Teknologi-løft til 35 år gammelt værk
Omfattende investeringer i blandt andet nye anlæg til transport af slagge, vandkølede slidzoner og bedre rensning af røg, skal forbedre arbejdsmiljøet og nedbringe udledningen af skadelige stoffer fra det alderstyngede Amagerforbrænding.
Af Peter Jürgensen
Alderen er begyndt at sætte sine spor på Amagerforbrænding. Hvis værket bag Kløvermarken var blevet opført i dag, ville det være mindre vedligeholdelseskrævende, ovnene ville være langt mere stabile og der ville være væsentligt færre uplanlagte driftsstop. Endelig ville den miljøteknologiske udvikling, som har fundet sted siden begyndelsen af 1970erne, medføre, at et nyt værk udledte langt færre skadelige stoffer i atmosfæren.
Når politikerne derfor engang - i en forhåbentlig ikke alt for fjern fremtid - giver grønt lys til opførelse af et helt nyt forbrændingsanlæg på samme matrikel, vil det blive langt mere driftsikkert, det vil udnytte energien bedre, og det vil være mere miljøvenligt.
Med fire ovnlinier, der hver brænder 15 tons affald i timen, genanvendes dette til el og fjernvarme. Den producerede energi svarer til ca. 70.000 husstandes årsforbrug af el og 120.000 husstandes årlige forbrug af fjernvarme.
Hvert år bliver der brugt store summer på at forbedre teknologien. Senest har Amagerforbrænding investeret 37 millioner kr. i et nyt specialudviklet anlæg til transport af slagge under alle fire ovnlinier.
Værket producerer 85.000 tons slagge om året, og det gamle anlæg fra 1992 var efterhånden nedslidt. En arbejdsgruppe besluttede at finde en løsning, der tog mest mulig hensyn til arbejdsmiljøet. Valget faldt på såkaldte slagge-skubbere.
Tidligere havde vi set os tvunget til at afskærme anlægget, for at undgå, at medarbejderne kom til skade, forklarer driftschef og maskinmester Poul Bach Olsen.
Problemet var, at den 700-800 grader varme slagge i det gamle anlæg faldt ned i et vandkar, og varm aske, der havde hobet sig op på de indvendige sider af ovnene, risikerede derfor at falde ned i vandet og medføre en meget kraftig opkogning. I det nye anlæg benytter vi derfor ikke et vandkar, men derimod en slæde, som skubber slaggen frem og som via dyser afkøler den med koldt vand. Herefter presses slaggen ud i mindre enheder, som derpå sendes videre via et transportbånd.
Ingen risiko for skoldning
Transporten af slagge i det nye anlæg foregår i øvrigt via gummibånd i stedet for - som tidligere med vibrerende render af metal.
I vores branche har der været en vis skepsis med hensyn til, om gummibånd kunne holde til de høje temperaturer, som slaggen har, når den kommer ud af ovnen. Bekymringen viste sig imidlertid at være ubegrundet, siger Poul Bach Olsen.
Anlægget har nu været i drift i et år, og det har heldigvis fungeret, som det skulle - og i øvrigt betydet væsentlige arbejdsmiljøforbedringer for medarbejderne. Risikoen for skoldning ved eksplosiv dampudvikling, når slagge og aske faldt ned i det gamle vandkar, er nu helt fjernet.
Bedre rensning af røg
Gennem de senere år har Amagerforbrænding ligeledes - blandt andet som en konsekvens af skærpede EU-krav vedrørende miljøbelastning, investeret i mere effektiv rensning af røgen. Disse forbedringer er målrettet mod sure røggasser. Samtidig arbejdes der på at skille røggassen i flere fraktioner, som herefter kan genanvendes.
Ydermere er kranerne på forbrændingsanlægget blevet automatiske - og dermed ubemandede. De frigjorte medarbejdere er i stedet blevet uddannet til at varetage overvågning og andre tekniske funktioner i kontrolrummet.
På ønskesedlen over kommende forbedringer står blandt andet to-trins-rensning af røggasser. For at imødekomme EU-miljøkravene, vil vi ligeledes inden for det kommende år, etablere støtte- og opstartbrænder, fortæller Poul Bach Olsen.
Vandkølede slidzoner
Hans kollega, seniorprojektleder Niels Møller Pedersen, har ledet implementeringen af en ti meter lang vandkølet slidzone langs ristetæppet i hver af de fire ovne. Det sker som led i kulilte-handlingsplanen, der skal nedbringe udledningen af kulilte gennem skorstenen. Kulilte er én af de miljøværdier, som Amagerforbrænding har svært ved at overholde. En væsentlig årsag er slagge, der sætter sig fast på siderne af ovnen lige over ristetæppet. Når dette lag bliver tykkere, forstyrres transporten af affald gennem ovnen, og forbrændingen bliver uregelmæssig. Til sidst må ovnen stoppes for at slaggen kan blive fjernet.
Slidzonerne er lavet som en integreret del af selve kedlen og vi forventer et varmeoptag i disse zoner på halvanden mW. Formålet med slidzonerne er ikke mindst at reducere antallet af uforudsete driftsstop i anlægget - og disse driftsstop vil fremover blive langt færre, siger Niels Møller Pedersen.
Sidste år ved denne tid måtte man konstatere, at Amagerforbrænding på otte måneder havde haft fem-seks uforudsete driftsstop som følge af fastbrændt slagge.
De nyeste miljøkrav er udformet med udgangspunkt i den miljøteknologi, som nye værker er udstyret med. Og her kan vi ikke være med, erkender driftschef Poul Bach Olsen.
Planen er derfor, at vi vil bygge et helt nyt værk, når de nødvendige tilladelser er klar. Tidshorisonten for et sådant projekt er endnu uvis. I mellemtiden må vi foretage gradvise forbedringer. Men det er en meget stor teknisk udfordring at indføre ny miljøvenlig teknologi i et 35 år gammelt værk. Samtidig er det rasende dyrt. Til trods for at Amagerforbrænding efterhånden er et ældre værk, er det imidlertid lykkedes os at gøre det mere miljøvenligt - takket være investeringer i tidssvarende teknologi. Udledningen af støv blev således sidste år reduceret med 60 procent i forhold til året før, og det er jo slet ikke så ringe, siger Poul Bach Olsen.
