Verdens lunge skal også med til COP21
I sit klimaudspil frem mod decembers store klimatopmøde i Paris lover Brasilien et totalt stop for ulovlig fældning af Amazonas inden 2030, samtidig med at landets CO2-udledning skal nedbringes med 43 procent.
Amazonas er verdens største regnskov. 60 procent af den ligger i Brasilien, som nu lover at stoppe ulovlig skovrydning i sine territorier inden 2030. Foto: Flickr/Sara y Tzunki.
Brasilien har fremlagt sine klimaløfter som grundlag for landets deltagelse i den længe ventede klimakonference, COP21, i Paris til december. I lighed med mere eller mindre alle andre lande, vil den sydamerikanske nation reducere sin CO2-udledning betragteligt, men det er et andet, ambitiøst løfte, der har tiltrukket sig opmærksomhed.
I sin indrapportering, den såkaldte Intended Nationally Determined Contribution (INDC) til FNs klimapanel UNFCCC (United Nations Framework Convention on Climate Change), forpligter Brasilien sig således til ikke alene at skære 43 procent i 2030 sammenlignet med 2005, men også til at fat sat en totalt stopper for ulovlig skovhugst i sin del af Amazonas.
Med et areal på 5,5 mio. km2 er Amazonas verdens største regnskov, og den med afstand største og vigtigste enkelte kilde til rensning af CO2 på Jorden, hvilket også har givet den enorme jungle tilnavnet Verdens lunge af eksempelvis NGOen Rainforest Alliance.
Men skoven er under hårdt pres. Ikke alene pga. stigende temperaturer, men også mere direkte menneskelig påvirkning i form af ulovlig skovhugst. Op gennem 1990erne og frem til 2005 forsvandt der årligt over 20.000 kvadratkilometer (næsten halvdelen af Danmarks samlede areal) regnskov, hvoraf langt størstedelen, 91 procent, blev brugt til græsningsarealer for kvæg.
Skov skal genskabes
Det er dog gået fremad de sidste 10 år, specielt i den brasilianske del af Amazonas, der udgør omkring 60 procent af regnskovens samlede omfang og gør Brasilien til det langt største skovejer i Amazonregionen. En lovstramning i 2004, der bl.a. mangedoblede bøderaterne, og en kraftigt øget kontrol har således sænket den årlige rydning til ca. 5000 km2.
Ikke desto mindre er massive områder blev fældet siden udviklingen tog fart i 1970erne, og den kurs vil Brasilien altså nu endegyldigt ændre.
Udover at stoppe den ulovlige afskovning, så vil landet, der i øvrigt lod Amazon-storbyen Manaus være blandt værtsbyerne ved 2014s VM i fodbold, også genskabe 12 mio. hektar (120.000 km2) regnskov frem mod 2030, ligesom yderligere 20 mio. hektar nedgraderede græsningsarealer skal forbedres.
Læs også: Verden blev lidt grønnere sidste år
I tillæg til Amazonregnskovens værdi som økosystem den er hjemsted for hver 10. kendte dyreart på verdensplan så fremhæver Brasilien også den sociale dimension som et centralt element i sin klimastrategi, specifikt med fokus på at beskyttet leveområderne for de mange stammesamfund, der stadig lever, i nogles tilfælde stort set komplet isolerede, i og af skoven.
