Bliv uddannet i grøn omstilling i praksis på 3 måneder i Aarhus
Alle taler om det. Bliv klædt på til at bidrage til virksomhedens grønne omstilling. Forløbet starter 9. november i Aarhus – skal du med?
Erhvervsaktive fra alle brancher kan nu efteruddanne sig indenfor bæredygtighed og grøn omstilling på videregående niveau og få papir på, at de kan bidrage til deres virksomheds grønne omstilling.
Tag fag som kursus eller del af en uddannelse
'Grøn omstilling i praksis', hedder et nyudviklet og praksisnært akademifag, som udbydes som kursus eller som en del af en hel akademiuddannelse på Erhvervsakademi Aarhus.
Studiestarten er torsdag den 9. november.
Grøn omstilling i praksis udgør et af tre obligatoriske fag på den helt nye ’akademiuddannelse i bæredygtighed og grøn omstilling’.
Fokus på Scope 3
Lektor Sanne Østergaard Nielsen fra Erhvervsakademi Aarhus er en af arkitekterne bag faget og underviseren.
”Det store arbejde i en virksomheds grønne omstilling ligger ofte i arbejdet med Scope 3 – altså virksomhedens værdistrømme upstream fra leverandørerne, og igen ud mod kunder – distribution og returflows,” fortæller hun.
ESG, flow og biodiversitet
Forløbet strækker sig over tre måneder og indeholder syv undervisningsgange samt et afsluttende eksamensprojekt.
”På kurset arbejder vi med hele virksomhedens værdikæde – Supply Chain, upstream og downstream, hvor vi ser på de klima- og miljømæssige påvirkninger i hele flowet. E’et i ESG, cirkularitet og indsigt i biodiversitet, vil der også blive arbejdet med,” tilføjer lektor Sanne Østergaard Nielsen.
Opstartsgaranti
Faget har nu så mange tilmeldte, at der er opstartsgaranti.
Undervisningsforløbet varer syv hele dage med undervisning fra 9. november til 9. februar 2024 i dagtimerne.
Forløbet afsluttes med en eksamen, der tager afsæt i egen virksomhed og problemstillinger.
Vil du have plads på holdet den 9. november, så tilmeld dig via linket herunder. Næste gang faget udbydes er 22. oktober 2024.
Klik her for at gå til tilmelding
Det lærer du om
- viden om og forståelse for bæredygtig supply chain management i relation til den cirkulære værdikæde
- forståelse for detaljenøjagtighed, samt den fulde ressourcecyklus
- viden og forståelse for aftageres behov, klimaregnskabet, synergier og samarbejder
Det kan du, når du er færdig
- anvende centrale metoder og redskaber inden for opstilling af kriterier for indkøb
- anvende og beregne enkelte ressourcers cirkularitet
- vurdere eksisterende supply chain, opstille samt vælge løsningsmuligheder i relation til bæredygtighed
- udvikle egne kompetencer i relation til den grønne omstilling
- håndtere udviklingsorienterede situationer i relation til grøn omstilling i virksomheden og dennes produkter, services og samarbejdspartnere