12.10.2021 | Samfund
Topchef i energiopråb: Vi har brug politisk handling nu
Gigantiske elpriser er beviset på, at vi i Danmark har brug en hurtigere opsætning af grøn strøm fra vindmøller og solceller. Det mener administrerende direktør i Vestas, Henrik Andersen, i hvert fald. Han kræver at politikerne tager aktion, så man ikke risikerer, at de danske klimaambitioner ender som varm luft.
En hurtigere opsætning af grønne energiformer som vindmøller kan være med til at holde elpriserne på stabilt niveau, mener Vestas-topchef. Foto: Vestas.
De nuværende initiativer med udbygning af vindmøller og solceller er ikke nok, hvis man skal kunne følge med efterspørgslen på strøm.
Det slår ikke kun en række eksperter på plads, men nu kommer energiselskabet Vestas’ administrerende direktør, Henrik Andersen, også på banen og varsler betydelige prisstigninger og udsving i fremtiden, hvis man ikke tager problematikken alvorligt og handler nu. Det skriver Berlingske.
Læs også: HOFOR puster nyt liv i ikoniske havvindmøller ud for København
Ifølge ham skal Danmark være hurtigere til at igangsætte grønne projekter med henblik på at afdække det stigende elektricitetsbehov, der kommer med fx køb af elbiler og produktion af grønt brændstof til maritim- og transportbranchen.
”Jeg må sige, at nu skal vi altså ikke bare blive ved med at tale om alle de gode ting, vi har gjort. Vi skal se handling i godkendelser af projekter, som viser, at vi tager det her alvorligt. Ellers bliver EU’s Green Deal og den danske 2030-plan i princippet politiske hensigtserklæringer uden et egentligt bevis for, at det sker”, siger topchefen til Berlingske.
I forhold til tempoet i dag, fortæller Henrik Andersen desuden, at vi slet ikke når 2030-målet. 80 år er mere realistisk. Klimaminister Dan Jørgensen (s) erkendte også strømproblematikken i forbindelse med regeringens klimaprogram, der blev fremlagt i sidste uge. Med de nuværende beslutninger er det nemlig usikkert om man har tilstrækkelig med grøn strøm.
Hvis man leder efter et eksempel på, hvordan man ikke skal gøre tingene, referer Henrik Andersen til Tyskland.
Læs også: Bæredygtige investeringer er mere end vindmøller og solceller
”Det hjælper ikke noget, at man i Tyskland begynder en tilbagetrækning af kul og atomkraft uden samtidig at foretage tilsvarende investeringer i ny grøn energi parallelt. Så trækker man energiproduktion ud, inden man har styr på det, der skal erstatte det”, siger han til Berlingske.
Derfor: Hvis man skal udfase sort energi, er det samtidig nødvendigt at indfase den grønne energi i et tilsvarende tempo. Og det skal være løsninger, der ikke kræver fleres års implementering, men kortsigtede planer år for år.
- HCL
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Klima, miljø og energi

Ørsted og DSV tester dronelevering på åbent hav
Test i Kattegat skal undersøge om fragtdroner fungerer over længere afstande og kan bidrage til at opnå CO2-neutralitet.
Klima, miljø og energi

Klimarådet: CO2-udledningen i 2025 vil være højere end forventet
Energistyrelsens klimastatus og -fremskrivning opfylder sin funktion som centralt planlægningsværktøj for dansk klimapolitik. Der er dog stadig ubesvarede spørgsmål og plads til forbedringer – blandt andet omkring affalds- og landbrugssektorerne. Det vurderer Klimarådet i et nyt notat.
Klima, miljø og energi

Ganske få danske virksomheder har strategi for biodiversitet
Ny rapport fra WWF Verdensnaturfonden og Bain & Company viser, at 70 procent af de største danske virksomheder ser biodiversitetstab som en trussel mod deres forretning, men kun 10 procent af dem har en konkret plan for, hvordan de vil handle på det.
Klima, miljø og energi

Første bilproducent tilslutter sig SteelZero-initiativet
SteelZero er et initiativ taget af Climate Group og ResponsibleSteel, som Volvo Cars nu tilslutter sig som den første bilproducent. Det er ikke Volvos første skridt i udviklingen af udvikle fossilfri stål, men initiativet skal sætte ekstra skub på arbejdet.
Klima, miljø og energi

Science Based Targets-initiative godkender Danfoss’ klimamål
Danfoss har nu fået godkendt sine videnskabsbaserede klimamål af organisationen Science Based Targets initiative (SBTi)
Medarbejder

CO2-reduktion forudsætter tusindvis af nye medarbejdere i industrien
En analyse fra Industriens Uddannelser viser, at der kommer massiv merefterspørgsel på faglærte og ufaglærte medarbejdere i industrien i takt med, at investeringer i grøn omstilling rulles ud.