31.08.2021 | Strategi & ledelse
The Body Shop og Dove kæmper sammen med de største dyrevelfærdsorganisationer for at bevare cruelty free kosmetik
Indhold fra partner Hvad er dette?
The Body Shop og Dove står sammen og kræver, at EU holder sit løfte og ikke ophæver forbuddet mod dyreforsøg i kosmetikproduktion i Europa, og opfordrer samtidig alle forbrugere til at handle nu og støtte en fortsat fredning af dyrene.
The Body Shop og Dove er gået sammen med initiativtagerne PETA (People for the Ethical Treatment of Animals) om at skabe en kampagne, hvor målet er at indsamle underskrifter fra 1 million EU-borgere og bevare cruelty free kosmetik i Europa.
Dette sker som en reaktion på nye trusler mod Europas ellers længerevarende forbud mod dyreforsøg. Bag kampagnen står også Cruelty Free Europe, HIS (Humane Society International), Eurogroup for Animals og ECEAE (European Coalition To End Animal Experiments, som repræsenterer 100 medlemsorganisationer fra 26 EU-lande).
Efter flere årtier med klager og pres fra forbrugere, dyrevelfærdsorganisationer og flere virksomheder, forbød EU dyreforsøg for færdige kosmetiske produkter i 2004. I 2009 inkluderede forbuddet også individuelle kosmetiske ingredienser, og endelig blev det i 2013 ulovligt at sælge kosmetik, der er testet på dyr. EU gik forrest i kampen for dyrevelfærd og inspirerede andre lande til at følge efter.
Nu truer de nyeste testkrav fra Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) imidlertid forbuddet, og risikerer at ødelægge den vision, Europa-Parlamentet har arbejdet på at realisere – et globalt forbud mod alle dyreforsøg i kosmetik fra 2023.
ECHA vil teste ellers sikre ingredienser på dyr
ECHA foreslår dyreforsøg på ingredienser, som allerede har været håndteret på fabrikker under sikre forhold og anvendt af forbrugere i mange år. Hvis forslaget vedtages, kan millioner af dyr blive udsat for grusomme tests – helt unødvendigt, for der findes andre måder at generere data på, nemlig de moderne alternativer til dyreforsøg, der er udviklet af forskere og allerede er blevet anvendt i flere årtier.
The Body Shop har siden 1989 kæmpet utrætteligt for dyrenes rettigheder, og hjulpet med at bane vejen for det nuværende forbud mod dyreforsøg i kosmetikproduktion i Europa. Dove har i 15 år arbejdet for at forbedre skønhedsbranchen gennem kampagner, der opfordrer til kollektive tiltag. De to skønhedsgiganter står side om side i denne vigtige sag for at opfordre forbrugerne til at handle, så vi kan bevare forbuddet mod dyreforsøg.
Det kan de gøre ved at skrive under på det europæiske borgerinitiativ – en formel begæring, som gør det muligt for offentligheden at fortælle Europas myndigheder, hvad de mener. Når et initiativ har indsamlet en million underskrifter, skal Europa-Kommissionen tage stilling til spørgsmålet.
Vi skal handle nu.
EU bør tage ansvar nu og holde deres løfte. The Body Shop og Dove, sammen med de største dyrevelfærdsorganisationer, opfordrer alle EU-borgere til at skrive under på det europæiske borgerinitiativ, og kræver, at Europa-Kommissionen:
- Bevarer og forbedrer forbuddet mod dyreforsøg
Initierer en ændring i loven for at opnå forbruger-, arbejdstager-, og miljøbeskyttelse for alle kosmetiske ingredienser uden at tillade nogen form for nye dyreforsøg. - Ændrer EU’s kemikalielov
Beskytter menneskers helbred ved at sørge for en sikker håndtering af kemikalier, men uden indførsel af nye dyreforsøg. - Moderniserer reguleringsvidenskab i EU
Forpligter sig til, inden deres nuværende mandatperiode udløber, at udarbejde et lovforslag med en klar plan om at udfase alle dyreforsøg i EU.
Målet er at indsamle én million underskrifter på den korteste tid nogensinde for et europæisk borgerinitiativ, og dermed sende et klart signal om, at ECHAs nye testkrav er et brud på dyreforsøgspolitikken og går direkte imod EU-borgernes ønske.
Men de kan ikke gøre det alene.
Alle EU-borgene kan skrive under her og lade Europa-Kommissionen vide, at de ikke vil acceptere et brud på løftet om et Europa, hvor dyr ikke skal lide og dø for kosmetik.
Sammensluttede dyrevelfærdsorganisationer oplyser: ”Undersøgelser viser, at tre fjerdedele af de voksne indbyggere i EU’s medlemsstater er enige i, at dyreforsøg med kosmetiske produkter og deres ingredienser altid er uacceptabelt, og at 70 % støtter en afvikling af alle dyreforsøg. Det er trist, at vi endnu engang skal kæmpe en kamp, som borgerne i Europa troede, de havde vundet, men med et stærkt europæisk borgerinitiativ må beslutningstagerne lytte, beskytte banebrydende forbud og sætte en permanent stopper for dyrs lidelser i EU’s laboratorier".
Christopher Davis, Global CSR & Activism Director hos The Body Shop, udtaler: “The Body Shop var det første globale skønhedsbrand, som kæmpede imod dyreforsøg i kosmetik, og det er en holdning og forpligtelse, der har drevet alle vores aktivistkampagner i mere end tre årtier. Vores samarbejde med vores kampagnepartner Cruelty Free International førte til det gældende EU-forbud i 2013. Nu vil vi have EU – verdens største kosmetikmarked – til at holde det banebrydende løfte, de allerede har afgivet. Vi er stolte over at samarbejde med Dove og alle andre, som arbejder for at afskaffe dyreforsøg i kosmetik med dette europæiske borgerinitiativ".
Firdaous El Honsali, Senior Director of Global Communications & Sustainability hos Dove, siger: ”Hos Dove er vi stærkt imod dyremishandling. Vi mener ikke, at dyreforsøg bør finde sted under sikkerhedstests af produkter eller ingredienser. Derfor kæmper vi for at bevare forbuddet mod dyreforsøg i EU. Sammen med vores partnere, The Body Shop og de største dyrevelfærdsorganisationer, opfordrer vi offentligheden og vores kollegaer i skønhedsbranchen til at lade deres stemmer blive hørt i kampen mod dyreforsøg i EU".
Tidslinje for EU’s lovgivning om dyreforsøg
- 2004: EU vedtager et forbud mod dyreforsøg for færdige kosmetiske produkter.
- 2009: EU udvider forbuddet til også at omfatte dyreforsøg med kosmetiske ingredienser og kombinationer af ingredienser samt et markedsføringsforbud mod helbredspåvirkninger, med undtagelse af toksicitet ved gentagne doser, reproduktionstoksicitet og toksikokinetik.
- 2013: EU styrker de eksisterende forbud ved også at indføre et totalt markedsføringsforbud for kosmetik, som indeholder ingredienser, der er testet på dyr.
- 2018: Europa-Parlamentet opfordrer til et globalt forbud mod dyreforsøg, og stadfæster dermed Europas rolle som global leder i kampen mod dyremishandling.
- 2021: I løbet af de sidste to år har ECHA krævet, at titusindvis af dyr skal anvendes i tests af kosmetiske ingredienser.
Kampagnen Save Cruelty Free Cosmetics lanceres den 31. August. The Body Shop og Dove opfordrer alle virksomheder og forbrugere, som vil bevare forbuddet mod dyreforsøg, til at deltage i kampagnen og hjælpe med at lade mindst en million stemmer blive hørt, så vi sammen kan bevare cruelty free kosmetik.
Hver eneste underskrift tæller. Når der er indsamlet en million underskrifter, er EU forpligtet til at tage stilling til borgerinitiativet.
Klima, miljø og energi

The Body Shop er endnu engang kåret til Danmarks mest bæredygtige skønhedsbrand!
Sustainable Brand Index er Europas største uafhængige varemærkestudie om bæredygtighed. Den nye rapport for 2022 er netop blevet udgivet, og de danske forbrugere har talt: for fjerde år i træk kårer de The Body Shop som branchens bedste i kategorien for skønhedsbrands.
Indhold fra partner
Samfund

Under Black Friday tæller The Body Shop de tal, som betyder noget
31 % af alle kvinder har været udsat for fysisk eller seksuel vold*, viser en global rapport fra WHO. Det skræmmende høje tal understreger, at mænds vold mod kvinder faktisk er en pandemi, og at vi må handle nu. Derfor vælger The Body Shop at tolke Black Friday på deres helt egen måde og sætte fokus på de tal, der betyder noget, i stedet for tilbud og rabatter. Det aktivistiske skønhedsbrand vil under Black Friday-ugen anvende deres butikker og digitale kanaler til at tale om mænds vold mod kvinder i Danmark og i verden, i samarbejde med LOKK.
Indhold fra partner
Samfund

Cruelty-free pionererne The Body Shop opfordrer EU-borgere til at bremse genindførsel af dyreforsøg
Med truslen om genindførsel af dyreforsøg i Europa kun ni år efter, et forbud blev indført i EU, fortsætter det aktivistiske brand deres kamp for dyrenes ret til ikke at lide for vores skønhed.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Let’s clean up our act to clean up the planet
The Body Shop vil starte en refill-revolution og genstarter et opgraderet refill-system med emballage i sine butikker. Systemet er gradvist blevet lanceret siden 2019, og nu kommer relanceringen af refill i butik endelig til Danmark.
Indhold fra partner
Menneskerettigheder

The Body Shop og LOKK fortsætter kampen mod mænds vold mod kvinder!
Denne vinter har The Body Shop støttet og hyldet alle de fantastiske frivillige ildsjæle og omsorgspersoner, som kæmper for at hjælpe andre, hver dag, året rundt, verden over. Og i igen i år har The Body Shop samarbejdet med LOKK - Landsorganisation af Kvindekrisecentre, der repræsenterer flere end 50 kvindekrisecentre, deres 500 ansatte og over 1500 frivillige.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Nyheder fra skaberne af Body Butter!
The Body Shop lancerede sin første Body Butter i 1992. I dag er de ikoniske fugtighedscremer så populære, at de sælges hvert tredje sekund over hele verdenen*. Med en opdateret formel og ny emballage præsenteres nu 12 veganske Body Butter - hvor vi også møder en gammel favorit, der gør et comeback.
Indhold fra partner