Verdens skove glemt på Rio-topmøde
Verdens ledere mødes i Rio de Janeiro i Brasilien i denne uge til FN-topmødet Rio+20 om verdens fremtid. Og selvom verdens skove er altafgørende for at skabe en bæredygtig fremtid for planeten, står skovene langt nede på dagsordenen, kritiserer udviklingsorganisationen Care, som med ny rapport vil råbe politikerne op.
Hvis vi skal skabe en fælles, bæredygtig fremtid, kræver det, at vi tager truslerne mod verdens skove alvorligt. Og vores erfaringer viser, at løsningen ligger hos de lokalsamfund, der bor i og omkring skovene. Så den danske regering og verdens politikere må arbejde for en aftale på topmødet, der sikrer, at ødelæggelsen af skovene stoppes, og at lokalsamfundene inddrages i at bevare og genoprette skovene, siger Rolf Hernø, programkoordinator i CARE Danmark i en pressemeddelelse.
Rapporten Forests for all blev lanceret i fredags af udviklingsorganisationen CARE Danmark, Brandbjerg Højskole og Skovdyrkerforeningen, som de seneste syv år har arbejdet sammen på et projekt om at bringe skoven tilbage i Churia-bjergene i det sydlige Nepal.
Verdens skove svinder hurtigt, og det har store konsekvenser for lokalsamfundene. Det kan virke som en uoverkommelig opgave at redde skovene fra alt det, der truer dem, så som Illegal skovhugst, dæmningsbyggeri og produktion af biobrændstof. Men rapporten viser, at løsningerne findes:
Skoven er min bank
Prasad Chhetry, der er projektleder i CARE Nepal, siger: "Vores erfaringer gennem mange år viser, at både skov og lokalsamfund trives meget bedre, når man giver de mennesker, der er afhængige af skoven ret til at forvalte den og uddanner dem i, hvordan de kan bevare skoven samtidigt med, at de kan sikre sig en indkomst fra den.
Bjergskråningerne omkring Bergnas-søen var for 30 år siden golde og afskovede som følge af rovdrift og overudnyttelse af skoven, og fiskelivet i søen var dødt. Men efter at forvaltningen af skoven er blevet overdraget til de lokale gennem såkaldte skovbrugergrupper, er både skoven, fuglelivet og fiskene i søen vendt tilbage.
Projektet kaldet Jiwan - har gennem oprettelsen af lokale landsbyhøjskoler uddannet lokalbefolkningen i en mere bæredygtig brug af skoven. Og det har givet resultat. Afskovningen i Churia-bjergene omkring Jaladh-floden, hvor projektet kører, er bremset, og den fattige lokalbefolkning har fundet nye indkomstmuligheder, der ikke truer skoven.
- UB