Aalborg Kommune går forrest: Mere FSC-træ i byggeriet

Aalborg Kommune har lanceret en Bæredygtighedsmanual, der skal omsætte kommunens grønne ambitioner til konkrete, bæredygtige byggeprojekter. Manualen foreskriver blandt andet FSC-certificeret træ.

Bæredygtighedsmanualen er målrettet Aalborg Kommunes byggerier og skal fra ide til færdigt byggeri bruges som værktøj til at stille bæredygtighedskrav. Det gælder både for nybyggeri, tilbygning, ombygning samt renovering af de kommunale bygninger. Bæredygtighedsmanualen er udviklet med inspiration fra DGNB og tilpasset Aalborg Kommunes egne krav til byggeriet. Manualen er opdelt i minimumskrav, som skal overholdes, anbefalinger som kan tilvælges og dokumentationskrav, der fastlægger hvordan kravene dokumenteres. Manualen er ment som et dynamisk værktøj, der kan tilpasses det enkelte byggeprojekt.

Krav om bæredygtigt træ
Omkring træ fremgår det af manualen, at "der skal fremlægges CE-mærker på alle indkøb, samt FSC- eller PEFC-certifikat for 90% af det træ der indbygges i bygningen.” Entreprenører skal også, ifølge vejledningen, aflevere Chain-of Custody (CoC)-certifikater fra leverandører af konstruktionstræ og træprodukter og vedlægge følgesedler eller lignende, hvor CoC-koden for producenten er angivet sammen med procentsatsen for andelen af certificeret træ.

Hos FSC Danmark har man været involveret i arbejdet med manualen og er glade for resultatet og ikke mindst de meget konkrete tiltag på træ.

”Fra FSC Danmarks side vil vi gerne takke for det gode samarbejde omkring Byggemanualen”, udtaler Loa Dalgaard Worm, Sekretariatsleder hos FSC Danmark.”Vi er glade for, at der nu stilles krav til det træ, der bruges i kommunen, og at man fra Aalborg Kommunes side har været lydhør over for vores forslag på området.”

Hos FSC Danmark håber man desuden, at Aalborg Kommune kan inspirere til lignende tiltag i andre kommuner:

”Vi håber, at andre kommuner vil følge trop. Vi skal have alle med på vognen, hvis vi skal bidrage til at vende den negative udvikling i nogle af de mest truede skovområder og sikre, at flere skove drives dokumenterbart bæredygtigt. Vi kan derfor kun opfordre til, at man gør som Aalborg Kommune og stiller klart formulerede krav til bæredygtigt træ, som går på tværs af udbud” afslutter Loa Dalgaard Worm.

Bæredygtighedsmanualen forventes desuden også at kunne vejlede og inspirere til bæredygtige tiltag i det støttede byggeri og hos private og andre offentlige bygherrer.


Se mere om Bæredygtighedsmanualen her.

02.03.2023FSC Danmark

Sponseret

FSC Danmarks årsdag og generalforsamling 2023

28.11.2022FSC Danmark

Sponseret

Åben høring om FSC’s standard for controlled wood-certificering og den tilhørende nationale risikovurdering

10.06.2022FSC Danmark

Sponseret

FSC giver 10 anbefalinger til at forbedre EU-initiativ for skovrydningsfrie produkter

08.06.2022FSC Danmark

Sponseret

Danmarks første FSC-certificerede offentlige byggeprojekt er nu indviet

22.03.2022FSC Danmark

Sponseret

Jysk kommune bliver den første af sin slags med FSC®-certifikat

07.12.2021FSC Danmark

Sponseret

Vi skal stille flere krav til vores forbrug. Men vi har brug for hjælp!