Vi skal gøre op med perfekthedsidealet, når det gælder klimavenlig adfærd
Det er rigtig svært at kalde sig klimavenlig i Danmark. For høje krav til vores adfærd får mange til at fortrænge klimakrisen eller undskylde deres egen rolle heri. Det er farligt, for hver en handling tæller. En ny kampagne gør op med perfekthedsidealet, sænker baren for handling og inviterer alle danskere med i Klimakampen.
I marts 2024 starter næste runde af Klimakampen. Hold af kollegaer fra forskellige arbejdspladser dyster om at udføre klimahandlinger og registrere dem Klimakampens app.. Foto: Klimakampen ApS
Danskerne udtrykker en dyb bekymring for de udfordringer klimaforandringerne medfører og anerkender en personlig forpligtelse til at handle. Alligevel viser en nylig meningsmåling fra Voxmeter, at der er en markant uoverensstemmelse mellem vores holdninger og handlinger. Hvordan håndterer vi denne disharmoni, der ofte betegnes som kognitiv dissonans?
Kognitiv dissonans
'Kognitiv dissonans' er den ubehagelige tilstand, hvor vores holdninger eller værdier ikke stemmer overens med vores adfærd. Det skaber en indre konflikt, der genererer dårlig samvittighed.
Reaktioner på kognitiv dissonans
Når konflikten mellem vores idealer og daglige handlinger opstår, reagerer vi typisk på én af fire måder: Vi ændrer vores holdninger og idealer. Vi forsøger at ignorere konflikten. Eller vi tilføjer undskyldninger, der rationaliserer vores adfærd.
Den fjerde vej ud af kognitiv dissonans er handling; at ændre sine handlinger, så de stemmer overens med vores idealer. Denne vej reducerer ikke blot den indre dissonans – den skaber også forandring i den virkelige verden. Det er denne vej, vi skal have flere til at vælge.
Det er svært at være klimavenlig
Udfordringen er, at det kræver rigtig meget handling. Lige meget hvor meget vi forsøger, vil man altid kunne pege fingre ad noget. Det er umuligt at være 100 % klimavenlig. Baren er altså sat utroligt højt; ingen kød, ingen nye produkter, ingen flyrejser osv. Det er en rigtig uoverskuelig og svær vej at vælge for mange danskere. Derfor vælger mange en af de andre veje ud af den kognitive dissonans.
Vi kan ikke få den brede befolkning til at leve op til alle klimakrav fra den ene dag til den anden. For høje krav til at kunne føle sig en del af klimakampen, kan endda have en negativ effekt.
Nicolai Pedersen - Co-founder af Klimakampen
Det skal være lettere at handle
Klimakampen sænker baren og gør op med perfekthedsidealet. Kampagnen inviterer alle med i klimakampen gennem en sjov konkurrence mellem kollegaer. Handlingerne brydes ned i mindre bider og i stedet for at pege fingre, fejrer vi de små succeser. For selvom man ikke er perfekt, kan man stadig være med til at gøre en positiv forskel.
Det er heldigvis mange lavthængende frugter når det kommer til klimahandling. Ting vi alle kan gøre uden at livet bliver surt. Spiser vi alle lidt mindre oksekød, cykler mere og køber mindre nyt, har det samlet en stor effekt.
Klimakampen synliggør netop denne effekt af folks handlinger i dagligdagen. Deltagerne får en erkendelse af at de selv kan gøre noget for klimaet. De oplever samtidig at når mange gør en indsats, så gør det en stor forskel.
Vi må gøre op med klima-perfekthedsidealet, hvis vi skal have flere med i klimakampen. Det bliver nødt til at være en gradvis ændring i adfærd.
Nicolai Pedersen - Co-founder af Klimakampen
Det kan skabe større forandringer
Når det bliver lettere at leve op til sine klimaholdninger gennem handling, vil flere danskere vælge denne vej ud af den kognitive dissonans i stedet for at fortrænge klimakrisen eller undskylde deres rolle. Og det er vigtigt!
En person, der føler de er med i klimakampen og føler de er i stand til at gøre en forskel, er langt mere tilbøjelig til at tænke klima ind i større beslutninger i livet. De er samtidig mere åbne overfor politiske tiltag.
Nicolai Pedersen - Co-founder af Klimakampen
Næste runde af Klimakampen starter i marts 2024. Det er for hold af kollegaer, der dyster mod hinanden. Skal jeres arbejdsplads deltage, så meld jer til på klimakampen.nu.
