TOPNORDIC og Elsparefonden vil skabe miljø-besparelser
I et helt nyt samarbejde med Elsparefonden går TOPNORDIC på koncernplan efter at øge omsætningen af energirigtige produkter fra estimeret 10 til 25 procent inden udgangen af 2009.
I et helt nyt samarbejde med Elsparefonden går TOPNORDIC på koncernplan efter at øge omsætningen af energirigtige produkter fra estimeret 10 til 25 procent inden udgangen af 2009. Det vil ifølge Elsparefonden give besparelser på 250 GWh på nordisk plan hvert år. Planen er en del af det netop offentliggjorte grønne it-koncept GOitGREEN, der skal inspirere virksomhederne til at investere i energirigtige produkter.
Samarbejdet med Elsparefonden er kommet i stand, fordi vi føler, at deres rådgivning ligger helt i tråd med, hvordan TOPNORDIC gerne vil kommunikere til markedet omkring miljøet. Vi har en stor markedsvolumen, og derfor påvirker vi også i høj grad vores kunder, når de køber produkter. Vi føler et stort ansvar for at gøre opmærksom på de besparelser, der relativt enkelt kan hentes ved at købe grønt. Og netop Elsparefonden med deres viden på området og ikke mindst troværdighed kan være med til at blåstemple de løsninger, vi peger på som energirigtige, siger administrerende direktør Peter Trans fra TOPNORDIC.