Brugte tekstiler og tekstilaffald – er der et uforløst potentiale?

De brugte tekstiler er i stigende grad kommet i fokus. Dels fordi de i modsætning til de fleste andre affaldsfraktioner samlet set (stadig) repræsenterer en værdi og dels fordi tekstilindustrien på globalt plan er blandt de mest forurenende industrier overhovedet. DAKOFA satte derfor fokus på netop denne fraktion ved et seminar, hvor deltagerne bl.a. blev klogere på mængder og marked for de brugte tekstiler. 

Nye data for de danske mængder
På seminaret kunne deltagerne bl.a. høre om de nye og opdaterede data for det danske flow af tekstiler, som Miljøstyrelsen netop har præsenteret. Bag de nye data ligger et projekt, som har været gennemført af PlanMiljø i samarbejde med Danmarks Statistik, hvor man bl.a. har opgjort det samlede årlige forbrug af tekstiler, forbruget opgjort på sektorer, mængden af separat indsamling på husstandsniveau, mængderne af tekstil i dagrenovationen samt flow af tekstiler fra offentlige institutioner og erhverv.

De nye data viser, at det gennemsnitlige danske forbrug af tekstiler ligger på 15 kg/capita, hvoraf de 13 kg er fra husholdningerne mens de resterende knap 2 kg er fra offentlige institutioner og erhverv. Knap 3/4-dele af de nye tekstiler er beklædning mens de øvrige mængder består af boligtekstiler og arbejdstøj fra både private og erhverv.

I grove træk vurderer man, at halvdelen af tekstilerne fra husholdningerne på nuværende tidspunkt indsamles separat. Langt den største del af de indsamlede tekstiler indsamles af private aktører, mens en mindre del indsamles af kommunale og fælleskommunale aktører. På nuværende tidspunkt indsamler private brands kun brugte tekstiler i et meget lille omfang. Af det separat indsamlede tekstil eksporteres omtrent 60% til udlandet, mens en tredjedel genbruges direkte her i landet. Omkring 6% forbrændes.

For de tekstiler der ikke kommer fra husholdningerne formodes op til 90% at blive forbrændt, men data for denne mængde er generelt meget usikre.

En stor del af værdierne bliver allerede indsamlet
Ifølge den nye opgørelse er danskerne generelt gode til at aflevere deres brugte tekstiler – og også til at vurdere, hvad der er egnet til direkte genbrug såvel som, hvad der ikke er. For til trods for, at det kun er halvdelen af de brugte tekstiler der indsamles, når man måler på mængder, så kan man ud fra de nye data nu se, at det primært er den mest værdifulde halvdel, som borgerene afleverer. Kiloprisen på den halvdel, der på nuværende tidspunkt indsamles, vurderes til at være omkring 13,4 kr/kg, mens den halvdel, som man fandt i de øvrige affaldsstrømme, vurderedes til at være på omkring 2,7 kr/kg. Idet de tekstiler, som ender i enten dagrenovationen eller storskraldsordningerne, er af en væsentligt lavere værdi end de, der indsamles separat, og idet det dermed forventes, at der vil skulle ydes en ekstra indsats for at få fat i dem, vil aktørerne derfor i fællesskab skulle overveje, hvilke modeller der vil kunne give bedst mening at introducere, hvis man vil øge den separate indsamling. Tekstiler fra storskrald kan være en lavthængende frugt, idet de ikke er kontamineret i samme omfang som tekstiler fra dagrenovation, men der er brug for flere undersøgelser for at afgøre potentialet.

I forhold til tekstiler fra andre kilder end husholdningerne kunne der også være betydelige gevinster at hente, og der findes allerede gode eksempler på krav i offentlige og professionelle indkøb, som indkøberne kan lade sig inspirere af. 

Med udgangspunkt i erfaringerne fra projektet anbefales det, at der generelt kommer fokus på bedre data ved hjælp af eksempelvis obligatoriske registreringer af separat indsamling fra både kommunale og private aktører, systematiserede storskraldsanalyser, mere systematisk registrering af storskrald i ADS, jævnlige forbrugerundersøgelser samt tilslutning til en code of conduct som eksempelvis den nordiske certificeringsordning, som også blev omtalt på dagen. 

Det internationale marked er presset
I forlængelse af de nye nationale data fik deltagerne glæden af en præsentation fra Alan Wheeler, som er direktør i den britiske Textile Recycling Association og som har et godt overblik over det internationale marked for brugte tekstiler. Han kunne bl.a. berette om et generelt presset og usikkert globalt marked for brugte tekstiler. Som nævnt ovenfor, eksporteres en stor del af de danske indsamlede tekstiler til udlandet, hvor de sorteres og videresælges til købere over hele kloden. Men en lang række faktorer, herunder stigende købekraft hos aftagerne på de nuværende markeder, og dermed øget mulighed for at købe nye varer frem for brugte; pres fra stærkt stigende mængder fra både europæiske, men især også det kinesiske marked; generelt dalende kvalitet i tekstilerne, hvilket gør dem mindre egnede til direkte genbrug samt politisk ustabilitet på det afrikanske kontinent betyder, at priserne på de globale genbrugsmarkeder er ustabile og tenderende til at være stagnerende og i visse tilfælde også dalende. Samtidig er indsamlernes økonomi presset af, at der stadig ikke findes mange gangbare løsninger for genanvendelse. Wheeler har dermed set mange aktører, som har måttet bukke under for det usikre marked og vurderer dermed også, at de tilbageværende etablerede aktører vil være nødsagede til at tænke i nye baner, hvis de skal overleve.

Hvad fremtiden bringer er som bekendt usikkert, men idet det kommende europæiske krav til separat indsamling unægtelig vil øge mængderne betydeligt, vil fremtidens marked, ifølge Wheeler, først og fremmest blive afgjort af udviklingen inden for effektive og bæredygtige genanvendelsesløsninger. Netop genanvendelsesløsninger blev et vigtigt emne i eftermiddagens debat på mødet for tekstilnetværket.

Læs mere
Du kan finde alle præsentationerne fra seminarets oplægsholdere på siden for arrangementet her.

Du kan finde den nye opgørelse over de danske tekstilflows her.

Du kan finde opsamlingen fra studieturen om genanvendelse af tekstiler til Holland her samt læse de to nyheder fra turen her og her.

Du kan også læse mere om det nordiske marked for eksport af brugt tekstil i denne tidligere nyhed samt referere til en tidligere udarbejdet nordisk database, hvor miljøpotentialerne ved forskellige behandlingsformer vurderes.