01.11.2016 | Klima, miljø og energi
Tesla på taget
I weekenden lancerede Tesla sit nye 'soltag' - tagsten med integrerede solceller. Fin idé, mener ekspert, men den er hverken ny eller nem at føre ud i livet.
I Teslas bæredygtige fremtidshjem er der solceller i og ikke på taget. Men er det nu også realistisk? Foto: Tesla.
I weekenden kunne man følge med, mens Teslas administrerende direktør, Elon Musk, fortalte og fremviste virksomhedens nyeste koncept: soltaget. Tagsten af glas, der indfanger både stilet elegance og solens stråler. I stedet for at solcellerne skal ligge som en klodset plade oven på taget, er de altså i Teslas nyeste påfund indbygget i hver enkel tagsten.
Læs også: Lastbiler med solceller – er det fremtiden?
Og målet er klart. Teslas mission om at gøre vedvarende energi attraktivt startede med transport og den hypede, luksuriøse Tesla-elbil, og er nu rykket videre til energiproduktionen, der skal gøres flottere og mere tillokkende.
Ifølge Elon Musk vil soltaget både se bedre ud end normale tagsten, generere gratis og bæredygtig strøm, isolere bedre, holde længere og ikke mindst koste mindre at installere end et normalt tag plus konventionel elektricitet.
For godt til at være sandt
Der er altså ikke meget at komme efter på Teslas nye vidunder-tagsten. Og dog. DR har talt med professor ved DTU Energi, Frederik Krebs. Han er ekspert i solceller, og det er ikke første gang, han hører om solcelle-tagsten:
”Tagsten med solceller i har været en ide, lige så længe jeg kan huske. Men i praksis er der nogle udfordringer. For et hus bevæger sig, og tagsten er designet til at give sig. Og du skal lave en elektrisk forbindelse mellem hver tagsten, der ikke må ryge”, siger han til DR.
Det er især denne forbindelse mellem tagstenene, Frederik Krebs frygter ikke vil være optimal. Han nævner store facadeelementer og vinduespartier med indbyggede solceller, som løsninger han ville spå en bedre fremtid.
Sammen med soltaget lancerede Tesla Powerwall 2 – den nyeste generation af husbatteriet, der er blevet opgraderet på kapaciteten. Denne lancering begejstrer i langt højere grad Frederik Krebs:
”Der hvor Tesla kan transformere det her felt, er med troen på batteriforskningen, så lagringsproblematikken kan overkommes. Det er Teslas store bidrag. De har gjort lagring muligt hvor det ikke var det før”, siger han og tilføjer:
”Tagstenene bliver en reklame, en branding af solenergi, mens lagringsdelen bliver succesen”.
Læs også: Solceller på hver fjerde danske tag i 2040
Prisen på Teslas solcelletag er endnu ikke offentliggjort, ligesom der ikke er noget konkret om en dansk lancering af tagsten og batteri.
-CHM
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Kommunikation

CSR får helt semester på kommunikationsuddannelse på DMJX
Der er efterspørgsel på kommunikatører, der kan kommunikere præcist om f.eks. bæredygtighed. Derfor får et helt semester af DMJX's kommunikationsuddannelse nu samfundsansvar som overordnet tema.
Samfund

Danmark skal vise klimavejen for 100 europæiske storbyer
BLOX og Dansk Industri skal - sammen med et konsortium af danske og europæiske partnere – være med til at finde løsninger, som 100 storbyer kan trække på.
Klima, miljø og energi

Pensionsselskaber: Bæredygtighedsrapport favoriserer de store aktører
En ny rapport placerer pensionsselskaberne Topdanmark og Velliv i bunden af bæredygtighedslisten. De mener imidlertid, at undersøgelsen tilgodeser store virksomheder.
Klima, miljø og energi

Havvind skal levere halvdelen af EU's grønne energi
Den nye Esbjerg-erklæring, der skal gøre Nordsøen til et grønt kraftcenter, er en prægtig plan, og den bakkes op af endnu større planer fra EU. Nu skal de bare udføres.
Menneskerettigheder

Migrantarbejdere i Qatar bør have del i overskuddet fra VM
Trods visse forbedringer over de sidste 10 år, bør Fifa give milliarder i kompensation til migrantarbejdere i Qatar efter VM er gennemført.
Strategi & ledelse

Telia åbner for salg af brugte mobiler
I et nyt koncept kan forbrugere nu få mulighed for at aflevere og købe brugte mobiler. Konceptet er både en fordel for kunden og kloden, mener direktør.