Brugte tekstiler og tekstilaffald: mængderne stiger og kvaliteten falder!

Beskeden blev leveret på et DAKOFA-seminar om tekstilaffald. En dag, der bød på oplæg fra både ind- og udland, og som tilsammen skulle være med til at give en status over brugte tekstiler og tekstilaffald i Danmark.

Vi har et fælles problem

I Danmark indsamles brugte tekstiler primært af private aktører via indsamlingscontainere og genbrugsbutikker, men herefter er der stor forskel på, hvordan de indsamlede tekstiler håndteres. De seneste data fra Miljøstyrelsen viser, at mere end 60% af de indsamlede tekstiler bliver eksporteret til udlandet. Tidligere undersøgelser har i tillæg vist, at de nordiske tekstiler primært eksporteres til sorteringsfaciliteter i Østeuropa, hvorfor vi på dagens seminar havde inviteret Sevdalin Spasov, formand for Association of Recyclers and Traders of Second Hand Clothes, til at fortælle om sine oplevelser i forhold til at importere brugt tekstil fra især Danmark.

Spasovs folk har gennem de seneste 20 år modtaget mere end 35.000 ton brugt tekstil fra Skandinavien og han er ikke i tvivl om, hvordan han ser på udviklingen: ”Når jeg lukker øjnene, drømmer jeg stadig om de mængder, som jeg modtog fra Danmark for ti år siden. Jeg ville ønske, at jeg kunne gå tilbage til den tid. Men det kan jeg ikke. Nu står vi i stedet med et problem, der bare vokser og vokser: mængderne af værdiløst tøj og mængderne af decideret affald stiger for hvert år. De lande der eksporterer og importerer brugt tekstil, har et fælles problem. Og det kræver en fælles løsning!” 

Spasov har tidligere drevet en god forretning på at modtage, sortere og gensælge store mængder brugt tekstil fra bl.a. Danmark, men i takt med, at kvaliteten i de indsamlede mængder daler, bliver det sværere og sværere at sælge tekstilerne på brugtmarkedet. Tøjet er simpelthen ikke godt nok til at kunne videresælges. Alternativerne til brugtmarkedet, som eksempelvis er opkrads og affarvning i Pakistan og Afrika, foregår på et teknologisk lavt niveau og kan være yderst problematiske i forhold til arbejdsmiljø og mange indsamlere er derfor som udgangspunkt ikke glade for den slags løsninger. De "gode" løsninger, som kan forsvares både miljø- og arbejdsmiljømæssigt mangler stadig i stor skala.

Spasov kunne ydermere fortælle, at prisen på mange nye tekstilprodukter fra især Asien nu ligger under prisen på lignende genbrugsprodukter, hvilket ligeledes gør det umådeligt svært at holde liv i genbrugsmarkedet. Endelig frygter Spasov også, hvordan markedet vil blive oversvømmet, når 2025-kravet træder i kraft, hvis ikke vi når at etablere nogle holdbare løsninger inden. Han understregede, at udviklingen er sket løbende inden for de seneste 5-10 år og at han ikke ser, hvordan markedet vil kunne ændre retning inden for den nærmeste fremtid. Han appelerede derfor til, at eksportlande som Danmark begynder at tage et medansvar for de store mængder, eksempelvis ved at håndtere de ikke-genbrugsegnede tekstiler og affaldet indenlands, ved at hjælpe med at understøtte det skrantede genbrugsmarked og/eller ved at designe og forbruge tekstiler, der er egnet til en længere levetid.

Behov for en ny dansk indsats

Og det er ikke blot på det internationale marked, at aktørerne har set en forandring i løbet af det seneste årti. Hos UFF-Humana har man kunnet observere en lignende udvikling, der ifølge indsamleren selv bl.a. skal ses som en konsekvens af det stigende fokus på miljø i både Danmark, Norden og EU. I takt med at brugte tekstiler er blevet en del af en bredere miljø- og affaldsdagsorden oplever indsamlerne især et øget krav om dokumentation og gennemsigtighed i forhold til, hvad der sker med de brugte tekstiler efter at de er blevet indsamlet. De oplever også, ligesom Bulgarerne, at de stigende mængder og den dalende kvalitet har en konsekvens for markedspriserne og dermed for de grundlæggende mekanismer, som skaber grobund for at drive forretning på tekstilområdet.

På dansk jord har UFF-Humana været en af de danske indsamlere, der er gået aktivt ind i arbejdet med at indsamle både genbrugsegnede og ikke-genbrugsegnede tekstiler i samarbejde med fælleskommunale affaldsselskaber via genbrugspladserne. I dén forbindelse har indsamleren kunnet konstatere, at der er kommet et stigende behov for en efterfølgende forsortering, der kan skille de to strømme ad her i landet, inden tekstilerne eksporteres således, at man ikke risikerer at eksportere decideret affald til udlandet, hvor det ikke kan behandles tilfredsstillende efter danske standarder.

Ifølge indsamleren er borgerne stadig gode til at skelne mellem genbrugsegnet og ikke-genbrugsegnet tekstil, men da der unægtelig vil ske fejlsorteringer, ser man altså fortsat et behov for efterfølgende sortering, der skal kunne skille de to strømme ad. Samtidig blev det påpeget, at en opdeling af de to strømme vil kunne sikre, at genbrugsaktørerne kan fortsætte med dét, de er bedst til, nemlig det direkte genbrug, mens potentielle andre/nye aktører vil kunne sørge for en bedre behandling af de mængder, som ikke er egnet til direkte genbrug.

I samme omgang blev det også påpeget, at vi i Danmark er nødt til at finde en fælles forståelse af, hvornår der er tale om hhv. brugte tekstiler (som er egnede til genbrug) vs. tekstilaffald (der er egnet til genanvendelse eller energiudnyttelse) idet denne skelnen, som nævnt, bliver afgørende for både behandling og økonomi senere hen i værdikæden. Denne skelnen mellem affald og ikke-affald er ligeledes et tema, som også tidligere er blevet nævnt adskillige gange i både DAKOFAs tekstilnetværk og ved flere af DAKOFAs konferencer.

Bred enighed om behov for dansk forsortering

På dagens seminar blev det altså flere gange italesat, hvordan et fremtidigt dansk forsorteringsanlæg, ved hjælp af manuel sortering, ville kunne bidrage til en bedre håndtering af de brugte tekstiler i form af to strømme: en genbrugsegnet fraktion, som kan sendes til efterfølgende manuel finsortering på erfarne sorteringsanlæg i ind- eller udland, samt en ikke-genbrugsegnet strøm, der inden for en overskuelig fremtid vil kunne sendes til automatisk sortering med henblik på genanvendelse.

Det blev imidlertid også understreget, at en sådan dansk forsortering vil blive dyr, da den kun kan gennemføres ved hjælp af en velkvalificeret, manuel arbejdskraft. Men, som det blev understreget i løbet af dagen, hvis vi som nation vil sikre, at de ikke-genbrugsegnede mængder såvel som affaldet, ikke eksporteres til uigennemskuelige og potentielt kritisable processer i øvrige dele af verden, og hvis vi som nation (eller potentielt nordisk region) ønsker at tage ansvar for vores affald på en troværdig og miljørigtig måde, er dette på nuværende tidspunkt den løsning, som dagens deltagere talte for.

Det blev i tillæg nævnt, hvordan en dansk forsortering måske også ville kunne bidrage til at gøre økonomien i de to strømme mere gennemsigtig og på den måde potentielt også skabe grobund for en fremtidig finansieringsmodel, der kan understøtte de ikke-genbrugsegnede mængder, som der på nuværende tidspunkt ikke er økonomi i.

Hvor skal pengene komme fra?

Gennem hele dagen blev det imidlertid også understreget, at man, så længe der ikke eksisterer egentlige løsninger for behandling af tekstilaffald i stor skala, først og fremmest bliver nødt til at tilføre finansiering til indsamling og sortering af de brugte tekstiler såvel som til behandling af det egentlige tekstilaffald (og øvrige affald, som også ender i containerne). Den tid, hvor der var god økonomi i at indsamle brugte tekstiler ser ud til at være ovre, og med udsigt til et kommende krav om seperat indsamling, er nogen nødt til at tage ansvaret for de store mængder samt at finansiere indsamlingen og behandlingen. Både fra podiet og i salen blev et producentansvar på tekstiler nævnt som en mulighed for at bringe finansiering ind i systemet.

Læs mere

Du kan også læse om status for genanvendelse i denne nyhed fra dagen samt se alle præsentationerne fra dagen på siden for seminaret her.