Analyse: ESG-nøgletal i store virksomheders rapportering

af FSR - danske revisorer,
Josefine Ellen-Marie Jørgensen

Se virksomhedsprofil  

I juni måned skulle Folkemødet være løbet af stablen og vi havde set frem til at debattere ordentlighed, klima, menneskerettigheder og god ledelsesskik med jer alle. På Folkemødet 2019 lancerede Nasdaq Copenhagen, Finansforeningen/CFA Society Denmark og FSR – danske revisorer, sammen et forslag til, hvordan vi kan skabe mere sammenlignelig ESG-rapportering, til gavn for investorer, virksomheder, og andre regnskabsbrugere. Her, et år efter, har vi taget temperaturen på 24 af de største virksomheders rapportering om klima, sociale data og ledelsesmæssige data.

Se datagrundlag her

Vi kan konstatere, at der er stadig stor spredning når det kommer til de helt store virksomheders rapportering på ESG-nøgletal (Environmental, Social, Gorvernance). Tal på CO2-udledning, der i disse klimatider er det helt store omdrejningspunkt, rapporterer virksomhederne ikke ensartet på. 58% af 24 store danske børsnoterede virksomheder rapporterer på Greenhouse Gas Protokollens såkaldte scope 1 og 54% på scope 2, der fortæller om virksomhedens direkte og indirekte CO2-udledninger, og dermed er det kun lidt over halvdelen der anvender den opgørelsesmetode og begrebsramme, der er anerkendt verden over.

Det letter ikke sammenligheden. Den sang har vi sunget før, og den uensartede rapportering er ikke noget virksomhederne aktivt vælger til. Årsregnskabsloven lader der være stor mulighed metodefrihed, når virksomhederne en gang om året skal fortælle om deres arbejde med samfundsansvar. Det kan være rart for virksomheder med få ressourcer, hvor bæredygtighed og samfundsansvar ikke er en åbenlys del af forretningsmodellen, men sammenligneligt bliver det aldrig. Vi opfordrer Erhvervsministeren til at sætte nogle klarere retningslinjer for, hvordan virksomhederne kan rapportere, hvilket er igangsat under projektet ’Styrket CSR-rapportering’. Vi venter spændt på resultatet af det arbejde, der planlægges fremlagt i efteråret 2020.

Gerne kønsdiversitet, ikke lønforskelle

Ikke overraskende har mange af disse virksomheder en eller anden form for nøgletal for ikke-finansielle forhold med i deres rapportering. Ikke overraskende er en af topscorerne for nøgletallene ’bestyrelsens kønsdiversitet’, der er en del af den lovpligtige redegørelse for kønsmæssige sammensætning af ledelsen. Her rapporterer 63% af 24 store danske børsnoterede virksomheder på dette som et nøgletal, mens 88% rapporterer på ’kønsdiversitet i øvrige ledelseslag’ og 71% på ’kønsdiversitet’ i virksomheden generelt. De resterende 37 %, kan vi betrygge jer med, lever højst sandsynligt op til om rapportering af antallet af mænd og kvinder i øverste ledelse, de rapporterer det blot ikke som et nøgletal. Det er en selvstændig pointe i sig selv. For sammenlignelighed kræver at begrebsramme og opgørelsesmetoder er de samme. Vi mener, at det skaber værdi at kunne sammenligne virksomhederne imellem. Både for investorer og virksomheder.

Ud fra vores gennemgang fandt vi også, at løn er et følsomt emne, som få virksomheder ønsker at rapportere om. Så få som tre ud af 24 virksomheder rapporterer på ’lønforskel mellem køn’ og fire ud af 24 virksomheder rapporterer på lønforskel mellem ’CEO og medarbejder’. Sådanne tal skal selvfølgelig ikke stå alene, og lade virksomheden stå blottet hen. Tallene skal sættes i kontekst og udviklingsforklares, og bestyrelsen skal være klar til at stå på mål for CEO’ens værdi.

Mellemstore virksomheder med på bølgen

Der hvor der for alvor sker et ryk i antallet af virksomheder der rapporterer på ESG-nøgletal blandt de mellemstore virksomheder. Det seneste år har vi oplevet en enorm interesse fra mange sider, men særligt de mellemstore virksomheder er klar på at rapportere på ESG-nøgletal.

Ingen kan skubbe denne vigtige agenda alene – derfor gik Nasdaq Copenhagen, Finansforeningen/CFA Society Denmark og FSR – danske revisorer sammen sidste år – og derfor er det godt at se så mange selskaber har taget det til sig og er kommet i gang med ESG-nøgletalsrapporteringen. Vi er glade for at så mange stakeholders er med og at flere af de institutionelle investorer, har taget nøgletalsanbefalingerne til sig.

Det ser godt ud for ESG-nøgletalsrapportering, men sammenligneligheden og sikkerheden for data skal være bedre – specielt når det er eliten af de danske selskaber vi ser på. De skal lyse op i ESG-landskabet som de fyrtårne de er.