20.10.2020 | Klima, miljø og energi
Ammoniakmotor skal gøre skibsbranchen grøn
Den maritime sektor står i dag for op med tre procent af verdens CO2-udslip. Men Innovationsfonden har netop givet støtte til udviklingen af en ny klimavenlig motor, der skal gøre en ende på det. Motoren, der skal bruge ammoniak som brændstof, skal stå klar i 2024.
Danmark har en stærk maritim sektor med innovative virksomheder, der udvikler teknologi til branchen. Arkivfoto.
”Man har længe været opmærksom på ammoniak som et alternativ til fossile brændstoffer, men teknologien til at bruge ammoniak har manglet. Med dette udviklingsprojekt bliver ammoniakmotoren en realitet, og det bliver en stor dag for den maritime sektor og ikke mindst for miljøet, når det sker”.
Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Louise Andreasen, der er direktør hos Eltronic FuelTech. Virksomheden er med i et netop offentliggjort udviklingsprojekt, AEngine, hvor målet er at designe en skibsmotor, der næsten ikke udleder CO2, fordi den bruger ammoniak som brændstof. Projektgruppen har netop fået tilsagn om støtte fra Innovationsfonden.
Læs også: Nye afgifter skal mindske CO2-udledningen i transportsektoren
På nuværende tidspunkt er der ikke nok ammoniak på jorden til at forsyne de kommende skibsmotorer. Men man kan fremstille ammoniak ud fra grøn strøm, vand og luft. Med strøm fra vindmøller kan man for eksempel skabe miljøvenlig og effektiv produktion af ammoniak, og flere aktører i den maritime og vedvarende energisektor samarbejder allerede om at kunne producere og opbevare ammoniak.
Spurten efter at være frontløber
De europæiske lande og International Maritime Organization (IMO) under FN ser gerne, at den maritime sektor bidrager til målene i Parisaftalen ved at udlede færre drivhusgasser i fremtiden. Målet er, at branchens udledning af drivhusgasser herunder CO2 falder med 50 procent inden 2050.
Danmark har en stærk maritim sektor med innovative virksomheder, der udvikler teknologi til branchen. Store spillere som blandt andet Siemens, Vestas og Ørsted er helt i front, når det gælder vedvarende energi, og ifølge Louise Andreasen er det derfor også naturligt, at Danmark fører an, når det handler om at hjælpe den maritime sektor med at nå klimamålene.
Læs også: Postnord bruger fossilfri biodisel og reducerer CO2 med 90 procent
”Udviklingen af et bæredygtigt skibsfartskoncept vil styrke konkurrenceevnen for dansk maritimindustri, skabe arbejdspladser og blåstemple Danmark som frontløber inden for den grønne omstilling”, siger Louise Andreasen.
Nordisk samarbejde
MAN Energy Solutions i København, danske DTU samt det norske klassifikationsselskab DNV-GL er med i projektet ud over Eltronic FuelTech. Louise Andreasen kalder det en milepæl for Eltronic FuelTech at være med i et innovationsprojekt som dette.
”Det er ikke mere end to år siden, virksomheden udsprang fra moderselskabet Eltronic, og nu er vi med i dette banebrydende projekt, der kan transformere den maritime industri og reducere klimabelastningen væsentligt. Den historie er vi selvfølgelig stolte over”, siger hun.
- KCP
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Supply chain

Ørsted udvider krav om 100 procent vedvarende energi til alle leverandører
Ørsted bliver det første energiselskab i verden, der stiller krav til alle sine leverandører om, at de skal anvende 100 % vedvarende energi i 2025.
Supply chain

Aalborg Havns guldæg er Power-to-x
Det spirende marked inden for klimavenlige brændstoffer er et betydeligt vækstpotentiale for Aalborg Havn. Men det handler også om at tiltrække andre spillere i branchen, mener udviklingschef.
Klima, miljø og energi

Novo Nordisk får ros for klimaindsats
Danmarks største medicinalselskab er langt i deres arbejde med at reducere CO2-udledninger. Det er ikke tilfældigt.
Strategi & ledelse

Omfattende sag om greenwashing varsler nye tider
Deutsche Banks investeringsarm blev sidste dag i maj ransaget og beskyldt for omfattende greenwashing. Samtidig melder de amerikanske myndigheder om en stramning af reglerne for markedsføring af ESG-mærkede investeringer.
Kommunikation

Dine gamle sneakers kan redde en bid af regnskoven
Et nyt initiativ fra The Athlete’s Foot giver kunderne rabat på nye sko samtidigt med, at kampen mod rydningen af regnskoven i Ecuador får en hjælpende hånd
Menneskerettigheder

Gode råd til at undgå anklager om pinkwashing
Når Copenhagen Pride begynder på lørdag, vil der med sikkerhed komme kritik af virksomheder, der vælger at deltage. Pinkwashing - lyder anklagen, som CBS-forsker har flere råd til, hvordan virksomheder kan undgå.