Er du klar? EU vil sætte din virksomheds grønne påstande under lup

Green Claims er EU’s opgør med greenwashing, og et direktiv, der skal sikre, at virksomheder ikke pynter sig uberettiget med grønne fjer. Det er ikke vedtaget endnu, men din virksomhed kan lige så godt tage hul på forberedelserne, så den er klar til de kommende krav.

Foto: Helena Lopes

For alle virksomheder med en oprigtig interesse i grøn omstilling og transparent kommunikation om bæredygtighed, er EU’s foreslåede Green Claims-direktiv gode nyheder.

Det opstiller nemlig minimumskriterier til både dokumentation og kommunikation af konkrete miljøanprisninger – også kaldet grønne påstande – som virksomheder vil bruge i deres markedsføring.

Halvdelen af alle grønne påstande er problematiske 

Arbejdet med direktivet blev sat i søen efter en EU-undersøgelse i 2020 viste, at over halvdelen af alle de undersøgte grønne påstande, var enten vage eller direkte vildledende. 

”Den lave troværdighed for grønne påstande er selvfølgelig en hæmsko for de virksomheder, der rent faktisk har reelle tiltag at fremhæve. Det gør det sværere for forbrugerne at træffe valg på et oplyst grundlag,” siger Kasper Egeberg, der er seniorprojektleder og kommunikationsrådgiver i konsulentvirksomheden Viegand Maagøe.

Foto: Viegand Maagøe

Virksomheder skal i gang nu

Green Claims-direktivet bliver tidligst en del af dansk lovgivning om nogle år. Der er altså tid at løbe på, men som virksomhed kan man lige så godt begynde at forberede sig nu, så man er klar.

Ifølge Kasper Egeberg kan virksomheder, der vil være på forkant med de skærpede krav til markedsføring med grønne påstande, fokusere deres indsats ved at: 

  1. Indsamle data
    Solid og verificerbar dokumentation for dine miljøpåstande er afgørende. Hvis du allerede nu går i gang med at få lavet relevante livscyklusanalyser, bæredygtighedsrapporter eller klimaregnskaber, står virksomheden stærkt, når de nye krav træder i kraft. 
     
  2. Inddrage virksomheden 
    Få alle afdelinger og medarbejdere involveret, så de er informerede om de ændringer, der kommer. Så få også taget f.eks. produktudvikling, indkøb, produktion og ledelse med i forløbet. Kravene ser ud til at blive så omfattende, at alle kommer til at spille en rolle, hvis I skal dokumentere jeres grønne påstande. 
     
  3. Gennemgå kommunikationsmateriale
    Gennemgå jeres eksisterende kommunikationsmateriale, så der ikke er udokumenterede påstande, der kan misforstås eller vildlede modtagerne.

 

Centrale punkter i direktivet

Selvom direktivet ikke på alle punkter er en gamechanger for virksomheders klimakommunikation i Danmark, er der alligevel lagt op til flere nybrud. I dag straffes virksomheder med bøde, hvis de kommer med vildledende og udokumenterede miljøudsagn i markedsføringen, derfor har Forbrugerombudsmanden udformet retningslinjer for ”grøn” markedsføring. 

Centrale temaer i direktivet er bl.a.:

Mere dokumentation
Som virksomhed skal du forberede dig på, at kravene til det forudgående arbejde med at dokumentere påstande bliver skærpet kraftigt.

Bl.a. er der lagt op til, at forbrugerne skal have let adgang – f.eks. med QR-kode – til dokumentationen, der ligger til grund for din grønne påstand. Det er også et krav, at det bliver formidlet i et let forståeligt sprog. 

Krav om verificering
Ifølge forslaget, skal alle påstande fremover godkendes af en verificeret tredjepart. Man kan altså ikke komme med en grøn påstand i sin markedsføring, uden den er blevet forhåndsgodkendt. Det skal bl.a. sikre lige vilkår på EU-markedet, hvor man med en såkaldt overensstemmelsesattest frit kan bruge sin miljømarkedsføring på tværs af medlemslandene.

Færre miljømærker
Der skal ryddes op i den skov af mange hundrede miljømærker, der findes på tværs af EU. Direktivet lægger op til, at kun mærker, der beviseligt har højere standarder end f.eks. EU-Blomsten, skal være tilladt.  

Styr på kompensationsordninger
Kravene til kompensationsordninger og kommunikation af kompensationer, hvor virksomheder køber CO2-reduktioner fra f.eks. skovrejsningsprojekter, skal strammes. Målet er at gøre rapporteringen af dem mere gennemsigtig. Ofte har kompensationsordninger nemlig ”lav miljømæssig integritet og troværdighed”, lyder det i forslaget.  

Gælder ikke alle
Mikrovirksomheder – under 10 ansatte og årlig omsætning på højst 2 mio. euro – er undtaget. Vil du alligevel have en overensstemmelsesattest, der gælder i alle EU-lande, skal du leve op til samme krav som alle andre.  

Foto: Viegand Maagøe

Vil du høre mere om Green Claims, kommunikation og markedsføring af bæredygtighedsindsatser? Tag kontakt til Kasper Egeberg.

Denne artikel er del af et tema:

29.05.2024Viegand Maagøe

Sponseret

CSRD: EU-direktiv om bæredygtighedsrapportering

12.12.2023Viegand Maagøe

Sponseret

3 ting du skal glæde dig til med ‘Green Claims’ Directive

12.12.2023Viegand Maagøe

Sponseret

Grønt, bæredygtigt, klimavenligt … Du må ikke lyve

12.12.2023Viegand Maagøe

Sponseret

Er du klar? EU vil sætte din virksomheds grønne påstande under lup

04.12.2023Viegand Maagøe

Sponseret

Digital CO2-beregner viser uddannelsesinstitution vejen til skarpere klimaindsats

27.11.2023Viegand Maagøe

Sponseret

Hvordan elektrificerer man fødevareindustrien?