20.02.2023 | Klima, miljø og energi
Wefood-konceptet fejrer syv år med succes
Indhold fra partner Hvad er dette?
For syv år siden slog Wefood første gang dørene op på Amagerbrogade i København til et supermarked med overskudsvarer. Her er nogle af resultaterne siden åbningen.
Der er gået syv år, siden Folkekirkens Nødhjælp åbnede Danmarks første supermarked med overskudsvarer. Butikken hedder Wefood og ligger stadig på samme adresse på Amager den dag i dag. Men siden lanceringen den 22. februar 2016 har Wefood-konceptet haft vokseværk.
I dag findes der seks butikker i hele Danmark. Tre i København og én i Vejle, Aarhus og Aalborg. Her bliver der hver dag solgt kilovis af overskudsvarer med beskadiget emballage, forkert mærkning, overskredet dato for holdbarhed og sæsonvarer til en god pris.
Faktisk er der siden åbningen af den første butik på Amager i 2016 solgt hele 2.080 ton mad- og drikkevarer, som ellers ville være endt i skraldespanden. Varerne kommer fra gode samarbejdspartnere som Salling Group, Arla, Nemlig.com, Mikkeller, Bisca, Nordthy, NFP, Danone, og Dr. Oetker, mens en samarbejdspartner som Frode Laursen hjælper med transport.
”Vi er helt siden åbningen i 2016 blevet taget ekstremt godt imod af erhvervslivet. Mange store spillere på markedet kan se en fordel ved at samarbejde med os, og vi får flere og flere faste samarbejdspartnere hvert år. Det er vi meget taknemlige for,” siger Jan-Martin Mikkelsen, ansvarlig for Wefood i Folkekirkens Nødhjælp.
Wefood har i dag over 450 frivillige tilknyttet butikkerne, som står for den daglige drift. Det er dybt engagerede mennesker, som gerne vil gøre en forskel her i verden. Mens de kæmper for at stoppe madspild, er de samtidig med til at skabe en overskud, der går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i verdens fattigste lande. Siden 2016 har butikkerne generet et overskud på 10 millioner kroner.
”Wefood kan kun lykkes, fordi vi har gode samarbejdspartnere, engagerede frivillige og mange kunder, der hver eneste dag besøger vores seks butikker. Tak til jer! Vi glæder os til at fortsætte kampen mod madspild,” siger Jan-Martin Mikkelsen, ansvarlig for Wefood i Folkekirkens Nødhjælp.
Onsdag den 22. februar fejrer Wefood Amager sin syv års fødselsdag med 33 procent rabat på alle mad- og drikkevarer og fastelavnsboller fra kl. 12 til de første 300 kunder.
Denne artikel er en del af temaet I fokus: madspild
Samfund

Chokoladesalg i Wefood støtter unge mødre på flugt i Uganda
Håndlavet ugandisk Rafiki-chokolade sælges nu for første gang i et dansk supermarked. Overskuddet fra salget i Wefood sendes tilbage til Uganda, og hjælper kvinder som blandt andre Beatrice Nauto i gang med landbrug eller business.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Salling Group stiller butikker til rådighed for Folkekirkens Nødhjælp
Saling Group, der ejer kæderne Netto, føtex og Bilka, stiller i år føtex og Bilka til rådighed ved at modtage og håndtere kontanter fra Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Global klimatilpasning: Behov for en holdindsats
Nyt partnerskab mellem Danfoss, Folkekirkens Nødhjælp og Udenrigsministeriet om hjælp til småbønder i Kenya.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Salling Fondene og Salling Group støtter ofre for jordskælvskatastrofe gennem Folkekirkens Nødhjælp
Salling Fondene og Saling Group, der ejer kæderne Netto, føtex og Bilka, donerer 1 mio. kr. til hjælpearbejdet efter jordskælvet i grænseområdet mellem Tyrkiet og Syrien.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Gavmilde danskere og tæt samarbejde med Salling Group sikrer 11 millioner kroner til verdens brændpunkter
Søndag den 12. marts blev der indsamlet 11 millioner kroner til Folkekirkens Nødhjælps årlige indsamling. Salling Groups butikker var behjælpelige med at tage imod de mange kontante bidrag, som står for over halvdelen af det samlede beløb.
Indhold fra partner
Samfund

Giv et rentefrit lån til cambodjanske risbønder
Ny folkelig finansiering hjælper fattige landmænd ud på verdensmarkedet
Indhold fra partner