Det skal ikke længere være muligt at have produktion som fx landbrug eller produktionsskov i de nye naturzoner, men ifølge Danmarks Naturfredningsforening skal de nye store naturarealer stadig være åbne for besøg, jagt og rekreative formål, så længe det sker under hensynstagen til natur og biodiversitet.

Naturzone indgår som en del af forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne, hvor man har forpligtet sig til at udarbejde klare målsætninger for, hvor stor en del af Danmarks areal der skal disponeres til naturzone.

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere