4 ting du skal spørge dig selv om, før din virksomhed bestiller en LCA

De tre bogstaver LCA dækker over begrebet Life Cycle Assessment – på dansk livscyklusvurdering – som kan bruges til at vurdere, hvilken miljøpåvirkning et produkt eller en service har.

En LCA er baseret på et omfangsrigt forarbejde, og den er ressourcekrævende at få gennemført. Af samme årsag er det vigtigt, at en virksomhed på forhånd gør sig helt klart, om en LCA er det bedste værktøj at tage i brug, fortæller Lasse Vinblad Thaisen, der er seniorprojektleder og rådgiver i livscyklusvurderinger hos Viegand Maagøe. 

Han fremhæver fire spørgsmål, som virksomheder bør stille sig selv, inden de kaster tid og penge efter en livscyklusvurdering. På den måde sikrer de sig at få det optimale udbytte ud af processen.

Er det egentlig en LCA, vi har brug for?
Mange har et uklart billede af, hvad en LCA egentlig kan, og ofte ender det med, at jeg sammen med en virksomhed finder ud af, at det er noget andet end en LCA, der skal til for at ramme det, som bliver efterspurgt.

Hvis virksomheden ønsker overblik over sine samlede CO2-udledninger og en strategi til reduktion, er det et klimaregnskab, den skal have. I andre tilfælde er det ERP-integration, vi skal lave, så virksomheden kan sende fakturaer til kunderne med CO2-aftryk for det købte produkt, og andre gange er ønsket noget, der kan bruges i markedsføring. Fælles er, at det kan klares med simplere midler end en LCA, og så gør vi selvfølgelig det. 

Så snart man siger LCA, skal den gerne følge en ISO-standard (14040/44), der dikterer en lang række tekniske krav, og som munder ud i en rapport på 50 – 100 sider, så det er vigtigt at have en åben snak med sin rådgiver, inden man sætter gang i arbejdet med en LCA. 

Hvad skal vi bruge den til?
Når man har lagt sig fast på at få en LCA, skal man nøje overveje, hvordan virksomheden har tænkt sig at bruge den.

Livscyklusvurderinger kommer nemlig i tre forskellige overordnede udgaver:

Komparativ: Den handler typisk om at sammenligne to produkter, systemer eller services, der gerne skulle opfylde den samme funktion men på forskellig vis – f.eks. engangsflaske sammenlignet med en genopfyldelig flaske. Men det er en kompliceret proces, og det kræver lige så gode data for det, man vil sammenligne med, som den data, man har om sit eget produkt.

Hotspot-analyse: Den kortlægger værdikæden og livscyklussen af et enkelt produkt, og den bruger man typisk, hvis man gerne vil forbedre sin miljø-performance ved at ændre eksisterende processer eller materialevalg.

Deklaration: Er et dokument, der ”bare” deklarerer, hvad et produkt har kostet på de forskellige miljøparametre, som vi måler på; f.eks. CO2-udledning, forsuring af vandmiljøer og udledning af partikler. Et konkret eksempel på deklarationer er EPD – altså den type livscyklusvurdering, der bruges til byggevarer, og som muliggør at lave LCA på nye, større byggerier, hvilket i dag er et lovkrav.

Hvordan får vi indsamlet de data, der er nødvendige?
En LCA er ikke bedre end de data, den er skabt på, og det er et kæmpe gravearbejde, som virksomheden selv har de bedste forudsætninger for at lave – og det kommer bag på en del, hvor omfattende arbejdet er.

Det er ikke nok bare at sige, at der bliver brugt stål. Vi skal kende kvaliteten og vide, hvor den bliver forarbejdet og formgivet, og hvordan den bliver transporteret rundt. Får din virksomhed sprøjtestøbt forme på en kinesisk fabrik, skal du finde ud af, hvor mange kilowatt processen bruger, hvor strømmen kommer fra, og måske også hvor meget og hvilken type smøremiddel der bliver brugt til deres maskiner.  

Så du skal være klar til at gå i dialog med dine underleverandører, uanset om de sidder i Danmark eller rundt om i verden.

En LCA giver masser af indsigter – er vi klar til at udnytte dem?
Der viser sig stort set altid at være bonus-indsigter i en LCA, fordi den er så omfattende og detaljeorienteret.

Jeg har lige oplevet en kunde, der egentlig bestilte en LCA-deklaration for at sige, at de havde en, men som fik en øjenåbner, da de så deres processers påvirkning af ferskvandsmiljøer. De kunne så sætte ind og udskifte et rensemiddel, som LCA’en udpegede som en negativ faktor. Og de fik udpeget, hvilke maskiner der havde den største miljøpåvirkning, og som de derfor nu prioriterer at udskifte først. 

Så arbejdet med en LCA er stort og omfattende, men der er altid masser af guld på de sider med resultater, som man betaler for. Vær klar til at gribe dem!

Viegand Maagøe  er en tværfaglig rådgivningsvirksomhed, der hjælper kunder med at skabe grøn omstilling. Det sker bl.a. ved at sikre bæredygtige produkter gennem analyse, simulering, beregning og produktudvikling.