15.12.2014 | Klima, miljø og energi
WWF: COP20 i Lima leverede kun det absolut nødvendige
Hos WWF Verdensnaturfonden betragter man COP20-slutdokumentet som en tynd kop te.
Det slutdokument, som 195 nationers klimaforhandlere nåede til enighed om på klimakonferencen COP20 i Perus hovedstad Lima, får ikke John Nordbo, klima- og miljøchef i WWF Verdensnaturfonden, til at glæde sig på klimaets vegne. Det skriver Berlingske.
Læs også: Dansk klimaindsats er verdens bedste
COP 20 blev en tynd kop te. COP 20 i Lima leverede kun det absolut nødvendige en skitse til en global klimaaftale, som der skal forhandles videre om frem mod COP 21 om et år i Paris. Meget mere blev det desværre ikke til, siger John Nordbo til Berlingske.
Klimaminister Rasmus Helveg Petersen mener, at aftalen trods alt er et nøk i den rigtige retning.
Med aftalen i Lima er vi kommet et lille skridt videre i kampen mod klimaforandringerne. Men jeg har tænkt mig at beholde arbejdstøjet på, for vi skal øge ambitionsniveauet, hvis vi skal vinde kampen mod klimaforandringerne", siger klima-, energi-, og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen i en pressemeddelelse.
Læs også: Danskerne har lav tiltro til global klimaløsning
Af slutdokumentet fremgår det, at hvert enkelt land i første halvdel af 2015 skal lægge en plan for CO2-reduktionen.
- JKK
Klima, miljø og energi

Fremtidens strøm er bæredygtig og gratis
En ny samarbejdsaftale mellem Gaia Solar og SustainSolutions skal give kunden gratis, bæredygtig strøm som et konkurrencedygtigt alternativ til den traditionelle el.
Kommunikation
Skrot din gamle øse ansvarligt
I dag onsdag den 6. maj kan du skrotte din bil på Rådhuspladsen og få 1.500 kroner i hånden af miljøminister Kirsten Brosbøl. Også i Aarhus og Odense er der mulighed for at aflevere udtjente køretøjer.
Klima, miljø og energi
Finanskrisen var god for klimaet
Det var den globale økonomiske krise, der skal have det meste af æren for, at USA udledte 11 procent mindre CO2 mellem 2007 og 2013. Det viser ny forskning.
Kommunikation

DHL har sendt sit Disaster Response Team til Nepal
Mindre end 48 timer efter jordskælvet i Nepal sendte DHL flere hold frivillige til det ramte område. Fra lufthavnen i Kathmandu skal de støtte nødhjælpsarbejdet med deres ekspertise inden for logistik.
Strategi & ledelse
Sociale fremskridt er en bedre målestok end BNP
Der er stor variation i landes evne til at konvertere økonomisk velstand til sociale fremskridt, viser Deloitte-undersøgelse.
Klima, miljø og energi
Trykkeri sætter nye grønne standarder
KLS Grafisk Hus i Hvidovre har som det første trykkeri i Nordeuropa opnået verdens højeste miljøcertificering, Cradle2Cradle.