AffaldPlus har åbnet genbrugsbyggemarked i Næstved

Lørdag den 13. april slog AffaldPlus dørene op til PlusByg, - et genbrugsbyggemarked, som skal være med til at sikre, at mere affald med værdi for andre genbruges.

Næstveds borgmester, Carsten Rasmussen, indviede PlusByg den 13. april 2019. Til formålet brugte han en guldsav..

PlusByg ligger på Fiskerhusvej 25 i Næstved, skråt overfor genbrugspladsen, og placeringen er ikke tilfældig. Varerne i PlusByg stammer nemlig fra AffaldPlus’ genbrugspladser. Her har genbrugsvejlederne vurderet, at de er for gode til at blive behandlet som affald, men i stedet kan gøre gavn hos andre.

Mere end byggematerialer
PlusByg sælger meget mere end blot byggematerialer. Til billige penge er det fx muligt også at købe større møbler, værktøj, hus- og haveartikler samt VVS-udstyr. 

Som et led i at bevare så mange ressourcer som muligt, er der indenfor i PlusByg etableret et lille værksted, hvor medarbejderne sætter ting i stand, så de kan få nyt liv i PlusButikkerne eller PlusByg.

Hvor kommer varerne fra?
Siden 2013 har vores medarbejdere på genbrugspladserne reddet effekter op af containerne - ting som er for gode til at blive smidt ud, ting som fortjener at få "nyt liv". Disse bliver solgt i vores PlusButikker, på PlusMarkeder og nu også i PlusByg. Varerne i vores butikker kan også være leveret direkte fra borgerne, private såvel som erhvervsdrivende, der har sat effekter fra til direkte genbrug. 

På den måde er AffaldPlus med til at holde ressourcerne i live så længe som muligt. Det betyder mindre affald, færre omkostninger til affaldsbehandling og mindre ressourceforbrug til fremstilling af helt nye materialer.

Erhvervsdrivende skal normalt betale for indkørsel på genbrugspladsen. Det gælder dog ikke, hvis de udelukkende kommer med varer til PlusByg. I det tilfælde kan de læsses gratis af hos PlusByg.

Det går indtjeningen til
Salget i PlusByg er med til at bevare ressourcer og samtidig mindske omkostningerne til affaldsbehandling og skåne miljøet for fremstilling af helt nye materialer. Når PlusByg genererer overskud, indgår det i den daglige drift af genbrugspladserne. De genbrugte genstandes værdi kommer dermed hele affaldsfællesskabet til gode og er med til at holde affaldsgebyrerne i ro og på den måde kommer overskuddet tilbage til borgerne. Herudover giver PlusByg arbejds- og praktikpladser.


Etableringen af PlusByg er en aktivitet i projektet "Mærk Næstved – Bæredygtig Grøn Byudvikling", som får støtte fra EU's Regionalfond.

Yderligere information

11.05.2021AffaldPlus

Sponseret

AffaldPlus’ bæredygtighedsrapport 2020

04.11.2020AffaldPlus

Sponseret

AffaldPlus lancerer første bæredygtighedsrapport

06.05.2020AffaldPlus

Sponseret

Sorø Bioenergi nærmer sig første spadestik

26.08.2019AffaldPlus

Sponseret

Flamingo skal nu blive til letbeton

21.08.2019AffaldPlus

Sponseret

HHX og HTX i Slagelse er den første ”Skole, der gi’r affald nyt liv”

25.06.2019AffaldPlus

Sponseret

PlusByg for virksomheder – nyt liv til genbrugelige materialer