13.12.2019 | Strategi & ledelse
B Corps forpligter sig til at være udledningsneutrale i hele værdikæden
Indhold fra partner Hvad er dette?
Sammen 500+ B Corps fra hele verden, har 12 danske virksomheder forpligtet sig til at være udledningsneutrale i hele værdikæden i 2030. Forpligtelsen om at accelerere reduktionen af drivhusgasse mod udledningsneutralitet kommer i forbindelse med COP25.
Mere end 500 B Corps fra hele verden har forpligtet sig til at have nuludledning i 2030 - 20 år før Parisaftalens 2050-mål
Onsdag d. 11. december var en historisk dag. I forbindelse med COP25 i Madrid blev den mest ambitiøse, virksomhedsdrevne klimahandlingsplan offentliggjort. Bag den står mere end 500 virksomheder fra hele verden, og de har alle forpligtet sig til en nuludledning i 2030. En forpligtelse, der ligger 20 år tidligere end 2050-målene, der blev sat under Parisaftalen i 2016. Det er første gang, et så stort antal virksomheder forpligter sig så markant.
Virksomhederne er meget forskellige og tæller store internationale virksomheder som Innocent, The Body Shop, Patagonia og The Guardian, men helt små enkeltmandsvirksomheder er også med på vognen. Samlingspunktet for dem er B Corp-bevægelsen, som de alle er en del af.
I Danmark har 12 virksomheder forpligtet sig. Det er Skagerak, Coffee Collective, Skandinavisk, Organic Basics, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma, Kaffe Bueno, Goodwings, Baisikeli, The Body Shop International, Tania Ellis Social Company, BetterGreen, MäRK og Generøs. Virksomhederne har, ligesom resten af B Corp-bevægelsen, forpligtet sig til at nå Net Zero i 2030, og for at nå deres mål, vil de hvert år rapportere på deres fremskridt.
Et fælles ansvar
Klimahandlingsplanen, der også kaldes The B Corp Climate Collective, er søsat for at accelerere virksomheders reduktioner, så det vil være muligt at nå den maksimale temperaturstigning på 1,5 grader, som det blev aftalt i Parisaftalen. Det er en erkendelse af ingen kan løse alt, men alle kan løse noget, og Jesper Panduro, CEO i Skagerak ser klimakrisen som noget, vi alle skal hjælpe med at løse.
”Vi har forpligtet os fordi det er det et vigtigt mål, som vi alle skal hjælpe med at løse - for planeten og mennesker. Det er vores ambition at opnå Net Zero så hurtigt, som det kan lade sig gøre, og vi arbejder allerede på projekter, der enten reducerer vores emissioner eller optager CO2. Jeg forventer, at vores tankegang og mindset i løbet af kort tid ændres, så vi alle naturligt tænker over Net Zero i vores dagligdag,” forklarer Jesper Panduro.
En god forretningsmulighed
Selvom der vil være omkostninger forbundet med at arbejde mod udledningsneutralitet, er de overskuelige i forhold til, hvis vi forsætter med business as usual, fortæller Peter N. Dupont, CEO for Coffee Collective:
"Vi står ansigt til ansigt med menneskehedens til dato største udfordring. Det, der er på spil med klimaændringerne, er ikke planeten eller naturen. Det er livsgrundlaget for os mennesker og en lang række andre arter. Vi har valgt at gribe bolden med B Corp-bevægelsen og udnytte det lille vindue der stadig er åbent."
Frank Jensen, Ejer af Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma deler, ligesom Jesper Panduro, ansvarsfølelsen og ser endda forpligtelsen mod udledningsneutralitet i 2030 som en forretningsmulighed:
”Byggeriet har en væsentlig andel og ansvar for både den nationale og globale CO2-udledning. En ambitiøs målsætning om at opnå Net Zero 2030 betyder, at vi skal accelerere den løbende reduktion af vores udledning. Dermed lærer vi også mere og hurtigere om, hvordan bygninger og lejemål kan drives CO2-neutralt. Den viden bringer vi løbende i spil i vores rådgivning og ingeniørdesign, som bliver mere værdiskabende for vores nuværende kunder og samarbejdspartnere, og vi kan tiltrække nye, spændende relationer,” uddyber Frank Jensen.
En opfordring til samarbejde
B Corp-bevægelsen er en inkluderende bevægelse, hvilket blandt andet kommer til udtryk i B Corps Declaration of Interdependence. For at ændre noget, må vi gøre det sammen. Det gælder også forpligtelsen om nuludledning i 2030:
”Vi håber at denne forpligtelse til at være emissionsfrie ikke kun i egen forretning men i hele værdikæden inden 2030 vil være inspiration til virksomhedsledere verden over om at følge efter, og at de løsninger, vi skaber, kan hjælpe andre på samme rejse. Lad os samarbejde for en bedre fremtid,” fortæller Nille Skalts, grundlægger af den danske B Corp-bevægelse.
Vil din virksomhed også forpligte sig til en nuludledning? Så bliv en del af B Corps Climate Collective. I behøver ikke være B Corp for at deltage: https://www.bcorpclimatecollective.org
Strategi & ledelse

Forretning eller klima? Her er direktørens grønne dilemmaer
Når vi går på arbejde i Märk er det med en ambition om at hjælpe virksomheder med at transformere sig og ikke mindst blive så dygtige til det, at de kan gå ud og inspirere og hjælpe andre virksomheder på vej.
Indhold fra partner
Samfund
BÆREDYGTIG OMSTILLING – GU’ ER DET BESVÆRLIGT, MEN DET ER DET VÆRD
For en nyudklækket iværksætter anno 2020 er det oplagt at skabe en bæredygtig kerneforretning. Men som etableret virksomhed, der allerede har slået rødder, kan en bæredygtig omstilling være en stor mundfuld.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Fem veje til forbrugerens bæredygtige hjerter
Vi taler bæredygtighed som aldrig før, men der synes stadig at være langt fra forbrugernes holdninger til konkrete handlinger. En af løsningerne er, at virksomhederne bliver bedre til at træffe de bæredygtige valg for forbrugerne.
Indhold fra partner
Kommunikation

Når vi taler åbent om det, kommer forandringerne
Hvor åben skal man være om sine ambitioner og forretningsmål? Helt åben ifølge Claus Nielsen, direktør for Frederiksdal Sinatur Hotel & Konference. Da de begyndte at fortælle om deres bæredygtighedsudfordringer, -mål og -successer skete der noget.
Indhold fra partner
Kommunikation

Bliv klogere på bæredygtighedskommunikation
Styrk dit brand og undgå greenwashing med en transparent og autentisk bæredygtighedskommunikation. Kurset udbydes af Märk i samarbejde med Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Nyt netværk vil knække koden til bæredygtigt forbrug
Hvordan får man danskerne til at tillægge det bæredygtige valg værdi og handle ansvarligt? Det spørgsmål har syv virksomheder på tværs af brancher sat sig for at finde svar på.
Indhold fra partner