25.11.2019 | Klima, miljø og energi
To ud af tre grundvandsprøver er forurenet med sprøjtegift
Indhold fra partner Hvad er dette?
Antallet af vandprøver med rester af sprøjtegift er fordoblet på kun et år, viser nye tal. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer miljøministeren til at stramme indsatsten over for sprøjtegift.
Desværre er forureningen af det danske grundvand langt mere omfangsrig end hidtil antaget. Det viser nye tal, som forskningsinstitutionen GEUS har lavet for Miljø og Fødevareministeriet, skriver Ingeniøren.
I 2018 blev der fundet rester af sprøjtegift i 63 procent af de 549 prøver, som blev analyseret. Det er næsten en fordobling i forhold til 2017, hvor der blev fundet rester i 33 procent af målingerne.
Mere end hver fjerde prøve i 2018 overskred endda grænseværdien på 0,1 mikrogram per liter. Året før var det overskredet i hver tiende.
Den store stigning i antallet af fund og overskridelser af grænseværdien kan forklares ved, at miljøstyrelsen efter flere opsigtsvækkende nye fund af sprøjtegift de senere år har udvidet listen over sprøjtegifte, som der bliver analyseret for:
- Vi vidste godt, at der ville være en større andel af fund og overskridelser i år, men ikke hvor mange, siger statsgeolog Claus Kjøller fra Geus til Ingeniøren.
Læs mere om sprøjtegift i drikkevandet
Svært at finde nye, rene drikkevandsboringer
Med de nye tal står det altså klart, at tilstanden i grundvandet er værre end i vandværkernes boringer. En tidligere undersøgelse fra i år viste, at der i vandværksboringer bliver fundet sprøjtegift-rester i fire ud af ti vandværksboringer.
Vandværksorganisationen Danva kalder over for Ingeniøren den nye opgørelse ”dybt foruroligende”.
- Nu bliver det svært at finde et sted til en ny boring, hvor grundvandet ikke også er forurenet med pesticider, siger seniorkonsulent Claus Vangsgaard til Ingeniøren.
Han påpeger, at mange vandværker allerede i dag er dybt afhængige af en enkelt boring. Hvis den bliver forurenet, så kan det blive vanskeligt at hente rent vand til borgerne op fra undergrunden.
Miljøminister Lea Wermelin siger i en skriftelig kommentar til Ingeniøren, at hun er dybt bekymret over de nye tal. Hun fremhæver, at regeringen er på vej med en lov, der vil stoppe sprøjtning i nærheden af drikkevandsboringer.
Skriv under for et forbud mod Roundup
DN ønsker en strammere indsats
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding kalder udviklingen for katastrofal.
- Det er en nedadgående spiral, hvor der dukker mere sprøjtegift op, hver gang man søger efter det. Det er katastrofalt for natur, miljø og mennesker, og vi mener, at ministeren må stramme indsatsen over for sprøjtegift gevaldigt, siger Maria Reumert Gjerding.
Hun understreger, at ministeren derfor bør stramme det lovforslag, der netop er i høring, om forbud mod sprøjtegift i nærheden af drikkevandsboringer. Ministerens lovforslag er målrettet erhvervsmæssig brug, og går derfor uden om en fjerdedel af de boringsnære beskyttelsesområder i Danmark, der fylder et areal på godt 20.000 hektar.
- Hvor mange drikkevandsboringer skal lukke, før regering og Folketinget for alvor kommer på banen? Hvor mange nye rester af sprøjtegifte skal afsløres i vores vand, før vores folkevalgte finder ud af at få beskyttet Danmarks nok mest værdifulde naturressource? Der er brug for handling, og det haster i den grad, siger Maria Reumert Gjerding.
Derudover bør regeringen indføre et forbud mod sprøjtegifte i de områder, hvor drikkevandet dannes – de såkaldte indvindingsoplande. Disse arealer er ikke fuldt kortlagte, men Danmarks Naturfredningsforening vurderer, at der er tale om et areal på 100.000 til 200.000 Hektar.
Klima, miljø og energi

Kommuner tager kampen op mod enorme mængder affald
Danskere laver langt mere affald end andre europæere. Det skriger på et opgør mod brug og smid væk-kulturen. Og her spiller kommunerne en afgørende rolle.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Svampegifte fra marker ender i vores grundvand
Ifølge en spritny måling findes der rester af populære svampegifte i 60 procent af alle grundvandsprøver. Giftene er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Gode nyheder for drikkevandet: Sprøjteforbud i det offentlige og for private på vej
Efter flere års pres for et forbud mod sprøjtegifte på offentlige og private arealer ser det endelig ud til at lykkes. DN roser regeringens udspil, men påpeger samtidigt, at vi endnu ikke er i mål.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Havgræs i sydfynsk bugt har verdensrekorden i CO2-lagring
Tang og græs på havets bund binder så meget CO2, at havet er en endnu større klimabuffer end skove på land. Men der er for lidt af det, lyder det fra biolog.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Cirkulær økonomi
I dag har vi en lineær økonomi, hvor vi udvinder ressourcer fra jorden, producerer, distribuerer, forbruger og smider ud. I en cirkulær økonomi er ressourcerne i et kredsløb - affald findes ikke.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Nye tal: Sprøjtegiftrester i over halvdelen af vandprøverne i 2019
Målinger i 2019 fra den danske grundvandsovervågning viser, at der blev fundet sprøjtegiftrester i over 58 pct. af alle vandprøverne. DN foreslår en række tiltag for at sikre rent drikkevand.
Indhold fra partner