29.03.2023 | Samfund
Bankkollaps puster til transatlantisk antiklimakamp
I USA når kritikken af selskabers fokus på ESG nye højder, efter at Silicon Valley Bank for nylig lukkede dørene, og den amerikanske præsident var nødsaget til at nedlægge veto mod et anti-ESG-forslag.
De højreorienterede republikanere er kommet med en opsigtsvækkende forklaring på, hvorfor den amerikanske Silicon Vally Bank for nylig var nødsaget til at erklære konkurs – den har simpelthen lagt for meget vægt på ESG-dagsordenen og ikke nok på aktionærernes afkast.
Det skriver Børsen.
Læs også: EU melder ud om bindende anti-greenwashingkrav
Det er ikke første gang, at republikanske politikere har rettet hård kritik mod selskaber, der i højere grad er på begyndt at fokusere på bæredygtighed, social ansvarlighed og generel god ledelse.
Senest i 2022 har en række republikanske delstater gjort det forbudt for offentligt ansattes pensionsfonde at tage højde for ESG – også i forbindelse med hvilke virksomheder, de benytter.
Det resulterede blandt andet i, at både Nordea og Danske Bank kom på den sorte liste. Og ifølge Eric Pedersen, chef for bæredygtige investeringer i Nordea Asset Management, er tendensen også udelukkende politisk.
“Det er også interessant at bemærke, at de fleste store virksomheder og finansielle institutioner i USA åbent anerkender klima og andre ESG-risici som relevante. Modstanden er i altoverskyggende grad politisk,” skriver han i en mail til Børsen.
Læs også: Rapport: Op mod 44 procent af det træ, der fældes i Danmark, kan ikke spores
Eric Pedersen tilføjer, at den amerikanske præsident, Joe Biden, var nødt til at bruge den første veto siden sin indsættelse for at standse et anti-ESG-lovforslag.
Det skulle blandt andet gøre det sværere for pensionsfonde at bruge ESG-kriterier i udvælgelse af investeringer og var egentlig blevet vedtaget 1. marts. Men det blev stoppet den 20. marts.
Mandag er det desuden kommet frem, at den amerikanske First Citizens Bank køber Silicon Valley Bank og overtager dets ind- og udlån.
- HCL
Samfund

Due diligence-direktivet mangler nu kun et sæt forhandlinger
EU-parlamentets oplæg til direktivet er nu på plads, hvilket baner vejen for forhandlinger op til endelig vedtagelse.
Klima, miljø og energi

SAS sælger billetter til deres første elektriske flyvetur
Det danske flyselskab sælger snart billetter til deres første flyvning med elektrisk fly i 2028.
Supply chain

Kunstig intelligens sikrer tech-startup millioninvestering
En kunstig intelligens, der kan minimere ressourcespild ved at sortere og analysere affald, resulterer i en millioninvestering i virksomheden Aris Robotics.
Klima, miljø og energi

Aktører mangler rammer for investering i biodiversitet
15 erhvervsorganisationer efterspørger regler og definitioner for, hvordan man kan investere hensigtsmæssigt i projekter med fyldestgørende krav for biodiversitet.
Klima, miljø og energi

En halv milliard kroner til ny havnaturfond skal understøtte naturgenopretning på havet
Med en ny havnaturfond vil et bredt politisk flertal skabe viden om miljø og natureffekterne af udbygningen af vindenergi på havet og til naturgenopretning i havet. "Den nye havnaturfond er et vigtigt skridt i retning af at skabe en bedre balance i vores havmiljø,” mener miljøministeren.
Klima, miljø og energi

Rapport: Massiv eksport af brint kræver politiske handling nu
Grøn brint kan blive Danmarks næste vindeventyr – CIP Fondens nye rapport viser hvordan.