Top 100 Rating af CSR Rapporter 2020
Ny i toppen på Økonomisk Ugebrevs årlige Rating af Top 100 CSR-rapportering er SAS, der i en tumultarisk krisetid får lidt at glæde sig over. Se top 100 listen over Danmarks bedste til CSR rapportering.
Økonomisk Ugebrevs Top 100 Rating af CSR-rapporter 2020.
Ny i toppen på Økonomisk Ugebrevs årlige Rating af Top 100 CSR-rapportering er SAS, der i en tumultarisk krisetid får lidt at glæde sig over. Danmarks bedste selskaber til CSR-rapporteringer findes i år således blandt Lundbeck, Carlsberg, ISS, Novozymes og SAS.
Blandt de næstbedste bemærkes især Topdanmark og D/S Norden, som begge viser solid fremgang. I denne gruppe finder man også de to store banker, TDC, Ørsted, DSV, Chr. Hansen, FLSmidth og Rockwool.
Tidligere topperformere som Novo Nordisk og Mærsk finder man i gruppen med de tredjebedste sammen med Sydbank, Coloplast, Nilfisk og Vestas Wind Systems. Andelen af selskaber med CSR Komitéer udgør i år 37,8% mod 29,2% sidste år – altså en ganske pæn stigning.
Selskaber, der forsyner rapporten med uafhængig revisorerklæring, er steget fra 19,8% til 21,4%, mens selskaber, der inddrager Verdensmålene, er steget fra 55,2% til 65,3%. Økonomisk Ugebrevs årlige Top 100 Rating af CSR-Rapportering er den mest omfattende vurdering af danske børsnoterede selskabers CSR rapportering. Ratingen er foretaget siden 2014.