Tre tips: Sådan får I klimatøverne i gang

Tip #1 Skru ned for argumentationen og op for empatien
Jeg talte engang med en byplanlægger, der troede, det var hans opgave at presse samarbejdspartnere og leverandørerne mod en bæredygtighedsagenda.
Men mennesker motiveres hverken af pres eller data – heller ikke, når de er på arbejde og ’burde’ træffe beslutninger baseret på fakta. Derfor bærer argumentation alene ikke altid
frugt, selvom argumenterne kan være overbevisende nok.

Men hvad virker så? Hvad ved vi om mennesker, der skal træffe en beslutning? Vi ved, at det sjældent alene er ny viden, der får dem til at sige ja; det er tit psykiske forsvarsmekanismer,
der får dem til at sige nej. Altså handler det om at ’slukke for’ forsvarsmekanismerne, og det kan man kun, når man spørger, lytter og i øvrigt interesserer sig for, hvorfor den anden tøver. Hvad ligger der bag deres nej?

Tre typer af klimatøvere

Tip #2 Find ud af, hvordan beslutningstagerne forholder sig til bæredygtighed
I forbindelse med et af vores forsknings- og innovationsprojekter har vi på Alexandra Instituttet talt med over 50 virksomheder for at finde ud af, hvordan beslutningstagere og medarbejdere forholder sig til den grønne omstilling, og hvordan man kan få dem med. Vi har identificeret tre typer af klimatøvere: den moderate, den målrettede og frontløberen.

De moderate engagerer sig kun i grønne tiltag, hvis de skal, typisk på grund af lovgivning, regler eller andre krav udefra, eller hvis de samtidig kan spare penge, f.eks. pga. ressourcebesparelser. Denne type klimatøvere er ofte svære at få til at handle. Dialogen med beslutningstagerne kan med fordel handle om kommende dansk og international lovgivning, der skærper kravene til bæredygtighed og værdikæde, hvilket deres kunder også kan bede om. Kan man ydermere spotte et potentiale for besparelser eller øget resiliens, kan det være lettere at få organisationens beslutningstager med på en fælles bæredygtig agenda.

For de målrettede er det vigtigt at komme foran på den grønne bølge, også mhp. konkurrenterne, og de fokuserer typisk på at udnytte ressourcer og materialer bedre. De målrettede beslutningstagere vil ofte blive inspireret af andres succeshistorier og fortællinger om, hvordan de første små skridt blev til de næste store, mere ambitiøse og strategiske initiativer. De målrettede vil gerne tage deres del af læsset, men ikke alene, så de vil i høj grad blive inspireret af, at man går sammen og skaber en fælles ambition, hvor alle bidrager. Og det er vigtigt at kommunikere
tydeligt om succeser undervejs.

Frontløberne tænker grøn omstilling strategisk ind i alle dele af virksomheden og er parate til at gentænke, hvilke produkter de overhovedet udvikler, hvordan de producerer, distribuerer osv. Frontløberne er ofte initiativtagere; de har modet og viljen til at gå forrest og ved, at der kan ligge store sejre i at prøve noget nyt, også selvom det ikke altid lykkes. Frontløberne inspirerer gerne andre og agerer ambassadører. De ved, at der er god forretning i at være blandt dem, der leverer de løsninger, vi har brug for i fremtiden. Frontløberne kan være motiveret af at indgå i partnerskaber med andre frontløbere, som de kan knække nogle af de vanskeligste nødder
sammen med.

Let at øge bæredygtighed

Tip #3 Husk hinanden på, at vi er verdensmestre i omstilling
Flere af de organisationer, vi talte med i vores undersøgelse, fortalte os, at det havde været lettere at øge bæredygtigheden, end de havde troet. Mange antager, at bæredygtighed er dyrt og besværligt. Naturligvis er der talrige problemer, der skal løses, før vi er i mål, men hvis vi minder hinanden om, hvad vi mennesker er i stand til at opnå, giver det tiltro til, at vi selvfølgelig også kan klare den grønne omstilling. Langt de fleste initiativer, en virksomhed eller by kan tage for at blive mere bæredygtig, er lavthængende frugter. Det vigtigste er at få din samarbejdspartner til at tage det første skridt. Derfor er det essentielt ikke at italesætte den grønne omstilling som uoverkommelig, besværlig og dyr. Som vi fandt ud af i vores samarbejde med virksomhederne, kan vi tit komme ret langt med forholdsvis enkle midler som f.eks. at vælge et nyt, mere bæredygtigt materiale.

I dag er de fleste organisationer og menneskene i dem verdensmestre i omstilling: Tænk bare på, hvad der er sket med digitalisering siden 90erne! Selvfølgelig kan de, der blev digitale på en generation, også blive bæredygtige. Det er ikke så svært, som det virker, og der er masser af hjælp at få, især i Danmark. Som GTS-institut bliver vi bedt om at være den uvildige sparringspartner, der kan hjælpe organisationer med digital forandring, og vi oplever tit, at det er overraskende små midler, der skal til, for at skabe meget store forandringer. Ovenikøbet er motivationen blandt medarbejderne ofte i top, når det handler om grøn omstilling og ikke kun om digitalisering.