20.01.2021 | Samfund
”Danske virksomheder vil have gode og værdiskabende regler om bæredygtighed”
Indhold fra partner Hvad er dette?
Køen af villige deltagere i DI´s nye udvalg for bæredygtighed var lang. 24 personer fra vidt forskellige virksomheder er nu sat sammen med Annemarie Meisling, Senior Director for bæredygtighed og Corporate Affairs i Chr. Hansen som formand.
Bæredygtighed. Ordet er på manges læber, uden at det nødvendigvis er defineret, hvad det egentlig dækker over.
Nu har DI nedsat et helt nyt udvalg for bæredygtighed. Blandt de 24 deltagere i udvalget er repræsentanter fra blandt andre Ørsted, der blev kåret som verdens mest bæredygtige virksomhed i 2020. Som formand er valgt Annemarie Meisling, Senior Director for bæredygtighed i Chr. Hansen, der fik den globale titel i 2019.
"Det, der binder det nye udvalg sammen, er, at vi repræsenterer virksomheder, der er meget ambitiøse omkring bæredygtighed. Vi arbejder alle sammen strategisk med FN’s 17 verdensmål, og vi har et stort ønske om at skabe en bedre dag i morgen, end vi har i dag", siger den nyvalgte formand.
Mangfoldighed er nøglen til forbedringer, der kommer alle til gode.
Mangfoldighed er nøglen
Udvalget har afholdt sit første møde, og formanden er meget begejstret for den energi, der kom fra alle deltagere.
"Det er en fantastisk gruppe af mindre og større virksomheder. Vi har alle fokus på at skabe positiv forandring og sammen er vi både klogere og stærkere. Vi skal inspirere og udfordre hinanden, så vi sikrer at erhvervslivet bidrager konstruktivt til de globale, europæiske og danske målsætninger for bæredygtighed og klimahandling, uden det bliver en hæmsko for vækst og innovation. Derfor er jeg meget glad for, at udvalget er sat sammen af meget forskellige personer og virksomheder. Mangfoldighed er nøglen til forbedringer, der kommer alle til gode", siger Annemarie Meisling.
På det første møde fortalte nogle af de deltagende mindre virksomheder blandt andet om de udfordringer, de har med at møde stigende krav til bæredygtighed i alle afskygninger.
"Det har jeg utrolig stor respekt for. I Chr. Hansen har vi gennemført et omfattende arbejde med at kortlægge vores samlede klimapåvirkning, så det står lysende klart for mig, hvor krævende det er. Derfor vil det for mange mindre virksomheder være en udfordrende opgave. Sammen skal vi finde løsninger, der er værdiskabende for både store og mindre virksomheder", siger Annemarie Meisling.
Læs også: Iværksætterpanel skal drømme om bedre vilkår
Der er flere krav på vej
Hun er nemlig overbevist om, at der er flere krav om bæredygtighed på vej. Både fra EU, fra dansk lovgivning og fra virksomheder, der kræver dokumentation fra deres underleverandører. Det er netop derfor udvalget er blevet nedsat. For at være en medspiller der kan præge udviklingen i den rigtige retning, og få mest ud af en dansk styrkeposition, hvor virksomheder for længst har taget bæredygtighedsagendaen til sig, ofte forud for forbrugere og beslutningstagere.
"Jeg oplever, at danske virksomheder i hovedsagen tager godt imod de nye krav. Men regler og krav skal give mening og skabe værdi. Det er det, vi i udvalget vil bestræbe os på at give input til", siger Annemarie Meisling.
Udvalget vil derfor på de fire årlige møder diskutere udsigterne til nye reguleringer og med baggrund i egne erfaringer komme med anbefalinger til udformning og implementering af nye krav og regler.
"Coronakrisen har tvunget os til at tænke nyt, og vi er midt i en global omstilling, som vi måske ikke helt opdager, mens vi sidder bag skærmen på hjemmekontoret. Men vi kan og bør bruge det til at gentænke, hvordan vi kan gøre tingene bedre, og hvordan vi sikrer at erhvervslivet går forrest med både handling og resultater. Det er et arbejde, jeg ser meget frem til at bidrage til", siger Annemarie Meisling.
Læs også om DI's nye klimaudvalg med Microsoft adm. direktør Nana Bule i formandssædet
Strategi & ledelse

Virksomhederne vil gerne klimaomstille sig – men mangler viden og redskaber
For første gang viser en undersøgelse, hvor langt de danske produktionsvirksomheder er med den grønne omstilling. Virksomhederne vil gerne tage mere ansvar for at blive klimavenlige, men godt halvdelen af virksomhederne mangler lige nu både redskaber og viden for at omstille sig.
Indhold fra partner
Samfund

Rekordstor bevilling skal hjælpe flere syriske flygtninge i job
En bevilling på 200 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden skal hjælpe syriske flygtninge i Jordan i job.
Indhold fra partner
Menneskerettigheder

DI: Nyt EU-forslag om virksomhedsansvar bør ikke kobles med vidtgående krav til selskabsledelse
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

DI skal hjælpe syriske flygtninge ind på arbejdsmarkedet i Jordan
DI skal i nyt projekt hjælpe arbejdsløse syriske flygtninge i Jordan med job og uddannelse. Novo Nordisk fonden målretter 200 mio. kr. til indsatsen.
Indhold fra partner
Menneskerettigheder

Lovudkast: Hundredevis af danske virksomheder skal kunne sagsøges for menneskeretskrænkelser
Danske virksomheder gør en kæmpe indsats for at sikre ansvarlighed og bæredygtighed i deres værdikæder - både i relation til menneskerettigheder, miljø, klima og anti-korruption. Vi har også fantastiske danske organisationer som Dansk Initiativ for Etisk Handel - DIEH og Global Compact Network Denmark, der arbejder for samme mål sammen med virksomheder, fagbevægelse og NGO'er.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

To røde kort til Europa-Kommissionen: Nyt regelsæt for selskabsledelse er igen skudt til hjørne
Europa-Kommissionens planer om indgreb i medlemslandenes regler for selskabsledelse er skudt til hjørne. Blandt andet på baggrund af massivt pres fra Dansk Industri, der jubler over udviklingen.
Indhold fra partner