VVS-grossist videreuddanner ledere i bæredygtig forretningsforståelse

Bæredygtige virksomheder tjener det samme som – eller mere end – traditionelle virksomheder. Nu går Brødrene Dahl i gang med at videreuddanne de første ledere i at koble bundlinje med bæredygtighed.

VVS-koncernen Brødrene Dahl sender øverste ledelse afsted på efteruddannelse i bæredygtighed..

En analyse fra den canadiske virksomhed Corporate Knights, der hvert år udgiver en liste over verdens mest bæredygtige virksomheder viser, at bæredygtige virksomheder tjener det samme som – eller mere end – traditionelle virksomheder.

Øverst på hele listen ligger Danmarks største energiselskab, Ørsted, og andre danske virksomheder er også godt med. Chr.  Hansen, Vestas og Novozymes når også med i top-100 på verdensplan, skriver Berlingske Business.

Øverste ledelse skal have mere viden indenfor bæredygtighed
Helt så højt er den danske VVS-grossist Brødrene Dahl ikke nået endnu med sine 53 butikker herhjemme. Til gengæld er virksomheden en del af den franske koncern Saint-Gobain, der arbejder aktivt med at bidrage til FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

Derfor er det heller ikke tilfældigt, at Brødrene Dahl nu er gået i gang med at videreuddanne sig i bæredygtig forretningsforståelse på Erhvervsakademi Aarhus.    
Uddannelseschef Jesper Madsen fra Brødrene Dahl er initiativtager til beslutningen om at sende lederne i virksomheden på videreuddannelse i bæredygtighed, og for ham er det vigtigt, at Brødrene Dahl går forrest i den grønne omstilling.

”Da vi hørte, at erhvervsakademiet skulle starte uddannelse i bæredygtig forretningsforståelse, så var vi ikke i tvivl om, at vi skulle have et hold. Det ligger fuldstændig i tråd med Brødrene Dahls bæredygtighedsstrategi. Deltagerne på holdet kommer fra den øverste ledelse. Det er dem der skal gå forrest, så viden efterfølgende kan brede sig ud i organisationen,” siger han.

Fra 0 til 80 medarbejdere på videreuddannelse
Det er dog ikke kun lederne, der skal opgradere deres viden, selv om kursisterne i bæredygtig forretningsforståelse i første omgang består af de ledere, som er ansvarlige for at føre bæredygtighedsstrategien ud i livet.

”Medarbejdere i Brødrene Dahl er dedikerede, de er nysgerrige og de vil gerne lære mere.  Derfor er det helt centralt for os, at vi sammen med Erhvervsakademi Aarhus har en gennemarbejdet og solid videreuddannelsesstruktur, vi kan tilbyde dem. Fra foråret 2019 er vi således gået fra 0 til 80 medarbejdere på videreuddannelse på erhvervsakademiet,” siger Jesper Madsen, der også har virksomhedshold i gang inden for salg og ledelse.

Og nu også bæredygtig forretningsforståelse.

Derved satser Brødrene Dahl på at give sit bidrag til Saint-Gobains overordnede koncernmål om, at virksomheden i 2025 skal have reduceret sin CO2 udledning med 20 procent, deres ikke recirkulerede affald med 50 procent og industrielle vandemissioner med 80 procent.

Mere om bæredygtig uddannelse
Akademifaget ’bæredygtig forretningsforståelse’ er et valgfag på akademiuddannelsen i international transport og logistik. Faget er udviklet af Erhvervsakademi Aarhus og udbydes p.t. kun i Aarhus og i Aalborg.  Man kan også tilmelde sig enkeltvis.      

Holdet i bæredygtig forretningsforståelse startede den 1. september på Erhvervsakademi Aarhus.
Se mere om Brødrene Dahls arbejde med social ansvarlighed - inkl. CSR-rapporter: https://www.bd.dk/services/om-broedrene-dahl/social-ansvarlighed
Se alle efter- og videreuddannelser i bæredygtighed på Erhvervsakademi Aarhus: https://www.eaaa.dk/efteruddannelse-og-kurser/vaelg-efter-interesse/baeredygtighed-og-miljo/

Om Erhvervsakademi Aarhus
Erhvervsakademi Aarhus er et af landets største erhvervsakademier med 5.000 deltidsstuderende, 5.000 fuldtidsstuderende og 400 ansatte. Akademiet udbyder efteruddannelser på akademi- og diplomniveau og kortere kurser til erhvervsaktive voksne. Uddannelserne svarer niveaumæssigt til korte videregående uddannelser og mellemlange videregående uddannelser på bachelorniveau.

30.08.2024Erhvervsakademi Aarhus

Sponseret

Den grønne omstilling kræver en ny type forretningsforståelse: "Uden viden kommer vi ingen vegne"

29.08.2024Erhvervsakademi Aarhus

Sponseret

ESG-rapportering på Erhvervsakademi Aarhus 8. oktober – få ledige pladser

22.01.2024Erhvervsakademi Aarhus

Sponseret

Ny efteruddannelse skal klæde virksomheder på til at opnå en B Corp-certificering

08.11.2023Erhvervsakademi Aarhus

Sponseret

Kickstart din virksomheds grønne omstilling i Aarhus

02.11.2023Erhvervsakademi Aarhus

Sponseret

Bliv uddannet i grøn omstilling i praksis på 3 måneder i Aarhus

29.05.2023Erhvervsakademi Aarhus

Sponseret

Diplomfag hjælper ledere og konsulenter i gang med grøn omstilling